lørdag den 26. maj 2012

Sebastians konfirmation



Tekst og foto: Randi Abel

Melodi: Søren Banjomus

Nu har vi spist og drukket næsten hele dagen lang.
Gad vide, om Sebastians knap i bukserne mon sprang?
For nogle uger siden da han pøvede dem på,
var de minsandten gået hen og blevet alt for små.
Hos Vertings lærte han i mellemtiden, heldigvis,
at frugt er bedre for figuren end lakrids og is.
Han tabte et par kilo – ku’ igen få tøjet på.
Der ser du, sådan kan det gå.

Sebastian elsker tv, og han glor på det non stop.
Om morg’nen har han derfor meget svært ved at stå op.
Han ser det hele – sport og film og dengerøvskomik.
Da han var syv, en overraskelse jeg virk’lig fik.
I DRs Pengemagasin han ivrigt fulgte med.
Desværre hængte denne interesse ikke ved.
Han burde ta’ den op igen, som I vil få at se,
når vi nu synge skal vers tre.

Reklamebud det er han – det har Mamadulf bestemt.
At få ham til at acceptere det var ikke nemt.
Han gider ikke, og så er det ikke særligt cool
at blive set i byen trækkende en vogn med hjul.
Hvad brug af penge angår leger han den store mand,
men hel’re end at tjene dem han låner, hvor han kan.
Vi håber, du i voksenjobbet bliver godt betalt,
for ellers går det gru’lig galt.

Det er en velkendt sag, at Randi er en dårlig kok.
Det andre spiser, kendte Seb som lille dårligt nok.
En juleaften holdt vi helt alene her hos os
med andesteg og rødkål, og Sebastian spiste los.
han guffed’ i sig, og da sidste bid var gledet ned,
affyrede han hurtigt nedenstående besked:
Kartofler skal vi ha’ igen til næste år til jul.
Det er mit yndlings julesul.

Sebastian gik i skole i et år i Singapore,
men det er helt forfærdeligt, hvor langsomt tiden går.
Når skammekrogen hurtigt bli’r den faste siddeplads,
så savner man sin folkeskole og lidt tant og fjas.
Han kom på fodboldholdet men røg af med fynd og klem,
fordi han kyssede en pige - tog med hende hjem.
Den slags er strengt forbudt, i skoleuniform især.
Jeg håber, pigen var det værd.

Sebastian sætter komma, som om en orkan har blæst.
Så inden aflevering bli’r hans stile gennemlæst.
Jeg spurgte, om hans komma var det gamle eller ny,
men dette spørgsmål var for ham en form for russisk by.
Han svared’ med forundret mine – og af grin jeg skreg -
jeg bruger da den der normale lillebitte streg.
I skolen er der ingen, der har informeret mig
om et nyt tegn, som var på vej.

Nu vil jeg ikke torturere konfirmanden mer’
med pinlige historier, selvom der er mange fler’.
Nyd kagen fra Modin. Sebs ansigt er i sukker støbt,
og det kan derfor spises – er hos Kagefoto købt.
Men inden vi i disse lækkerier går ombord,
så vil jeg lige sige disse afsluttende ord.
Tre gange højt hurra og held og lykke på din vej,
det vil vi alle ønske dig.

11 kommentarer:

Jørn E. sagde ...

Kære Randi!

En personbeskrivelse krydret med specifikke hændelser. En rigtig lejlighedssang. Flot at du har lavet så mange vers.
Jeg håber, at konfirmanden var tilfreds.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Randi Abel sagde ...

Kære Jørn,

Tak for kommentaren. Konfirmanden var tilfreds omend med en smule røde ører. Det var dog åbenbart ikke værre, end at han nu - fire år senere - indvilligede i, at den måtte komme på bloggen ;)

Kh
Randi

Jørn E. sagde ...

He, he - super!

Ragnhild sagde ...

Kære Randi

Jeg kan slet ikke stå for denne lille voksne in spe :-)

Jeg har på fornemmelsen, at du er moster til den charmerende konfirmand i jakkesæt over rød skjorte, med gele i håret og øjnene lidt mistroisk klemt i. For hvad har hun nu fundet på, denne moster Randi.

Ja, hvad har hun ikke fundet på? Hun har i hvert fald "trængt ham op i en krog". Så er der lige en parallel til sangens asiatiske skammekrog! Dørene er som flugtveje lukket og eller spærret, og lige foran ungersvenden står moster/fotografen og spærrer. Han kan lige så godt overgive sig til fotografens nåde. Hun har magten til at knipse. Og magten til at "torturere" med "pinlige historier" via sang omkring festbordet.

