lørdag den 7. januar 2012

Tusmørke i januar



Tekst og foto: Bente Pedersen

Jeg sukker lidt, da væguret inde i den lille stue falder i slag. Kigger ud i tusmørket. Alt er gråt derude. Pokker tage alle de sorte skygger. Januar eller juni, det er ligegyldigt. Sådan har det været, lige siden jeg fyldte 79. Lægen siger, at jeg skal lære at leve med det. Det gør jeg så.

Jeg tæller med på slagene. Hver og et. De første tre falder pænt i takt. Så kommer den lille ekstra pause, inden det fjerde og sidste humper ind på række. Som en skoledreng, der lige når ind ad porten i tide.

Hvor bliver Inga mon af? Hun havde selv ønsket at lave aftalen om her i det nye år. Onsdag klokken tre i lige uger, når det blev januar, havde hun sagt. Det ville nu være rart, om hun lige gav lyd fra sig. Telefonen med de store taster står tavs og griner af mig. En julegave fra børnene. Sagde selvfølgelig pænt tak, men savner nu den gamle.

Helt stille er her nu sjældent, for radiatoren ved vinduet knager. Radiatorgigt kalder jeg det. Jeg hælder forsigtigt kaffe i det nye krus, der står på det lille bord med voksdugen. Kruset er dejlig stort og så varmt at holde om. Det er godt til mine gigthænder. En nyttig julegave er det sørme. Fra Kasper mit ældste barnebarn. Næsten voksen.



Den nye hættetrøje er da bare fucking cold. Hvorfor tog jeg ikke dynejakken på? Min hjerne er sgu så rålam. For mange kogere sammen med drengene i aftes. Toxic rave var det fandeme. Igen igen.

Vågnede først klokken elleve, da hun ringede. Vejlederen fra Teknisk Skole. Hun rappede op om, at jeg skulle møde op. Ellers ryger jeg ud. Bla, bla, bla. Kill me now. Hun fatter ikke en skid. Januar, I hate it.

Huset ligger et stykke væk fra vejen. De sorte vinduer stirrer på mig, mens jeg tager en runde. Hvorfor fanden skulle jeg også lige hooke op med Kurt i aftes? Maven kører rundt. What a sick night. Pengene skal fucking ligge i hans postkasse inden i aften klokken ti.

Ved gavlen finder jeg trappen ned til kælderen. Mine store boots er ved at smutte i halvrådne blade. De ligger og smatter over det hele. Jeg leder mellem edderkopper og kasser med gamle æbler. Unfedt. Finder nøglen under en omvendt urtepotte.

Jeg tør ikke tænde lyset. Leder efter min lighter, men mine fingre er for stive. Kan mærke pulsen banke i tindingen. Fuck den hovedpine! Jeg følger den kolde væg rundt om hjørnet og bamrer skinnebenet ind i en kommode. Jeg har lyst til at skrige højt! Bider hul på læben. Smagen af jern får mig til at tænke på min Batman. De hårde muskler. Jeg fik den af farmor, da jeg var seks, tror jeg. Søde gamle farmor. ”Undskyld!”, hvisker jeg ud i kældermørket.



Måske skulle jeg se at få tisset af, inden Inga snart må være her. Så kan jeg jo også lige tænde lyset udenfor. Ude i gangen slår kulden mig i ansigtet. Kulde og gigt er et dårligt makkerpar, siger mine børn, men så svarer jeg bare, at det er pension og varmeregning også. Jeg trækker sjalet tættere om mine skuldre.

Hører noget skramle. Mit hjerte stopper op, holder en lille pause. Så begynder det at galoppere baglæns. Jeg er altså ikke gode venner med den dør. Døren ned til kælderen. Jeg tager hånden op bag øret. Danner en tragt. Måske er det naboens kat, der fanger mus i kælderhalsen? Sikkert, dit gamle fjols. Mærker, at min blære er spændt. På toilettet låser jeg døren, selv om mine børn siger, at jeg ikke må.



Da jeg åbner døren, står jeg stille et øjeblik. Der er tændt lys. Mine hjerneceller kan ikke blive enige, om der er grund til at være bekymret, men det gør det klart nemmere. Kommoden i soveværelset eller kagedåsen i køkkenskabet? Come on! Make your choice. Jeg får øje på vinterfrakken, der hænger på knagerækken nær døren. Lommen buler. Frakken lugter præcis som farmor.



