lørdag den 10. december 2011

Naboen

Tekst: Anita Kastrup Østerberg
Foto: Jørn E.

Der lyder et frisk hej ude fra entreen. Liselotte min 14 årige datter er hjemme fra skole. Et øjeblik efter ser jeg hendes kønne friske ansigt i døråbningen. - Er du ok? Da jeg nikker bekræftende og sender hende et smil, løber hun op på sit værelse med ordende: -Kommer ned til dig om et øjeblik, skal lige... resten af sætningen forsvinder i etageadskillelsen.


Jeg vender med besvær min kørestol og kommer på plads ved skrivebordet. Jeg håber ikke Liselotte bemærkede at mine smerter er slemme i dag. Gigten gnaver godt i alle led.


Der har været underligt tavst i dag. Jeg plejer at følge med i de lyde der kommer fra naboen Karl. Han er en ældre herre, pensioneret advokat - hans datter bor i Jylland, måske er han der? Jeg må huske at spørge Liselotte, det kan være han har sagt det til hende.


Mit skrivebord roder, bærer præg af en dag hvor jeg ikke har haft det for godt med min gigt. Jeg begynder at rydde lidt op men mærker hurtigt en rastløshed brede sig i mig, jeg ved ikke hvad der er galt - kan bare mærke en indre uro!


Liselotte kommer løbende ned af trappen, hun råber ind til mig at hun vil lave te. Hun er bare så dejlig, min datter! Jeg har lavet plads på bordet og lagt bordskånerene frem til vores krus - glæder mig til en hyggestund. Et kort øjeblik efter kommer min datter til syne balancerende med to krus og en ostemad i munden.
Ligeså snart Liselotte har sat sig tager hun ostemaden ud af munden og siger:
- Hørte du det rabalder fra Karl i morges? Det lød ret voldsomt, gad vide hvad han tabte!
- Rabalder? Nej det hørte jeg ikke, tværtimod har jeg intet hørt derinde fra i dag. Faktisk har jeg været lidt urolig - tænkte at han måske var i Jylland, men det er han vel ikke?
Liselotte tager en ordentlig slurk af sin te og svarer:
- Jo nu du siger det! Jeg mødte ham i går, med kuffert og det hele - så han er nok ude at rejse!


Nu blev jeg for alvor urolig! Hvad søren var det for en larm i morges og stilheden hele dagen. Der er noget der ikke stemmer! Jeg griber fat i min telefonliste og spørger Liselotte om hun er sikker på at det var i morges hun hørte larmen. Hun nikker bekræftende og jeg finder Karls datters nummer i telefonbogen.


- Jo far ankom i aftes. Vi har planlagt at hygge en uges tid her hos mig.. Og for øvrigt, nævn endelig ikke noget til min far om håndværkerne, hvis han ringer til dig, det skal være en overraskelse. Han bliver jo 80 i næste måned, så mens han er her har jeg bestilt malere, så alt er frisk og lækkert til han kommer hjem og skal holde reception.

10 kommentarer:

Poly sagde ...

Kære Anita

En dejlig sød historie om naboskabets velsignelse. Nærmest en indledning til julens og dens påmindelse om at komme hinanden ved.

Jeg synes du beskriver en 'næsten' almindelig hverdag farverig og menneskelig Ligesom du bruger "show, don't tell" ganske dejlig og flydende. For egentlig er det en kunst, at kunne skrive om ganske daglige ting uden en masse flosker.

Endvidere er det en fin opbygning i din historie. Langsomt bliver man mere og mere ængstelig med "moderen", og forvender at nu er han nok meget syg, eller endog død! Og så vender du lige det hele 180°, da det bare er håndværkerne der er på spil. En god overraskelse!

Nå, men ellers ser det ud til at Skrive-bloggen er taget på juleferie! Eller hvad! Måsker hænger udmattelsen fra SAXO stadig i luften! Eller skrivelysten er frosset fast i vinterkulden!

Nå, man hvad det end måtte værre, så har jeg lagt en "JULEHILSEN" ind på vores disjussionsforum.

