lørdag den 17. december 2011

Béarnaisesovsen!


Tekst og foto: Poly Schmidt

Min engelske veninde Army og jeg besluttede at tage hen til den lokale kirkes loppemarked. Ikke kun for at støtte et godt formål, men de havde også reklameret med gode billige fund og rigtig kaffe med hjemlavede kager. Vi kom af sted og begyndte straks at falde over det en tilbud efter det anden, mens vi pludrede løs.


Pludselig var der en stemme der spurgte, - Er du dansker? Da jeg vendte mig om, så jeg en pige så høj som Dronning Margrethe. - Du er osse dansker, sagde jeg med et stort smil, samtidig med mine næsebor vibrerede over nydelsen, at tale til en pige der var højere end mig selv. Og uden tøven var vi i fuld gang, med at udforske hundredvis af spørgsmål i en stor pærevælling. Midt i snakketøjets vandfald, gik det pludselig op for mig, jeg totalt havde ignoreret Army. Jeg blev hel flov, da jeg ikke kunne se hende nogen steder. Beth og jeg udvekslede hurtigt telefonnumre og lovede at mødes igen hurtigst mulig. Vi fornemmede begge, vi fremover ville blive perlevenner.


Da jeg endelig fandt Army, måtte jeg hive hele spanden af undskyldninger frem. Selvfølgelig kunne hun forstå mig, og tilgav mig straks. Men det varede ikke længe før hun var nødt til at tage afsted, for som hun sagde, - Jeg skal lige ordne nogle småting, før jeg kører ud til min datter. Senere fandt jeg ud af, hun havde følt sig tilsidesat, for denne episode gik på omgang blandt venners venner.


Meget bedre blev min renomme ikke, da jeg inviterede Beth til middag. Jeg havde besluttet at lave en stensikker vinder. A'la danske krebinetter med asparges kartofler og béarnaisesovs. Beth spiste middagen med stor begejstring og var temmelig imponeret over min sovs. - Har du selv lavet den?, spurgte hun, og sagde i samme åndedræt, - Den må jeg ha’ opskriften på.


Stolt som en pave og som en anden idiot svarede jeg, - Ja, selvfølgelig har jeg det. Jeg skulle til at tilføje fremgangsmåden, men der kom ikke en lyd ud. Og pludselig fik jeg travlt med at bære af bordet, og skylle spisesættet af før det stivnede på tallerkerne.


- Hvordan laver du sovsen og hvad kommer du i den, spurgte Beth. Total åndssvagt begyndte jeg at forklare, at det var meget svært at lave en béarnaisesovs, for den kunne så let som ingenting skille ad på grund af æggene. For det havde jeg engang hørt min mor sige.


Beth begynde at remse alle de ting op, hun mente jeg havde brugt i sovsen, mens jeg febrilsk prøvede at styre samtalen hen på et andet emne. Jeg blev mere og mere bevidst om min løgn,og jeg ville jo fortælle hende min béarnaisesovs var pulver fra Knorr, men det var som om et fremmed væsen havde kidnappet mit ego.


Jeg var bestemt ikke i strålende humør, da hun var gået. Men ak, jeg var skide sur på mig selv. Det var jo ikke ligefrem den måde, man opbyggede et ny venskab på. Og da vi endelig mødtes igen, gik jeg skyndsomt til bekendelse, for jeg kunne næsten ikke bære at gå rundt med en samvittighed, der lignede barndommens kulkælder.


Det føltes som en evighed, da Beth måbende kiggede på mig og endelig sagde, - Hva’ fanden sagde du det for. Jeg sank et klump i halsen. Med spæd stemme og bedende øjne, måtte jeg tilstå mit ego tog overhånd, fordi jeg prøvede at imponere hende.


Hun rystede på hoved som en vantro, -hva' for noget! Det var lige nu, jeg ønskede jeg kunne smutte ned i musehuldet. Jeg kunne se på hendes mimik, at den tilståelse lige skulle op at vende flere gange, før sandheden kunne synkes. Og ydmydt måtte jeg sluge værdighedens rift og håbede inderligt, vi senere kunne grine højlydt, når min béarnaisesovs fra Knorr kom på tale igen.


Heldigvis blev vi perlevenner, men dommen blev udstedt og straffen afsagt. Jeg ville blive påmindet om bearnaisesovsens løgn, indtil jeg selv havde lavet sovsen fra bunden. Og indtil nu, sidder opskriften stadig på køleskabet. Men venskabet stortrives.