”DING DONG” lyder det ude fra fordøren. Pokkers da også! Op med bukserne Marie. Nu må du skynde dig lidt. Jeg fumler med nøglen i låsen.

Da jeg kommer ud i gangen, kan jeg se en skygge stå henne ved min vinterfrakke. Var fordøren så ikke låst alligevel? Sikke noget sjusk, Marie. Nej, hør nu, højden passer da ikke på Inga! Mine ben vil slet ikke flytte sig.



Min spasserhjerne fucker helt op. Dørklokke? Nøgle drejes i en anden dør? Den nægter at forstå, hvad der sker lige nu. Jeg vender mig. Og der står hun jo. Lille og gammel. Jeg kan mærke al blodet skyde op i mine kinder. ”Hej farmor!” siger jeg højt, så hun kan høre mig tydeligt. Hun skal da ikke stå der og se så bange ud. ”Det er bare mig, Kasper!”

22 kommentarer:

Bente Pedersen sagde ...

Kære alle!

Til de eventuelle læsere som ikke har deltaget i dette efterårs runde af Saxos forfatterskole, kan jeg oplyse, at denne teksts oplæg var at fortælle samme hændelse ud fra to forskellige jeg-fortællere.


Kh Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Bente

Jeg er rigtig glad for at læse din tekst igen.

Tænk, jeg troede jeg havde kommenteret den, men nej, der var ingen kommentar at læse på saxo af en vis rahajak. Undskyldningen: Hun var på højskole i Jaruplund og derefter i Andalusien.

Nu har jeg printet ud. Din tekst kommer med i sofahjørnet sammen med et stort krus te og nogle januartekster fra Perfiktion. Så står den på læsehygge :-) og kommentering.

Hvor er her stille! Foruden os to og Poly er her ingen! Mon folk er gået i dvale?

Jeg vender tilbage. God søndag.

Kh Ragnhild

Poly sagde ...

Flueben!

Poly sagde ...

Kære Bente

Åh, det er sådan en dejlig historie. Hjertevarm, realistisk og fuld af skønne detaljer.

Først da jeg kom hen til afsnittet med Kasper, blev jeg klar over at jeg havde læst og kommenteret på SAXO. Men jeg vil hellere kigge med 'friske' øjne. Og du må ha' korrigeret noget, for jeg synes teksten flyder afsted som et frisk blad i en rislende bæk.

Jeg er held vild med dit sprogbrug og beskrivelse af farmors omgivelserne og tiden, der går evindelig langsomt. Stakkels lille gamle dame, jeg får helt ondt af hende, som hun sidder der med alle stuens lyde, og venter, og venter på omverdens kontakt.

Du har masse af sjove og hjertevarme beskrivelser. Både af uret, der lige halter med, og telefonen der uigenkaldelig minder om alderdommen til radiatorgigt, – herligt ord.

Endvidere sammenligner du så ”kulde og gigt” med ”pension og varmeregning”, samt ”den gamle løse hud krymper og strammer”, - hvilken indsigt! Og ikke at forglemme, den åh så typiske omsorg fra børnene. Hele filmen kører smuk for min forestilling.

Og så krydre du teksten med et glimt af tidens ungdom og sprogbrug. Med dårlig engelsk, der bliver omsat og blandet sammen med det kedelige danske. Altså i deres øjne! Det virker fint og troværdigt for mig. Tillige med arrene der sættes, når omgangen med de såkaldte venner ender i blindgyder og dårlig hjernefunktion.

Jeg synes du beskriver en typisk knægt, der er i gang med at udforske alle muligheder. Samt følgerne af byturen, der er lige ved at få Kasper ind på den rå og brutale sti.

Jeg holder lige vejret, mens åh nej'et smutter ind i tankesættet. For det gør han vel ikke!

Gudskelov at hans gældsbetaling ikke overdøves af hjertets omsorg. Som jeg fortolker, da Kasper tænker, -”Hun skal da ikke stå der og se så bange ud”. Hvilket desværre ikke altid er tilfældet.

Rigtig fin og tankevækkende historie.

Og perfekt billed, der afspejler tusmørket med "nattens fugle".

Med hilsner
Poly

Poly sagde ...

Kære Ragnhild

Og du har helt ret. Jeg tænker også, om vores skribenter mon er gået i dvale. Her er stille, bare så utroligt stille.

