lørdag den 30. juni 2012

Min mor er en engel * 21.08.1926 - † 22.01.2011



Tekst og billede: Poly Schmidt
Skrevet Mors Dag, 13. maj 2012


Når jeg ser i mit spejl
Smiler du tilbage til mig

Det allerværste der kunne beskues
Var at miste dig i min hjerte hule

Jeg skal være med dig, så du kan blive hos mig
Altid vi skal rejse og evighedens dage vedblive

Hverdagen vågner hvor er du mon fløjet hen
Se dig kan jeg ikke dog ved jeg du ikke er fjern

Jeg vil kalde dig min personlige engel
For det er hvad en mors skæbne må nemme

Du er den der bibragte husly og glød
Den der skuede ud for mit spor i nød

Jeg elsker dig min kære og vil altid vide
Min specielle engel er forbundet til at blive

Kun fordi du er min ekstraordinære mor
∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞∞ ∞ ∞


8 kommentarer:

Poly sagde ...

Kære Randi

Jeg opdagede lige mit digt fra
"Mors Dag, 13. maj 2012"
var sat på.

Jeg kan se at sætternissen har været tidlig på spil! Og sat datoen ti år tilbage. :-))

Med hilsen
Poly

Randi Abel sagde ...

Kære Poly,

Dette digt er det sidste i kategorien lejlighedsdigte. Maybritts novelle kom ind imellem, men det var pga. mig og mit spamfilter.

De to første linjer i dit digt kan jeg nikke genkendende til. Dog er det min far og min mormor, som smiler tilbage til mig. Jeg ville ikke have brugt ordene 'ser' og 'mig' to gange. Faktisk ville jeg have udtrykt det på denne måde:

Når jeg ser mig i spejlet
smiler du tilbage

Men det er nok for lige ud ad landevejen ;)

Til min store overraskelse kan jeg godt lide din illustration. Normalt er jeg ikke til billeder af den art, men i sort-hvid er den ret betagende.

Kh
Randi

Randi Abel sagde ...

Datoen er rettet nu.

Kh
Randi

Poly sagde ...

Kære Randi

Mange tak skal du have. Men jeg var lige ved at falde ned af stolen, pga. dit hurtige svar. Det var rigtig hyggeligt at være nærmest online. :))

Jeg legede lidt med billedet, og synes selv det passede fint til en 'genspejling' og et sort-hvid passede til emnet.

Du har helt ret i jeg kan sløjfe noget i den sætning. Det evindelige engelsk-danske oversættelses problem.

Du må meget gerne rette det, med tak. Men jeg synes nu, det kun er "Ser jeg" du kan smide væk! Og så bytter jeg lige om på ordrerne i linjen.

Når jeg ser i mit spejl
Smiler du tilbage til mig

Jeg havde også lidt problemer med 3. og 4. vers. Også om det var lidt for langt i forhold til de andre vers. Måske skulle jeg have delt begge op i to vers, men jeg ville heller ikke lave det for langt!

Med hilsner
Poly

Randi Abel sagde ...

Kære Poly,

Jeg har ændret de to første linjer, som du beder om.

Jeg ved ikke mht. de øvrige vers eller strofer. Desværre tabte du mig allerede i linje 4, som jeg ikke forstår. Jeg ville i modsætning mene, at man bærer kære afdøde med sig i hjertet. Ord som beskue, nemme osv. har jeg det heller ikke godt med. Men igen, mig og poesi - ikke-kompatible :(

Kh
Randi

Jørn E. sagde ...

Kære Poly!

De første to linier i dit følelsesfulde og smukke digt finder jeg meget væsentlige. Netop, du ser din mor i dit eget spejlbillede og tænker kærlige tanker. Sådan er det nemlig. Vores kære lever videre i os gennem den gensidige kærlighed som blev skabt. Den dør aldrig.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Poly sagde ...

Kære Randi

Tak skal du have. Og det er helt fint at jeg taber dig lidt. Nu er det hele jo også både personligt og sikkert lidt fugitiv eller volatil. Men sådan har jeg det også lidt med en krimi, dog kan jeg godt hygge med med dine små tekster, fordi de er anderledes og sjove.

Som tidligere, bruger jeg sikkert nogle vendinger, som falder lidt ud. F.eks. nemme hvor jeg syntes at "forstå; lære; begribe; fange; fatte; forstå; greje; kapere; opfatte" slet ikke passede ind.

Stadigvæk sætter jeg stor pris på din kommentar. Også fordi det altid får en til at se det skrevne, med et andet sæt øjne.

Med hilsner
Poly

Poly sagde ...

Kære Jørn

Som jeg skrev til Randi, er digtet både personligt og volatil, - og sikkert også lidt engle-udflydende!

Hvilket gjorde mig rigtig glad over din kommentar. Rigtig mange tak for det. Også fordi du forstår det, jeg prøver at udtrykke.

Og du rammer lige plet med det du siger: Vores kære lever videre i os gennem den gensidige kærlighed som blev skabt. Den dør aldrig.

Det er blevet bedre med det store tomrum der opstod, da min kære mor gik bort, men ved særlige mindedage vrider sjælerødderne sig stadig. Hvilket medførte mit digt, som jeg satte på min facebook sidste mors dag.

Med hilsner
Poly