Heldigvis glemte Army hurtig hun var blevet forsømt. Udsigten til det storslåede hav og min medbragte picnickurv med alverdens lækkerier,rådede bod på den episode. Og ved første mundfuld af min lokale berømthed, hjemmelavet chokolade-mousse, var tilgivelsen ubetinget.

15 kommentarer:

Ragnhild sagde ...

Kære Poly

Jeg sidder med et stort genkendende smil om munden, idet jeg læser din "Gå fra fakta til fiktion"s-tekst fra saxo sidste år.

Det er jo en forfærdelig lille ting, at blive løgner over.
Den blev som en snebold og rullede sig stor, den løgn.

Kh Ragnhild

Kunne din hp ikke imponere med béarnaisesovsen, kunne hun imponere med sin ærlighed, selv når det handler om at "bekende" en lille kulinarisk løgn.

Det var hyggeligt at at møde dine to veninder igen.

Kh Ragnhild

Poly sagde ...

Kære Ragnhild

Mange tak for din kommentar, og dit "glædelig" gensyn!

Og egentlig synes jeg selv, det er en meget sjov lille 'historie'. :-)

Og du har helt ret. Det er ikke noget som ærlighed. Og sjovt nok, hvis "nogen" bliver lidt halvtræt af mig, vinder jeg for det meste med min oprigtige sanddruhed.

Med hilsner
P☺ly

Bente Pedersen sagde ...

Kære Poly!

Da jeg så titlen, tænkte jeg: "Ja, hvad var det nu, der var med den sovs?", så selv om vi alle tyr til genbrug herinde for at holde liv i vores fælles interesse, så er der absolut intet forgjort i at genlæse en god tekst...

...og også denne gang fik den mig til at smile over, hvordan vi mennesker da kan klumre rundt i det, når vi af forskellige årsager ikke vælger den lige vej, og hvor mange krumspring, der så kan laves efterfølgende for at rette op på det.

Jeg kan ikke huske, om jeg sidst fik fremhævet, hvor elegant, du lige via en persons højde får to forhold påpeget. Dels, at hun kunne være dansker, og dels at hp'en selv er af en vis højde.

Kærlig hilsen
Bente

Poly sagde ...

Kære Bente

Mange tak fordi du tog tid til lige at smutte ind med en kommentar i denne travle juletid.

Og du fik lige smilebåndet i gang, med dit: -"Ja, hvad var det nu, der var med den sovs?" Det er helt sikkert en sovs jeg aldrig glemmer, ha-ha!

Elegant! Det lapper jeg lige til mig. Dejligt at høre. :-)

Men, det kan man vis ikke helt sige om mit forsøg med det skrevne 'talesprog'!
Selvom jeg har læst "henvisninger for skriftlig tale" fra dig, uendelige gange.
Jeg er stadig i tvivl et par steder, om jeg har lavet det korrekt!
Men pyt, hvis der er fejl, er det sikkert julenissen der har været på spil. Ellers bliver det nok bedre med tiden.

Med hilsner
Poly

Anita sagde ...

Hej Poly.
Det er første gang jeg læser din meget underholdende tekst.
Du får bragt flere gode emner op i din historie på en humoristisk måde.

Hvor sårbare vi veninder er i vores "venindeskab" livet igennem.
Udlandsdanskerens spontane glæde over Danmark. Jeg har selv oplevet at blive stoppet af en dansk kvinde i England der lige havde måtte takke nej til en familiefest i DK, så da hun hørte vores danske stemmer - fik vi lige hele historien :)
Den hvide løgn der ligger og nager - puha den er ikke rar, godt den blev konfronteret hurtigt!

Alt endte i fryd og gammen.

Kh
Anita

Poly sagde ...

Kære Anita

Jeg blev helt glad, da jeg så der var en kommentar fra dig. Rigtig mange tak.

Jeg håber du har haft en god jul og et festligt nytår. Og jeg glæder mig til at læse dine tekster i det kommende skriveår. :-)

Du har ganske ret. Venindeskab kan være temmelig sårbart. Heldigvis lærer man med alderen, at ærlighed er den bedste grobund for et holdbart venskab.

Og du fik lige smilet frem. For som mange erfarer som udlandsdansker, bliver man for det meste utrolig glad over næsten hver en dansk ting eller person man støder på.

Med hilsner
Poly

Randi Abel sagde ...

Kære Poly,

Det er ikke sådan med de små hvide løgne, som af og til ryger ud af gabet på én. Godt, du blev tilgivet.

Kh
Randi

Poly sagde ...

Kære Randi

Tak fordi du kiggede fordi til den kære sovs, ha-ha!

Heldigvis trives tilgivelse også i bedste velgåendehed.

Med hilsner
Poly

Jørn E. sagde ...