Men, - mon ikke mange stadig er lidt i ferie eller nytårsstemning. For der er vel en god snes stykker, der faktisk skriver aktivt, eller hvad!

Lad os se om det ændres, med den nye månedstekst med deadline den 13 ds. under 'administrator' etiketten. Så forhåbentligt kommer der masser af nye tekster og gnister tilbage til Skrive-bloggen.

Med hilsner
Poly

Bente Pedersen sagde ...

Kære Poly!

Tak for, at du vil genlæse min tekst, for vi er jo gengangere mange af os både læsere og skribenter, og skal vi holde liv i Skrivebloggen, så må jeg altså ty til lidt "genbrugstøj"...

...og det er genbrug, for jeg har ikke ændret på andet, end de mindre justeringer der skete undervejs inde på Saxo. Men det må jo være vigtige ændringer, siden bladet nu flyder af sted... :-)

Men jeg tror også på, at opsætningen i afsnit her på Skrivebloggen gør teksten mere overskuelig. Man nupser lige et afsnit , og et mere, og så lige et til, og hov nu er jeg sørme fremme ved slutningen. Det giver et dejligt flow. Hjernen har brug for pauserne.

Det gør mig rigtig glad, at du kan lide farmor, for det er tit oplevelser fra min egen gamle mors liv, der er inspiration, når jeg skriver tekster om ældre damer. Det skal dog siges, at hun havde et yderst aktivt pensionistliv, indtil de allersidste år af hendes tilværelse, og det på trods af forkalkning på begge øjne, der gav hende et voldsomt synshandikap. Men jeg har også arbejdet på plejehjem engang, hvor fornemmelsen af tiden, der hørligt slæber sig af sted, var så markant, at den kravlede ind under huden på mig. Jeg kender det jo også fra mig selv, når min fysik sender mig til tælling.

Jeg er rigtig glad for, at du finder Kaspers fucking language realistisk, for det var en udfordring for mig, og jeg fik mange skeptiske spørgsmål vedrørende det inde på Saxo.

Og så elsker jeg bare denne kommentar fra dig: " Gudskelov, at hans gældsbetaling ikke overdøver hjertets omsorg". Er du egentlig klar over, hvor poetisk du skriver, også når du kommenterer? Det er en fornøjelse, og så rammer du jo lige ned i tekstens kerne tillige.

Jeg ledte længe efter et billede, der kunne passe, og er klar for, at du kan se idéen med mit valg.

Kærlig hilsen
Bente

Poly sagde ...

Kære Bente

Selvfølgelig vil jeg genlæse. Endog med fornøjelse. ☺

Jeg giver dig helt ret. Tekster på Skrive-bloggen er mere tilgængelige og indlysende mere velkommen end alle "listerne" på SAXO. Og billedet sætter lige prikken over i'et.

Hvor er du bare sød med din genkommentar. Jeg takker med glæde. Men jeg gør for det meste mig umage med at kommentere. Og prøver - i ramme alvor - at genspejle mit indtryk. Og er det noget med hjerte i, er jeg jo helt på hjemmebane.

Faktisk kunne din historie sagtens tåle at fortsætte, ud fra flere synsvinkler og igennem en årrække på godt og ondt. A' la føljeton eller en novelle! Især da du har indtrykkene fra den ældres levevis, hjemme eller ude. Og i tilgift har erfaring fra mange unge gennem din tid som lærer. Jeg siger det bare!

Med hilsner
Poly

Randi Abel sagde ...

Kære Bente,

Jeg kunne jo desværre ikke være med på SAXO denne gang, og selv om jeg fulgte lidt med på sidelinjen, er det alletiders at kunne læse nogle af teksterne herinde.

Du er sluppet virkelig godt fra teksten med to synsvinkler. Dine personbeskrivelser er som altid eminente, især farmor. På en eller anden måde virker Kasper en smule overdrevet. Jeg er ikke sikker på, han ville bruge sit vennesprog, når han er alene på nippet til at stjæle fra sin gamle, elskede farmor.

Kh
Randi

Bente Pedersen sagde ...

Kære Randi!

Tak for din kommentar. At skrive teksten har fået mig til at tænke meget over sprogets afsmitning. Det gælder såvel det udadrettet kommunikationssprog afsmitning på ens måde at tænke på, såvel som hvordan ens indre stemme bliver.

