lørdag den 12. maj 2012

3+



Tekst Anita Kastrup Østerberg
Foto: Jørn E.


Jeg tog et fast greb om armlænet og lettede nervøst min siddestilling.
- Øh, hvad præcist betyder det? Jeg kikkede over mod Kirsten, hun var lidt bleg, men fattet! Min venstre hånd fandt hendes og gav den et klem.

Lægen så op på mig. Var det beklagelse eller medfølelse, jeg så over brillekanten?
Ligegyldigt hvad det var, så gav det mig mod til at rykke mig frem på stolen og slippe mit krampagtige tag i stolens hårde armlæn.
Min håndflade var fugtig og jeg tørrede den hurtigt af i mine jeans. Jeg ville ikke slippe Kirstens hånd, ikke nu.

Hvad fanden skulle jeg spørge om?
Hvad forventedes der af mig?
Puha, det var ikke lige det jeg havde regnet med, 3+?
Hvorfor svarede han ikke, lægen?

Kirsten havde ikke sagt en lyd, hendes venstre hånd lå på maven.
Jeg prøvede at fange hendes øjne; hjælp mig Kirsten!
Fremtiden! Vores studier. Hvordan skulle vi klare det?
Lægen sad bare og udfyldte nogle papirer, stadigvæk uden et ord.
Jeg rømmede mig, holdt stramt om Kirstens hånd og rømmede mig igen.

Lægen så imødekommende på mig med et lille smil.
- Jaa? Lægens hænder lå roligt på skrivebordet og jeg fik fremstammet:
- Er det farligt, jeg mener - altså for Kirsten?
Lægen lænede sig afslappet tilbage i stolen, gav brillerne et skub op på næsen, og sagde med et lille smil:
- Næ, nej farligt er det ikke, ikke her på afdelingen, vi har det bedste udstyr.
Vi er såmænd vandt til flerfoldsfødsler.
Når jeg siger tre plus så er det jo kun fordi I, eller rettere Kirsten er blevet scannet så tidligt, så vi kun med sikkerhed kan sige at vi har set tre levende fostre. Men det skulle ikke undre mig at der var en til der gemte sig derinde.
Lægen foldede sine rolige hænder foran sig på maven og kikkede endnu engang på os.

Fire!!
Var det nu fire, jeg anede ikke mine levende råd!
Var det nu jeg skulle være stolt?
Vi ville jo bare have et lille barn, Kirsten og mig. Nu var det både tre og fire!

Kirsten vrikkede sin hånd løs fra min, og lagde den oven på mit lår. Hun lænede sig frem mod lægen og sagde forbavsende roligt:
- Efter den mundfuld har vi brug for lidt tid alene sammen, måske vi kunne aftale en ny tid snarest?

10 kommentarer:

Randi Abel sagde ...

Kære Anita,

Børn er dejlige, men 3 eller 4 på en gang lyder voldsomt. Jeg kan godt forstå, den kommende far får klamme håndflader ved tanken. Den kommende mor synes derimod at tage situationen i stiv arm.

Jeg synes, du får det unge pars følelser rigtig fint frem, og jeg kunne godt tænke mig at være med til deres næste lægeaftale.

Kh
Randi

Anita sagde ...

Kære Randi
Tak fordi du kikkede forbi.
Ja det kunne være sjovt at høre hvordan de to har det når de har sovet på det :)
Kh
Anita

Anita sagde ...

Hej igen :)
For øvrigt syntes jeg det er et godt billede - med de to spæde/tvivlsomme knopper :)

Bente Pedersen sagde ...

Hej Anita!

Nu er jeg jo tvilling og tænker, at to på én gang er godt, så fire må være dobbelt så godt... nej, jeg joker...

Jeg forstår til fulde den vordende fars bekymring, som du får beskrevet rigtig fint. Og vordende far ved vi jo først det handler om efter afsnit tre, så indtil da har du mig fastspændt i nervøs forventning om noget evt. livstruende, der er på spil.