Med hilsner
Poly

Poly sagde ...

Anita sagde ...

Kære Poly
Tusind tak for din flotte kommentar, den luner her i kolde DK.
Australien har været tæt på i mit liv i et stykke tid :)
Min venindes datter bosatte sig der for et år og fandt kjærligheden <3 På torsdag kl 08 lander han for første gang i DK.
Næste torsdag lander min barndomsvenindes datter på bare 17 år efter et år i Perth - hun skal dog/desværre tilbage for at læse færdig på Highschool.
...så er det laaangt væk og hulens dyrt at flyve :)
Kh
Anita

Poly sagde ...

Kære Anita

Fornøjelsen var gensidigt.

Og ja, Australien er laaaaangt væk fra Skandinavien Men helt sjovt er det da, du har lidt forbindelse hertil. Det bliver spændende at møde det nye familiemedlem.

Mine venner klager også over hvor kostelig det er at komme på besøg. Snøft, snøft!
Men ind i mellem møder jeg danske 'backpackers" her i vores regionale by. Og det er nu ganske hyggelig. Man tager med glæde enhver duft fra fædrelandet.

Med hilsner
Poly

Bente Pedersen sagde ...

Kære Anita!

Beklager min sene kommentar, men just efter Saxo røg jeg over i korrekturlæsning på en novellesamling, så de sidste 14 dage er min pc-tid blevet brugt på det.

Din tekst er et dejligt stykke hverdagsdrama, som både skildrer hp'ens liv set fra gigt- og kørestolshøjde, men samtidig får et element af krimi over sig, for hvad er det lige, der foregår hos naboen? Jeg når da at blive noget bekymret, inden den rette årsagssammenhæng afsløres til sidst. Jeg bor selv i rækkehus, så jeg kender godt fornemmelsen af at kunne høre lyde uden dog præcist at kunne formulere, hvad de kommer af.

Du beskriver også fint hendes dilemma vedrørende ikke aktivt at kunne fare ud ad døren og agere hjælper, men derfor holder man jo ikke op med at bekymre sig, og hun handler jo med de muligheder, hun har. En af hverdagens små helte.

Jeg har en enkelt kommentar vedrørende sidste afsnit. Som jeg ser dig markere den, er det en replik, og derfor synes jeg at første del lige skal ændres til direkte henvendelse fra datter til hp'en a la: - Jo far ankom i aftes. Vi har planlagt at hygge en uges tid her hos mig.
Derfra kan du passende skrive, som du gør nu. Kan du følge mig? jeg retter gerne for dig, hvis du ønsker det.

Kh Bente

Anita sagde ...

Hej Bente
..din rettelse virker relevant nok, så det må du selvfølgelig gerne :)

Ja efter saxo - har jeg også haft lidt travlt, men det er mere med at samle op på al det jeg svigtede da både arbejde og saxo fylte.
Glædelig jul :)
Kh
Anita

Ragnhild sagde ...

Kære Anita

Det er en smuk tekst, der har været denne uges tekst.

Bente har allerede sagt det så godt i sin kommentar. Den skriver jeg under på :-)

Din tekst danner fine billeder på nethinden. Detaljen med Liselotte, der kommer "balancerende med to krus og en ostemad i munden" er rigtig fin.

Rabalderet som lyd inde fra naboen er et omdrejningspunkt i teksten. Jeg hæfter mig også ved en anden lyd, eller snarere en ikke lyd "resten af sætningen forsvinder i etageadskillelsen". Den detalje faldt jeg for lige på trappen!

Jeg har for lidt siden været i Grønland sammen med din Karla.

Kh - og glædelig jul

Ragnhild

Anita sagde ...

Kære Ragnhild.
Tusind tak for din fine kommentar :)
og glædelig jul
/Anita

Randi Abel sagde ...

Kære Anita,

Gudskelov at larmen og den efterfølgende stilhed skyldtes en god gerning for at glæde den ældre mand. Du havde ellers fået mig ud på den yderste kant af sofaen.

Kh
Randi

Anita sagde ...

Kære Randi
Tak ;)
Kh
Anita