Kære Poly!

Din historie er en god påmindelse om, hvor forsigtigt man skal træde.
Det er med gamle venner som med en ægtefælle. De bliver let en selvfølgelighed for os og det kan føre til misforståelser og følelse af at være tilsidesat.

Det er nok også en almindelig menneskelig svaghed, at gribe chancen for at score nogle lette point. Det kan meget let, som her føre til at man får den i nakken som en boomerang - særligt i Australien, gnæk-gnæk.

Din hp vælger heldigvis den eneste rigtige løsning, at gå til bekendelse og tage ydmygelsen.
Som amerikanerne siger: "Perfect people is a pain in the ass."

Her kommer et link til en Bernaisesovs, som er let at lave og som kan varmes op:

http://www.dk-kogebogen.dk/udskrift_u_kommentarberegn.php?id=11123&personer=0

Du kan også bare søge på:
www.alletiderskogebog og i søgefeltet under opskrifter skrive "bernaisesovs".


Kærlig hilsen og godt nytår fra

Jørn E.

Jørn E. sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Poly sagde ...

Kære Jørn

Først vil jeg lige sige, hvor er det dejligt at se dit navn dukke op igen flere steder under kommentarene.

Som andre glæder jeg mig til at høre lidt om dit familiebesøg i Afrika, som jeg så kan følge via din hjemmeside og måske via en af dine historier.

Mange tak fordi du også kom forbi min béarnaisesovsen. Og det er så sandt, som du siger med at vi mennesker nogle gange griber chancen for at score nogle lette point. Og får den i nakken som en boomerang, er nok ikke det mest behageligste, Ha-ha! Men jeg fortrækker at angribe ting lige så snart jeg har opdaget mine fejltrin!

Og så måtte jeg grine højlydt, da jeg læste dit udsagn, "Perfect people is a pain in the ass."
Den har jeg faktisk fået serveret, altså uden "perfect"! Ha-ha!

Jeg vil lige kigge på din link for béarnaisesovs. Tak skal du have. Den hænger jo stadig i luften som uforløst!

Med hilsner
P☺ly

Jørn E. sagde ...

Kære Poly!

Det varmer med sådan en modtagelse :oD

Det er tankevækkende, at befolkningen i det land England i sin tid sendte sine værste forbrydere til er så puritansk, som du beskriver her. Det er overraskende, men vi har jo en talemåde på dansk: "Når fanden bliver gammel, går han i kloster."

Piet Hein har også skrevet en kort Gruk, som tangerer emnet:

"Menneskeheden er
noget rak
giv mig arten stykvis
tak!

Din ihærdighed m.h.t. sproget er rørende og imponerende. Jeg tør vove den påstand, at du har bedre styr på det danske end mange af de danske.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Poly sagde ...

Kære Jørn

Mange tak for din gensvar og dit rosende skulderklap, omend noget overdreven!

Overdreven er dit Piet Heins Gruk bestemt ikke! Hvilket igen viser hvor velskrevet eller velorienteret du er. Igen til stadig påmindelse om hvor "uvidende" mit danske grundlag er, dødsurt! Især da jeg så gerne vil proppe det hele ind i hjernemassen!

Egentlig er det enormt kontradiktivt mht den australsk moral. For når man er på ferie hernede, får man et totalt anden indtryk. Men når man bor her, sniger 'den victorianske levevis' stille og rolig ind. Og man opdager hvordan det meste, af det vi dansker er åbne med, bliver fejet under gulvtæppet.

Med hilsner
Poly

Jørn E. sagde ...

Kære Poly!

Først og fremmest, er min ros ment.

Dine bemærkninger om Australsk moral er ret interessante og informative.

Min tid i det kirkelige miljø har også lært min, at de som prædiker moral ofte langt fra lever op til deres eget præk, men bruger moralen til at undertrykke andre, som jeg beskriver i "Det hemmelige rum."

Kærlig hilsen

Jørn E.

Poly sagde ...

Kære Jørn

Jeg ved jo også godt at du ikke skriver noget du ikke mener, og jeg takker da så for din ros! :))

Og så skulle jeg lige opfriske hukommelsen, og fik derved kæmpetrækninger i smilebåndene. For minsandten om jeg ikke lige fik læst i kommentaren til historie flg.:
"...har pakket den gamle dansklærer ud og taget pegepinden i hånden og for ikke at få et smæk over fingrene med den, pegepinden, vil jeg rette det på din befaling,..."
Uha! Det må jeg nok sige! Ha-ha-ha!

Og jeg bruger vist selv de der forkortelser, ta' og ha' i mit skriftsprog!

Med hilsner
Poly