Jeg er ikke kommet frem til nogen fasttømret konklusion, så derfor er det da spændende at høre, hvordan læseren oplever f.eks. Kaspers indre monolog. Sjovt nok er vi jo ikke overraskede over, at farmors indre stemme bruger udtryk som "falder i slag" , "at give lyd fra sig" og "er det sørme", mens Kaspers sprog for os fornemmes som noget påtaget. Men hvis det nu er det sprog, han hører i sin omgangskreds, og som han selv aktivt bruger, når han kommunikerer med sine venner, så har jeg tænkt, at det også må smitte kraftigt af på hans indre stemmes valg af ord og vendinger.

Kh Bente

Poly sagde ...

Kære Bente

Jeg havde lige sent en kommentar til Leonius, da din kommentar kom op og blinkede på mit "Atom-kommentar".
Så jeg ville bare sige, det faktisk er et rigting godt pointe, du fremhæver mht. den indre stemmes dialog. Og et pointe jeg vil skrive bag øret!

Med hilsner
Poly

Leonius sagde ...

Kære Bente,

et dejligt gensyn med din ældre søde kone.
Du beskriver begge rigtig godt, og du får også en hel del spænding med, som godt kan ryste os i vores grundvold.

Leonius.

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Er nys vendt hjem efter et længere besøg hos min ældste datter i Afrika.
Mere om det senere.
Håber du har haft en nogenlunde smertefri og hyggelig Jul og og et ligeledes festligt nytår.

En lidt deprimerende historie om to forskellige slags håbløsheder.

Farmor som er afhængig af andres hjælp. Andre, som gør sit bedste, men som selvfølgelig ikke altid kan tyde den gamles ønsker.

Barnebarnet, som er afhængig af stoffer og som nu skal skaffe pengene til at betale dem med.

Længe leve vores moderne rige/fattige samfund, hvor vi ikke kender hinanden indenfor vores egen familie og hvor ensomheden rammer os på forskellig vis.

Som sædvanlig en rigtig god historie. Her også tankevækkende.
Jeg får lidt kuldegysninger.

Et enkelt indspark fra sproghjørnet:

Det sidste slag fra uret, som kommer som drengen der lige når ind ad porten.
Efter min bedste formening, hedder det ind AF, da drengen bevæger sig ind gennem porten. Han løb hen AD vejen og ind AF porten.

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Nu har jeg læst de andre kommentarer.

Det ansporer mig til et par kommentarer til.

Jeg synes at Polys kommentar er fantastisk. Den indeholder mange observationer, som jeg vil tage til mig. Den fik mig også til at tænke, at der er noget Martha Christensen over din historie.

Som kommentar til Randi, vil jeg mene, at Kasper bruger sit daglige talesprog, også i sin indre dialog.
Dels fordi, han bruger det til at styrke sin skræk og sit lasede selvværd og desværre nok også, fordi det er det sprog han kan.

Endnu en kærlig hilsen fra

Jørn E.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn!

Hvor er det dejligt, at du er hjemme igen. Sikkert fyldt til randen af indtryk og oplevelser og ikke mindst samvær med din familie. Samvær, der nu skal fylde og række et godt stykke tid, til I ses igen.

Også tak for din altid nærværende læsning. Dine indspark har været savnet i den mellemliggende periode.

Jeg er også glad for, at du kan se, at der er to skæbner i denne tekst, som hver især har uopfyldte behov, og ja netop, som du nævner, mærker ensomheden i vores samfund på hver sin måde. Fra de gange min søn har været i Afrika ved jeg, at det er måden at møde "næsten" uden så mange vesterlandske forbehold, der også har gjort et stort indtryk på ham, og som han har savnet, når han vendte hjem. Det er måske også meget present for dig lige nu. Bare en tanke.

Og så lige til det sproglige hjørne. Jeg beholder altså mit ind ad porten. Retskrivningsordbogen definerer brugen af ad ud fra definitionen: "Om retning el. bevægelse langs el. gennem noget." Og der nævnes f.eks. "at komme ind ad døren". Jeg mener, at drengen går gennem skoleporten, så derfor ind ad.

Mens de skriver om "af":
"Om bevægelse bort fra el. væk fra noget" Og her nævner de f.eks. "ud af garagen, op af lommen"

På Sproget.dk har de også en god hjælper under punktet "ordlister". Her findes en mulighed, der hedder ad/af, og her kan man finde alle de mulige forbindelser, der findes med ad/af. Der er jo også ofte valgfrihed, så der er god grund til at være i tvivl.

