lørdag den 25. februar 2012

Under åben himmel



Tekst Ragnhild Jakobsen
Foto: Poly Schmidt


Det er sidst på sommeren. Ind under aften. I et hjørne af den store have. Han sidder i hegnet på en stub og hviler sig. Det har været en lang dag, men vejret har været godt. Det er vidunderligt med dejligt vejr, når man nu en gang har sit arbejde under den åbne himmel. Der har været nok at se til hele dagen. Alle har haft travlt og har fartet rundt for at få så stort et udbytte som muligt. Men nu har lyset ændret sig. Det er blevet aften. De andre er også søgt hjem.

Han sidder og synker lidt ind i sig selv og nyder stilheden. Det er godt med ensomhed og ro efter dagens travle gerning. Bare fem minutter mere, så vil han smutte hjem til mutter og ungerne. De er godt nok blevet en stor familie, så der må knokles hver dag. Der er mange munde at mætte.

I det fjerne bliver solen ringet ned. Så må han altså helt hjem, nu. Han ryster sig og sætter kursen mod det store røde hus i den anden ende af haven. På afstand hører han ungernes velkendte velkomst. Så har mutter taget sig et frikvarter. Han stormer ind af den cirkelrunde åbning i det lille anneks på gavlen under den hvide vindskede. Godt han tog endnu en mundfuld med til alle de næbbede unger.

19 kommentarer:

Leonius sagde ...

Hvor er det godt, med den lille detalje. Jeg så den slet ikke, men den var der.
Anneks, hvor flot.
Ja man tænker ofte på, hvor meget der skal præsteres, når der er mange munde at mætte.
Dejlig mange spor du har lagt ud.
Jeg nød din lille historie i fulde drag.

Leonius.

Ragnhild sagde ...

Kære Leonius

En varm, tak for din dejlige kommentar.

Jeg havde så svært ved at finde inspiration/tage mit afsæt i polys billeder, med mindre jeg forsøgte at gemme mig i en fugl! Og så måtte jeg ellers håbe på, at den vinkel først dukkede op med twisten til sidst. Hvornår gik det op for dig, at tekstens jeg havde "puttet" sig i en fugl?

For nogle år siden købte vi på et lokalt hobbymarked tre fuglehuse lavet som skagenhuse i miniature. De er så fine og tager sig godt ud på den hvidkalkede hestestaldslænge. Både hvepse og småfugle er glade for dem.

Jeg så straks fuglehuset på den svenskrøde væg på det lille hus i haven. Set med fuglens øjne er det "det store røde hus i den anden ende af haven".

Jeg er glad for at du nød min lille historie - som jeg også kalder min lille bagatel :-)

Kh Ragnhild

Leonius sagde ...

Kære Ragnhild,

det var:

"på gavlen under den hvide vindskede".

Det fik mig til at kigge efter på billedet, og da så jeg det lille søde fuglehus.

Vi har her en meget stor væg, som vi har tænkt at fylde med alle mulige og umulige fuglehuse, men dem vil jeg lave selv. Naturligvis
forskellige alle sammen.

Leonius.

Ragnhild sagde ...

God morgen Leonius

Fint, du skulle helt der hen i teksten, så så du nok først sporene bagefter.

"Alle mulige og umulige fuglehuse" - det kan da kun blive en spændende væg.

Kh Ragnhild

Bente Pedersen sagde ...

Kære Ragnhild!

Tak for en dejlig tekst, der skaber spirende glæde hos mig over igen snart at skulle høre den første solsort eller stær synge sin revirsang. Jeg havde slet ikke lagt mærke til fuglehuset på gavlen.

I starten af teksten så jeg en ældre herre sidde og hvile sig og falde ind i sig selv en stund, mens han fordøjede dagens travlhed. Da jeg fik at vide, at han arbejdede i det fri hver dag, og ikke bare ham, men en del andre også havde haft travlt med at finde udbytte, så drejede min tanke over på en fugl som synsvinkelbærer, og så passede pengene ellers fint resten af vejen, til han kom hjem til mutter og ungerne.
Kh Bente

Bente Pedersen sagde ...

Kære Ragnhild!

