lørdag den 28. april 2012

Det ligger i generne



Tekst Anita Kastrup Østerberg
Foto: Jørn E.


Toorip Ampler gik hurtigt ned mod stationen. Hælen på hendes knapstøvler slog mod vejgruset med nogle små fornærmede lyde. Hendes ryg var rank, hænderne knyttet stramt inde i den hvide skindmuffe.
Barnepigen Ana Gram, der nu fungerede som anstandsdame, fulgte efter hende i småløb.

Aldrig, aldrig, ville Toorip se Chr. Skole Shemlo igen. Som om hans navn var bedre end hendes!
Den tølper!
Mr. Shemlo havde haft den frækhed at antyde - ja faktisk havde han påstået at hans far var mere berømt end hendes mamma og pappa.
Hvilken frækhed!

Uff. Koldt var det også. Hun stampede vredt i brostenen og skuttede sig i sin lange kåbe.
Det havde runget i det gamle rækkehus på Breetk East, da hun smækkede døren i.
Toorip Ampler var ligeglad om så hele hans fædrene hus faldt sammen!

Toorip var efterhånden nået hen til stationen. Med et rask tag løftede hun op i kåben, før hun skulle op ad trapperne til perronen.
Opbragt som hun var, registrerede hun kun lige blodpletterne på de sorte og hvide mosaiktrin.

Perronen var mennesketom. Tågen, der lå over skinnerne, sneg sig langsomt hen mod Toorip.
Barnepigen der også var nået op på perronen, holdt sig lidt i baggrunden

Blod, var det blod hun havde set?
Toorip så ned på perronen, mens hun vendte sig om og så nu klart pletterne, der kom henne fra trappen.
Hun bukkede sig ned og lod en fingerspids forsigtigt glide gennem en dråbe, jo det var blod.
Instinktivt lod hun blikket følge pletterne. Nysgerrigheden fik hende til at gå hen mod den mur af tåge der var foran hende, for at følge sporet.
Ved ventesalen, midt på perronen, stoppede pletterne i en større pøl. Den store dørs håndtag var klistret ind i blod der var ved at størkne.
Med et forsigtigt trip hoppede Toorip til siden, stillede sig på tæer og strakte hals for at se ind i den mørke ventesal…

Nææ, der var ikke noget at se, hun måtte straks om på den anden side. Hendes gamle barnepige stoppede hende:
- Er det nu ikke en sag for politiet, skal jeg ikke... ?
Ana Gram så spørgende på Toorip, selvom hun godt var klar over at den selvstændige unge kvinde allerede var grebet af det spændende mysterium.
Med et lille smil til barnepigen, skyndte Toorip sig over på den modsatte side af perronen og snart efter sås et par nysgerrige øjne i et af vinduerne.

Toget ankom til perronen.
Det næste Ana Gram så var Toorip i ophidset snak med en konduktør…

Fløjtens skingre lyd skar gennem luften og snart var toget mod St Meam Yard forsvundet i tågen.

Ana Gram vente sig om og så efter Toorip. Kommissæren var på vej væk med lange skridt, mens Toorip forsøgte at følge trop.
Ana Gram begyndte hovedrystende at småløbe efter dem.
- Den pige stak sin næse i alt!

20 kommentarer:

Bente Pedersen sagde ...

Kære Anita!

Jeg ved ikke, om du så min lille hilsen med tillykke med datteren inde på Jørns tråd i sidste uge, men ellers skal den da bare lægges her også.

Så har jeg selvfølgelig også læst din tekst, og sidder med en fornemmelse af, at den kunne være optakten til en længere krimi, for den unge frøken har da den portion nysgerrighed, som jeg tror driver mange opklarer-typer af sted. Som hendes barnepige lettere opbragt reflekterer til sidst, så stikker Toorip, jo sin næse i alt.

Men jeg kan jo også vælge at læse teksten som et øjebliksbillede. En beskrivelse af en situation på et givet sted på et givet tidspunkt. Og gør jeg det, så ser jeg den som et billede på, at hvis vi har sanserne med os og nysgerrigheden vakt, så findes mysteriet og eventyret lige rundt om os.

Jeg tror også, at hvis jeg som ungt menneske altid skulle udstyres med en anstandsdame, så ville jeg også sprælle i nettet for at finde så meget frirum som muligt.

Forklaringen på den unge frøkens nysgerrige adfærd læser jeg ud af titlen, og det får mig til at tænke over hvor ofte børn i deres opvækst netop kan blive bremset i at bruge denne evne til at undersøge, som i tidernes morgen har gjort os bedre egnet til at overleve.