Kærlig hilsen

Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Bente

"Jeg vender tilbage", skrev jeg for snart længe siden. Undskyldninger for en længere blogpause kan ikke bruges til noget, så jeg går lige til teksten.

Den er god. Rigtig god. Den er efterhånden blevet læst til endnu flere krus te, og jeg kan blot konstatere, at den tåler de mange genlæsninger.

Teksten er komponeret på en meget fin måde, som bloggens layout underbygger.

Der er tre hovedafsnit til begge jeg-karakterer. Længden af disse aftager, jo større kendskab læseren får til personerne og deres omstændigheder.

Krydsklipningen fra farmors afsnit 1 til Kaspers afsnit 1 er elegante, idet der lægges op til skiftet med gaven/kruset "Fra Kasper mit ældste barnebarn. Næsten voksen". Når der skal klippes tilbage til farmors andet afsnit lægger du parallelt op med endnu en gave, batman-blusen og "Jeg fik den af farmor ... søde gamle farmor. "Undskyld", hvisker jeg ud i kældermørket."

Farmor låser toiletdøren ved næste overgang, og der klippes til Kaspers afsnit 2 "Da jeg åbner døren". Ved det næstsidste Kasper-afsnit til det sidste Farmor-afsnit spiller frakken en stor rolle. Den sidste overgang er en fin parallellitet i de to jeg-ers kropslige reaktioner. "Mine ben vil slet ikke flytte sig." vs "Min spasserhjerne fucker helt op." I begge afsnit lyder dørklokken.

Det er ikke tilfældigt at jeg bruger filmtermen "krydsklipninger". Den falder mig helt naturlig, fordi din tekst er så billedskabende. Den er "ren" film :-) og fyldt med lyssætninger og lyde. Det er godt gjort, Bente.

Jeg husker at min højskoletravle saxo-læsning af teksten efterlod mig lettere forvirret. Men det hele falder jo så flot på plads. De mange relæsninger på bloggen/mit print afslører, hvor gennemkomponeret og dyb din tekst er.

Kasper er i min læsning en rigtig dejlig dreng (kun "næsten voksen"). Han hvisker "Undskyld" og tænker senere "Hun skal da ikke stå der og se så bange ud." Han er kommet i flok med de forkerte venner, formentlig genert/utilpasset/i periferien af klassefællesskabet, og så havner man ofte hos de forkerte venner. Jeg tolker, at han gør sig sådan en umage med at leve op til deres normer og sprog, så han er med på deres hashrygning og overbruger deres sprog. I det "slang-overforbrug" ser jeg blandt andet hans usikkerhed.

En fysisk svækket men mentalt stærk farmor vs en socialt/mentalt svækket og fysisk stærk Kasper. Du har valgt to gode karakterer, som står hinanden nær og er bundet til hinanden af kærlighed. I det ligger forhåbningen om, at det alligevel ikke kan gå helt så galt for Kasper, som det kunne se ud til. Nu var saxo-kravet jo så også det famøse "indbrud"!

Farmor har så megen styrke trods alle aldersskavankerne. Styrken manifesterer sig i hendes kvikke sproglige protester, når børnene egenrådigt (dog i bedste mening) vil tage over. Det er også styrke, at affinde sig så flot med sine vilkår, som du lader hende gøre allerede i præsentationen. "Lægen siger, at jeg skal lære at leve med det. Det gør jeg så." Sådan konstaterer hun, den svagtseende farmor, efter først at have sukket over det grå tusmørke og sprogligt protesteret med sit: "Pokker tage alle de sorte skygger. Januar eller juni, det er ligegyldigt." Første afsnit - begyndelsen - som optakt til teksten er jeg dybt fascineret af. Poetisk med gode korte sætninger, du viser farmors svækkelse og styrke. Det er godt show! Begyndelser er så væsentlige.

Lige et par indsigelser:
Jeg er til sjalet og ikke til "pashminasjalet. Det bliver urytmisk og kvaliteten er lidt ligegyldig, for farmor er ikke en snob.
"Min gamle løse hud krymper" den beskrivelse er ikke farmors tanker når hun er angst. Så er der ikke plads til at tænke i aldringstegn.


Og så til billedet, Bente. Hvor er det flot. Det er da lige til endnu en tekst - et eventyr måske.