Har du så overdrevet farens reaktioner, kunne man spørge. Men nej, det synes jeg ikke, for når vi er ude i 3 +, så tænker jeg kunstig befrugtning, og så har der jo før dette øjeblik sandsynligvis været mange skæbnesvangre samtaler hos lægen, og så er det naturligt at være så anspændt, som han vitterlig er.

Jeg synes også, at det er fint beskrevet, hvordan sådan en situation kan opleves så forskelligt af de to køn. Hun virker bare tryg afklaret med, at tingene nu er lykkedes til fulde, mens han har alle antenner ude for også nu at gøre, som det forventes af en vordende far. Men han føler sig bestemt ikke hjemme i situationen, og det forstår man jo godt.

Kh Bente

Randi Abel sagde ...

Kære Anita,

Da jeg var på jagt i Jørns store, dejlige billedsamling, sprang dette billede mig i øjnene af den grund, du nævner :)

Kh
Randi

Ragnhild sagde ...

Kære Anita

"Titlen sagde mig intet.
Efter læsningen siger den alt.

Det er en sød og veldrejet tekst.
Dejligt som læser at komme ind i den 3-4 X vordende far."

Sådan skrev jeg bl.a i min kommentar på Saxo til denne tekst.
Denne gang ved jeg jo, hvad de "3+" hentyder til.

Du fremstiller den vordende "flerfoldsfar" troværdigt forvirret på en fin og forstående måde.

Lægen er utrolig rolig, hvilket understreges af hans hænder på bordet og siden på maven. Ro vs uro hos de mandlige personer og i deres ageren.

Det drejer sig om Kirsten og det der ligger bag hendes ene hånd på maven. Godt hendes hænder også inddrages. Kirstens slutreplik virkede i saxoudgaven ikke troværdig for mig. Det gør den stadigvæk ikke. Beklager! Jeg tror ikke på, hun er så rationel, så hun nærmest taler cirkulæresprog, når vi altså lige ser bort fra ordet "mundfuld".

Men bortset fra slutningen kan jeg stadig godt lide din fine lille tekst.

Kh Ragnhild

Anita sagde ...

Kære Bente
Tak for din kommentar. Nååå så du er tvilling :) Ja så er fire rigtig nok dobbelt så godt ;) Det forståes.
Ja det er en af mine saxo tekster der igen genbruges!
Jeg er glad for at at du kan følge mine figurer - jeg er sikker på at hun også er urolig over den nye besked, men "fatter" sig :)
Kh
Anita

Anita sagde ...

Kære Ragnhild
I saxo forstod jeg ikke helt din kommentar om min slutning. Nu er teksten kommet lidt på afstand, og ja hun er meget rolig og jeg vil prøve at arbejde lidt videre med hende, så meningen med hendes ro træder bedre frem.
Som jeg skrev til Bente, så er hun også urolig.
Tak
Kh
Anita

Jørn E. sagde ...

Kære Anita!

Når jeg er lidt sent ude med min kommentar, skyldes det stor travlhed i min øvrige tilværelse som maler, fotograf og sanger.

Din historie er rigtig sød og følger tidens trend med den fattede mor, som også i en vis udstrækning er mor for sin mand.
Jeg sad også i starten og tænkte på noget med en livstruende sygdom og at det var en mor der var til undersøgelse med et stort barn. Så der fik du mig.
Jeg tror nu nok også, at jeg ville have svedt både på panden og i hænderne ved beskeden om de tre, måske fire.
Jeg opfatter lægens opførsel som venligt drillende. Han nyder at se parets reaktion.

Kærlig hilsen

Jørn E.

P.S.: Tak for din kommentar til "flysikkerheds videoen." Den er jeg glad for.

Poly sagde ...

Kære Anita

Sikken en sød og sjov historie, der hurtigt bragte smilet frem.

Jeg kan lige se det hele for mig. Den kommende flerfoldsfar (en ord jeg ikke har hørt før) og hans nervøse trækninger til fire gevinster for et spil!

Du er faktisk ret god til at beskrive de intense vibrationer der opstår hos dine personer. Ikke kun her, men gennemgående i alle dine tekster.

Med hilsner
Poly