Det sidste gør hun med megen humor og mosterkærlighed i sangens syv strofer, hvor rimene er, som rim skal være: lydrette. Et enkelt øjerim er bare ok i en festsang :-)
For selv om det ser nemt ud, det der med rim og rytme, er det ikke altid så helt let at få sprog og melodi til at makke ret.

Jeg har, før dette skrives, lige småsunget inden i mig selv endnu en gang og smilet over din søde og kærlige sang til Sebastian. Mens jeg sang igen, blev "afsluttende" lige pludselig til "allersidste".

Tak for konfirmationssangen :-) og hils Sebastian.

Kh Ragnhild

Poly sagde ...

Kære Randi

Sikke dog et skønt billed af Sebastian. Han ser rigtig sej ud, eminent tøj og suverænt hår. Klar til at indtage verden i de 'voksnes rækker'.

Umådelig flot af Sebastian af tillade publiceringen Tak til ham for at dele med os.

Heldigvis kendte jeg Søren Banjomus, som jeg gerne sang i vilden sky i tidernes morgen.

Yderlig er jeg gevaldig imponeret af din evne til at få rim og tekst til at gå hånd i hanke med melodien. Ikke overaskende, for du er nu engang en knag med dit skrivesprog.

Og se det var en rigtig konfirmation sang. Herligt. Og hele molevitten frembragte både smil og høje grin. Og bag de spraglede episoder ligger der kærlighed og lune, som kun en mor kan svulme op over.

Der er masse af skønne sammenligninger og rimord. Jeg vælger bare to ud. At kalde kartofler for 'julesul, er garanteret en ny vending. Og at du er selveste 'Mamadulf', er ganske sikker en kongetrone værd.

Med hilsner
Poly

Randi Abel sagde ...

Kære Ragnhild,

Hvor er det sjovt, at du udnævner mig til moster Randi. Da jeg skrev sangen var den udelukkende tiltænkt festens gæster, som kender familieforholdet, og derfor tillod jeg mig at kalde mig selv både jeg, Randi og Mamadulf (som Sebastian engang fandt på). Jeg er faktisk mor til konfirmanden :)

Jeg er helt enig i, at det ikke er helt ligetil at få melodi, sprog og ikke mindst en nogenlunde normal ordstilling til at faldt i hak. 'Allersidste' er meget bedre end 'afsluttende', ligesom meget andet i sangen kunne ændres til noget bedre. Desværre er der det ved en festsang, at når festen er forbi, er det for sent at rette rim og versefødder. Jeg har tit haft lyst til at gøre det og sende sangen til dem, der var med som gæst :D

Kh
Randi

Randi Abel sagde ...

Kære Poly,

Dejligt, at sangen frembragte både smil og latter. Det er jo det, en festsang gerne skal.

Jeg syntes nu, det var lidt pinligt, at Sebastian troede, man kun spiste kartofler til jul, men sjovt var det nu alligevel :)

Kh
Randi

Ragnhild sagde ...

Kære Randi.

Jamen jeg ved da ikke, hvorfor jeg troede, du "blot" var moster til ungersvenden. Måske fordi jeg selv skriver sange til nevøer og niecer. Måske fordi "jeg, Randi og Mamadulf" forførte mig.

Men festligt er det, at få lov at kigge ind i andres sangværksteder til fester - og nu også her på bloggen.

Kh Ragnhild

Randi Abel sagde ...

Kære Ragnhild,

Det er jeg helt enig i. Det var et godt forslag :)

Kh
Randi

Anita sagde ...

Kære Randi
Ja som du jo ved har jeg selv lige været igennem en konfirmation. Sangen skrev min meget musikalske svigermor - jeg kan IKKE det der med musik :( Men jeg kan så meget andet :)
Alså umusikalsk som jeg er kan jeg ikke få tekst og musk op i en højere enhed, heller ikke i din sang til din søn.
Jeg syntes valget af melodi er rigtig god - let at gå til og alle kende den :)
Flot søn :) og tilpas pinlig på den store dag.
Kh
Anita

Randi Abel sagde ...

Kære Anita,

Dejligt med endnu en kommentar - tak for det.

Jeg synes, det er vigtigt, at melodien er en, alle kender, og som er let at synge. Mine enderim plejer at være bedre end i sangen til Sebastian, men den blev skrevet i 11. time.

Kh
Randi