Tak for tekst og billede. I love both.

Kærlig hilsen Ragnhild

Poly sagde ...

Kære Alle

Skønt! Hvilken fornøjelse! For så blev der liv og fest på Skrive-bloggens kommentarfelt!

Som vanlig, synes jeg det rigtig interessant at læse, hvilke kommentar der kommer til teksten.

Og jeg skal love for at denne tekst fik alt fra sprogbrug, show don't tell, til opbygning af selve historien fremvisning.

Og selv om jeg ikke har skrevet denne flotte tekst, suger og snupper jeg til lageret både "ad/af" og "krydsklipningen". Og jeg nærmest slikker mig om munden, ved at få serveret endnu flere slags skrivelærdom.

KRYDSKLIPNINGEN!
Fremragende ord for at skære ud i pap, hvordan en tekst kan opbygges, når man er særdeles velskrevet.

Lige noget jeg kan bruge. Og som jeg vil prøve at få et tekst opbygget op omkring krydsklipnings formen.

Og værende mig, måtte jeg lige google denne ord. Så hvis nogen var interesseret er her en link -
http://sites.google.com/site/danskfag/analysemodeller/analysevejledning-til-film/klipning-og-klipperytme - der også her henvisninger til andre måder at klippe på, som snilt kan brugen til skrivesprog.

Denne netside -
http://sites.google.com/site/danskfag/sprog/sprogiagttagelse
- har faktisk en masse forskellige sproglige område‎r, hvis noget er interesseret! Nogle af emnerne er f.eks.:
-Grammatik
-Sætningsopbygning
-Ordvalg
-Talesprog og skriftsprog
-Tekstens stil
-Sproglige billeder (billedsprog)
-Sproglige figurer
-Rim og rytmer

Så dette var blot et "mange tak kære venner for lærdommen og de farverige kommentar.

Med hilsner
Poly

Jørn E. sagde ...

... at jeg synes det er skønt at læse RAGNHILDS dybt seriøse og klogt analyserende kommentar. Det er meget inspirerende. Jeg har det ligesom Ragnhild, at jeg får lidt mere ud af teksten, nu hvor tempoet er kommet lidt ned i omdrejninger. Ragnhild giver os nogle fine forklaringer på de to centrale personers tankemåde og deres forskellige udtryksform.
Tak for det.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Jeg hader at diskutere med leksika og ordbøger. Føler mig tromlet ned.
Men som jeg forstår din forklaring om af og ad, er der nærmest frit valg. Det er selvfølgelig meget praktisk. Så kan man ikke gøre noget forkert, -gnæk, gnæk.

Jeg husker da Poul Jørgensen, daværende hofreporter ved TV, med dæmpet tonefald ved Dronning Magrethes og prins Henriks bryllup, fortalte seerne, at det kongelige brudepar kom op af kirkegulvet.
Jeg så for mig kirkegulvets brædder så småt begynde at give sig, hvorefter de blev presset ud til siderne af parret, som kom op af gulvet. Guderne må vide hvorfra. Her vil jeg stadig - lidt mere ydmygt - mene, at Poul Jørgensen skulle have sagt op ad kirkegulvet, ikk'?

Kærlig hilsen

Jørn E.

Anita sagde ...

Kære Bente
Fint gensyn med din tekst fra saxo.
Jeg elsker din gamle kvinde
Jeg elsker dine smukke og billedrige ordbilleder
Jeg elsker den unge Kasper, der elsker sin farmor <3
Kh
Anita

Bente Pedersen sagde ...

Kære alle!

Hvor er det dog herligt, at der igen er lidt sus i skørterne på den gamle ”Skriveblog-inde” med indlæg fra stiverne i kjolen, nemlig alle de tilhørende ”skriveblogister”. Jo flere stivere, jo mere sus i skørtet!

@ Ragnhild:
Tak til dig, Ragnhild, for ikke at været forsvundet helt ind i sofaens dyb, hvilket jeg lidt frygtede.
Du nævner også, at teksten ikke bare var helt tilgængelig ved første læsning inde på Saxo, så måske fungerer den alligevel ikke helt som den burde. Eller også handler det mere om den uhyre tekstmængde, man skal kapere på Saxo, og som godt kan køre mit lille hoved træt undervejs.