Jeg vender lige tilbage, for jeg er kommet til at tænke på, at de meget korte sætninger i starten af teksten minder mig om den måde, som solsorten virrer med hovedet, når den sidder og "holder øje" med dig. Sådan lidt abrupte, rykvise og stakatoagtige.
Hvis det er et bevidst valg fra din side, hvad det givetvis er, så må det være det allerførste spor i teksten ;-)
Kh Bente

Poly sagde ...

Kære Ranghild

Sikke dog en fin og dejlig tekst du fik lavet i fugleperspektiv.

Jeg studsede over ”...i hegnet”, og troede det var et slåfejl og at der skulle stå ”ved”. Jeg læste glad videre, indtil sidste afsnit. - Hovsa, det var vist ikke en person, tænkte jeg, og gik tilbage i teksten. Det var vist en fugl.

Dejlig virkelighedsnær og flot har du beskrevet fuglens arbejdsdag i fine detaljerne. En rigtig hygge tekst, jeg nød at læse.

Og så tog jeg et smut forbi kommentarene.

Ved din genkommentar:
”Jeg så straks fuglehuset på den svenskrøde væg på det lille hus i haven. Set med fuglens øjne er det "det store røde hus i den anden ende af haven"."

Tænk, jeg så slet ikke fuglehuset på gavlen, de gange jeg her kigget på billedet. Jeg var optaget af det fine hvide træværk.

Og du skriver i din tekst ”..lille anneks på gavlen under den hvide vindskede.”
Aha, så ”vindskede” er hvad man kalder det hvide træværk, der sider på gavlen.

Med hilsner
Poly

Ps.
Det er nu sådan et fint lille træhus. Og jeg synes der er meget pudsigt at tre af os har valgt dette billed, indtil videre. :-)

Ragnhild sagde ...

Kære Bente og Poly

En stor tak for jeres dejlige kommentarer. Vi er lige kommet hjem fra Brejning efter en hyggelig søndagsfødselsdag for vores svigersøn + overnatning og mere hygge. Den står på kor i aften, og vores yngste søn kommer hjem fra Kbh om et par timer. Mere senere. Blot denne foreløbige tak :-)

Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Bente

Ja, den med at farte rundt efter udbytte var nok lidt for meget foræring. Jeg burde have sat punktum efter "fartet rundt." Jeg ville jo gerne lade jer se menneskeplanet frem for fugleplanet.

Og nu skal jeg være helt ærlig: De korte abrupte sætninger i tekstens begyndelse har jeg ikke tænkt "fuglisk", så desværre - jeg lever ikke op til dine forestillinger om min kunnen!

Jeg glæder mig også til forårets fuglesang. Der er kvidren her og der og alle vegne, men rigtig fuglesang har jeg endnu ikke hørt.

Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Poly

Jeg er glad for, at du synes, min lille "bagatel" er en fin, dejlig og hyggelig tekst. Den er heller ikke tænkt som andet og mere end det. Jeg syntes bare, der skulle bo nogen i det fine lille fuglehus, så I, mine læsere også kunne få øje på det :-)

Tekstens "han" kan sagtens sidde "i hegnet". Det er ikke et hegn som et stakit, men en relativ bred bræmme af forskellige planter, som danner et hegn - et såkaldt læhegn.
Vi har selv sådan et mod vest, og i denne tid er "skovbunden" (jeg kalder hegnet urskoven, fordi det var uigennemtrængeligt, da vi i 1978 flyttede her til) gul og hvid af erantis, vintergækker og dorthealiljer. "Han" sidder lidt inde i et lignende hegn på en træstub.

Når man skal gå og holde gamle bygninger i stand, så lærer man også efterhånden fagudtrykkene. Så ja, det bræt er en vindskede. Jeg måtte nu lige tjekke på nettet for at være helt sikker.

Ja, det er et fint lille træhus. Det måtte gerne stå hos os :-)

Kh Ragnhild

Poly sagde ...

Kære Ragnhild

Det er altid en fornøjelse at kommentere din tekst, dog endnu større at læse den. :-))

Og mange tak for din videre uddybning af hegnet. Og jeg må være blevet kulturpræget, for det er sjælden man ser et hegn hernede, som du så fint beskriver.

Her er de fleste hegn stålplader eller trådnet, som en anden befæstning. Helt sikkert er for at holde uønskede dyr ude, inklusive menneskedyret! Ude i 'The bush' bruger de dog rækker af pigtråd.