Din tekst er spækket med gode detaljer, som gør min indlevelse mulig.

Kommer der mon en fortsættelse?

Kh Bente

Anita sagde ...

Kære Bente
Nej en fortsættelse kommer der ikke, selvom den var sjov at skrive :)
Den er fra 3. klasse i forfatterskolen (min første.
Undrede du dig over navnene?
For jeg har lavet en ekstra dimension i historien, prøv og gæt med hvis du har lyst :)
Og tak for din altid velovervejede kommentar.
Kh
Anita

Bente Pedersen sagde ...

Hej igen!

Jo,helt ærligt så undrede jeg mig lidt over, hvad sådan en ærkedansk Ana Gram lavede midt i det engelske, men tænkte, at det jo sagtens kunne være... men nu da du har pirret min nysgerrighed, så tænkte jeg, at selvsamme Ana Gram nok var et spor... altså anagram og så Toorip baglæns blev til piroot... Det sagde mig ikke lige noget, men videre søgning på nettet gav mig følgende:

Definition of PIROOT - intransitive verb

South & Midland : to nose around : snoop

Og så passer det jo præcis på hendes adfærd he he...

Det var så langt, jeg kom med det...

Gad vide, om der er mere... hm hm hm...

Kh Bente

Jørn E. sagde ...

Kære Anita!

Jeg skaber mig en god stemning af Sherlock Homes og dr. Watson, selvom jeg ikke har nogen anvisning på hvor i verdenshistorien vi befinder os.
Fornemmelsen forstærkes af skænderiet med kæresten, det engelske(?) rækkehus og muffen om frøkenens kolde fingre.
Men med mindre der er en pointe jeg ikke har fanget synes jeg den episode fylder for meget i historien.
Tågen på perronen giver spænding og mere Sherlock Holmes atmosfære. Blodpletter og blodpøl fortæller, at en forbrydelse har fundet sted.
Ventesalen midt på perronen ser jeg tydeligt for mig, som jeg husker det fra Hellerup station, hvor de vist stadig står. Men hvad får Toorip ud af, at der åbenbart ikke er nogen i ventesalen, som hun ikke går ind i. Måske for ikke at røre ved håndtaget og skade eventuelle spor der.
Kommisæren dukker lidt pludselig op i billedet og alt i alt sidder jeg lidt uforløst tilbage med en god hyggelig krimistemning som pludselig slutter.
Som Bente, tænker jeg om der kommer en fortsættelse.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Anita sagde ...

Kære Bente.
Jo der er mere.
Jeg undskylder selvfølgelig at du/I (Jørn) er blevet sat midt i en lille gåde, men vil nødig røbe mere end:
Alle stedord og navne er AnaGrams værk :) :) :)
Kh
Anita

Anita sagde ...

Kære Jørn
Dejligt at du er i rette stemning.
Jo - krimien er uforløst så langt at der kommer en kommissær og "overtager" sagen.
Måske skulle jeg skrive en fortsættelse?
England og Sherlock Homes lyder både rigtig og godt....
Kh
Anita

Anita sagde ...

...og Bente, tak for din hilsen :)

Bente Pedersen sagde ...

Du skal da ikke undskylde noget som helst. Jeg tager da bare udfordringen op. Det er altid sjovt at lege lidt!Hjernecellerne har godt af lidt gymnastik.

Nu har jeg så fundet spor, der viser, at frøken nysgerrig er ude i en konkurrence med den gode Sherlock (Chr. Skole Shemlo = Sherlock Holmes) De har et sammenstød på hans hjemadresse (Breetk East = Baker Street), og nu skal hun nok vise ham, skal hun... Men "St Meam Yard" kan jeg sørme ikke greje hm hm hm...

Kh Bente

Bente Pedersen sagde ...

Og nu tror jeg, at jeg ved, at den unge frøken er en af mine yndlingsfigurer Miss Marple (Ampler)som ung kvinde, og hun kan bestemt være en værdig konkurrent til Sherlock ud i at opklare mysterier... Så nu mangler jeg bare togets destination... med der kommer slet ikke noget til mig...

Kh Bente

Anita sagde ...

Kære Bente
Du er vældig ihærdig :)
Prøv at tænke på min titel ;)
Og, var der ikke noget med forældre???

Sig til hvis du kører træt!