På den anden side så har jeg tænkt meget over at få detaljerne på plads, så jeg er glad for, at den fik en chance mere. Så tak for den uhyre grundige læsning og genlæsning op til flere gange. Du har fanget det meste af, hvad jeg havde tænkt som virkemidler undervejs, og din opfattelse af de to personer ligger meget tæt op ad min egen.

Jeg er specielt glad for, at du kan se Kasper nedenunder de mange lag beskyttelsesmaling, herunder hans gruppesprog, men også at du kan se farmors styrke på trods. Og med hensyn til dine to anmærkninger følte jeg, at du havde ret, og det er jo det vigtigste argument for at ændre i teksten. At det føles rigtigt!

Det er rigtigt, at jeg ofte tænker i film og billeder, når jeg skal beskrive en scene, og da specielt i dette tilfælde, hvor jeg stillede mig selv den opgave at have to personers synsvinkler undervejs med hver sit forløb og hver sin jeg-fortæller. Hver sit forløb, der dog i tid foregik samtidigt, men så også honorere et krav om, at jeg ville have dem til at mødes i slutscenen. Jeg tror, at jeg skrev sidste afsnit om en fire - fem gange, for det var der, den største udfordring lå.

Jeg er også rigtig glad for, at du bemærkede de små ting, som kæder de to personer sammen,og som er en del af krydsklipningen. Det var sjovt at få til at falde i hak.
Det er dejligt, når andre end skribenten også kan lide teksten, for jeg må indrømme, at jeg skam endte med at være tilfreds med denne tekst.

@ Poly!
Som vanligt deler du gavmildt ud af dine mange gode links. Det er så dejligt, for man kan så nemt fare vild der ude på nettet. Det sidste link kan jeg genkende fra min lærertid, så det var også fint lige at blive mindet om.

@ Jørn!
Pudsigt nok så hørte jeg et par afsnit af ”Sproghjørnet” i dag, hvor netop en lytter, dansklærer, efterlyste klare retningslinjer for brugen af ad/af, som hun kunne bruge i sin undervisning.

Hun nævnte de to definitioner, som jeg har beskrevet tidligere i en kommentar i denne tråd, og de to kloge herrer på "Sproghjørnet" måtte svare, at det var, hvad der var at holde sig til, og at der var valgmulighed i mange tilfælde.

Men valgfrihed skal jo ikke nødvendigvis forstås som om, at det er ligegyldigt, hvad man vælger.
Det kan give en vigtig nuance i forståelsen af, hvad der foregår, om man vælger det ene eller det andet. Og pudsigt nok så nævnte de eksemplet, som du tog fat i… "Op ad kirkegulvet eller op af kirkegulvet", hvor det også hos mig giver to meget forskellige billeder, som du fint beskriver.

Grine ad eller grine af har jeg tænkt på er jo heller ikke et ligegyldigt valg.Hvis man griner af mig, er jeg årsagen til morskaben, hvilket jo ikke nødvendigvis føles godt.Men griner man ad mig, er det i min retning, at der grines, og er jeg kan vælge at grine med de andre.

At kigge ud af vinduet indbefatter, at man befinder sig i vinduesrammen, og det kan jo være en farlig affære, hvis man befinder sig på femte etage, men at kigge ud ad vinduet regnes for helt ufarligt, for det handler om retningen af blikket.

Så Jørn, ja der er firkantede regler, men der er bestemt også spændende valg at foretage, der ikke bare kan tages med hovedet under armen, så vi er vist enige.


@ Anita:
Hvor er det dejligt, at du er med igen. Tak for din ”jeg elsker…” kommentar. Den blev jeg rigtig glad for.


Tak for nu!

Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Bente

I begyndelsen af ugen lagde jeg en svarkommentar til dig. Den handlede primært om, at det ikke var din tekst der var årsag til, at jeg blev efterladt "lettere forvirret" i hine saxo-dage, det skyldtes, at jeg jo var på højskole og blot kunne være på saxo i diverse pauser. Jeg klumrede med at sende - og så forsvandt mine ord ud i intetheden.

Jeg skrev også en del andet, bl.a en tak for din gode uddybende kommentar samt en tak til Jørn for hans "skulderklap".

Kh Ragnhild

Bente Pedersen sagde ...

Kære Ragnhild!

ja det er bare så ..... irriterende, når man har skrevet en kommentar,og man så opdager, at man ikke var logget på, eller noget andet er sket, som gør, at kommentaren ikke dukker op.

Så tak for lige at uddybe!

Kh Bente