Jeg måtte smile af din kommentar, ”..mine læsere også kunne få øje på det”. Og det lykkedes flot. Gad vide om jeg var den eneste, der ikke så fuglehuset!

Med hilsner
Poly

Jørn E. sagde ...

Ha, Ragnhild!

En lille "trickhistorie." Et godt eksempel på forfatterens magt over sin læser. Jeg forestillede mig en travl familiefar på vej hjem fra arbejde. Den holder lige til de næbbede unger, for jeg havde heller ikke tænkt over "det lille anneks." Jeg studsede dog lidt over "det store røde hus" stort?

Men jeg tror at du skal ændre sidst på sommeren... til først på sommeren.
Jeg er ret overbevist om, at alle fugleunger er fløjet af reden sidst på sommeren. Det er trods alt begrænset hvor mange der kan være i sådan et lille "anneks."

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Ha, Ragnhild!

En lille "trickhistorie." Et godt eksempel på forfatterens magt over sin læser. Jeg forestillede mig en travl familiefar på vej hjem fra arbejde. Den holder lige til de næbbede unger, for jeg havde heller ikke tænkt over "det lille anneks." Jeg studsede dog lidt over "det store røde hus" stort?

Men jeg tror at du skal ændre sidst på sommeren... til først på sommeren.
Jeg er ret overbevist om, at alle fugleunger er fløjet af reden sidst på sommeren. Det er trods alt begrænset hvor mange der kan være i sådan et lille "anneks."

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Ha, Ragnhild!

En lille "trickhistorie." Et godt eksempel på forfatterens magt over sin læser. Jeg forestillede mig en travl familiefar på vej hjem fra arbejde. Den holder lige til de næbbede unger, for jeg havde heller ikke tænkt over "det lille anneks." Jeg studsede dog lidt over "det store røde hus" stort?

Men jeg tror at du skal ændre sidst på sommeren... til først på sommeren.
Jeg er ret overbevist om, at alle fugleunger er fløjet af reden sidst på sommeren. Det er trods alt begrænset hvor mange der kan være i sådan et lille "anneks."

Kærlig hilsen

Jørn E.

Ragnhild sagde ...

Hej Jørn

Wauw, tre nye kommentarer nåede jeg at tænke, men det viste sig at være den sammen, sendt fra dig tre gange, men du får så også 3 x tak for dine kommentarer :-)

Jeg er da glad for, at du lod dig snyde lige indtil "de næbbede unger" - tekstens allersidste ord.

Jeg synes nu ikke fotoets farver indikerer "først på sommeren", men der kunne sagtens rettes til "hen på sommeren". Så er det bare sæsonens sidste kuld, ikke?

Kh Ragnhild

Anita sagde ...

Kære Ragnhild
Hvor har du fordybet dig fint i dette billede og taget afsæt deri.
Dejligt at blive "snydt" lidt og mærke et tilpas "AH HA..." efterhånden som teksten når til ende.
Kh
Anita

Ragnhild sagde ...

Kære Anita

Tak for din smukke kommentar :-)

Det var dejligt at kunne snyde dig lidt.

Lige nu er der fuld sol og fuglesang uden for, et par harer løber "forelskede" rundt på marken mod nord, og bag det hele knejser Børglum kloster i det fjerne på sin bakke.

Kh Ragnhild

Randi Abel sagde ...

Kære Ragnhild,

Jeg er meget imponeret over, at du lagde mærke til fuglehuset og brugte det som inspiration til din tekst.

Og hvilken tekst. Jeg får først indtryk af en mand i sit livs efterår. Det hårde fysiske udendørs arbejde gennem årene har gjort ham træt. Han bliver lidt yngre, da de mange unger kommer på banen, men han er stadig en mand.

Det er først i de allersidste linjer, det går op for en, at manden er en fugl.

Godt gået, Ragnhild :)

Kh
Randi

Ragnhild sagde ...

Kære Randi.

Hvor dejligt at se dig ved "det store røde hus med det lille anneks" - og ekstra dejligt at du er "meget imponeret". Tak for en fin kommentar. Det er godt at vide, at teksten kunne forføre dig lige til de sidste linjers tvist.

Kh Ragnhild