Kjærligst Anita

Bente Pedersen sagde ...

Jeg er et stædigt æsel og elsker en udfordring...og jo jeg har bemærket, at de to unge skændes om, hvem af deres fædrende ophav, der er mest berømt...Altså en kamp mellem Conan Doyle og Agathe Christie om krimilæserne...men det hjælper mig altså ikke i forhold til det sidste...så jo, jeg giver fortabt... men vent nu lidt med at afsløre det, for vi kunne jo håbe på, at når vejret igen svinger over på koldere vejr, at der så kommer andre forbi, der gerne gætter med. Jeg tænker i øvrigt meget på, om Skrivebloggen er ved at dø en stille død, og hvis det er sådan det er, så er det jo sådan det bliver...

Kh og fortrinlig solskinsdag!
Bente

Bente Pedersen sagde ...

Så Anita, nu er der kommet en ny tekst på, så nu må du godt hviske mig det sidste i øret, for jeg er stadig nysgerig :-)

Kh Bente

Anita sagde ...

Toorip Ampler = Poirot Marple (Læs: et stormfuldt møde mellem de to personer har givet den charmerende datter: Toorip Ampler)
St Meam Yard = St. Mary Mead (lansbyen hvor Miss Marble boede)
Chr. Skole Shelmo= sønnen til den berømte herre, hvis bogstaver der blev twistet af AnaGram :)
...og Baker street!
Tak for kampen! Du kan jo finde kommentarer i SAXO!
Kh
anita

Anita sagde ...

Hvis der er stavefejl - så undskyld for dem - jeg er på en pc hvor jeg ikke er logget ordentligt på og har prøvet at sende beskeden et par gange

Bente Pedersen sagde ...

Nå sådan, men så var jeg jo på rette spor langt hen ad vejen ;-)
Tak for underholdningen!

KH Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Anita

Jeg læste din tekst sidste lørdag, mens jeg tænkte i krimibaner, men jeg fornemmede nu også, at teksten var et brudstykke af noget mere.

Nu ser jeg så at det er rigtigt fornemmet, men jeg ser også, at der har været gang i gætteriet omkring personerne og referencerne til anden litteratur. Jeg ville helt sikkert været kommet til kort, hvis jeg havde været opmærksom på, hvad der skete omkring din tekst.

Jeg sendte dig en gratulation ved min kommentar til "Den udvalgte" men måske har du ikke set min hilsen.



Kh Ragnhild

Randi Abel sagde ...

Kære Anita,

Trods et par navne, som lød mere danske end engelske, følte jeg mig straks hensat til den type engelske krimier, jeg er vokset op med.

Du skaber en meget troværdig figur i Toorip Ampler, som jeg godt kunne tænke mig at lære bedre at kende. Jeg stemmer også for en fortsættelse af historien. Navnet Toorip Ampler forpligter, så hun kan ikke bare forsvinde fra arenaen og lade en tilfældig kommissær tage over :)

Et forsinket tillykke med konfirmationen til din datter.

Kh
Randi

Anita sagde ...

Kære Ragnhild.
Tak for tillykken til min datter - jeg så den - og det luner altid med et tillykke .
Jeg har/er i lidt computer bekneb! Så hvis den ikke vil på nettet, eller jeg hurtigt er inde og kikke på mit arbejde er det ikke altid jeg får svaret.
Jeg har også oplevet at min tekst jeg har skrevet bliver væk - der er kommet noget "nyt" her på bloggen hvor den spørger om den skal blive på siden, når jeg lige vil ind og læse kommentaren mens jeg skriver??? (er der andre der har prøvet det?)
Da jeg i sin tid skrev teksten - var det helt sjovt at finde på disse navne - nogen fandt det fjollet - men prøves skulle det :)
Kh
Anita

Jørn E. sagde ...

Kære Anita!

Jeg synes du skulle skrive en fortsættelse. Der er flere gode ender at knytte an til synes jeg.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Poly sagde ...

Kære Anita

Jeg er ikke helt på kant med de der engelske krimier. Eller blod og mord. Nok fordi det er gennemgående dagens ret på de fleste TV-programmer.

Dog virker det på mig, (som også nævnt af andre), at din fortælling er begyndelsen på en velskrevet historie.

Og så var der ellers også serveret navne-konkurrence som tillæg. Og der stod jeg helt af. Havde jeg ikke læst, hvordan svarene var kommet frem, havde jeg overhoved ikke kunne forstå en pind!! :-))

Med hilsner
Poly