lørdag den 7. juli 2012

Den sidste forårsdag



Tekst og foto: Maybritt O'Hare

Den kom bare. Helt af sig selv. Overraskende. Helt og aldeles uden varsel.
Men sådan er det nok for det meste.
Du kan længes så meget, at du ganske overser det, når det sker.
Med mindre altså, at du giver dig tid til at bemærke, at det er nu, det er nu.
Du kan let komme til at glemme midt i længslen.
Og så kan det bare være forbi. Overraskende og pludseligt.
Som et bagholdsangreb fra en overfaldsmand, der ligger på lur i mørkets skygge.
Du spørger måske dig selv, om det virkelig er det hele værd.
Al den venten, længslen og savnet.
Du kan vælge at være glad og beriget. Eller trist og berøvet.
Overrumplet af rododendronernes påtrængende, frække farver lader du dig forføre.
Nøje udtænkt og tilrettelagt af naturens gang. Forudsigeligt. Fredeligt.
Smukt, vil nogen nok forfalde til at sige. Altså dem, der gerne bruger store ord.
Men du vil helst være jordnær. Ikke anvende store ord eller armbevægelser.
Tænk, hvis nogen fik øje på dig. Upassende!
Alligevel skete det. Den sidste forårsdag. Ifølge kalenderen altså.
Ifølge naturen har det været efterår, siden den dag sommeren begyndte.
Den dag, inspirationen og fugleklatten ramte dig lige midt i panden, da du stod der mellem rododendronerne.
Og historien tog form …

6 kommentarer:

Poly sagde ...

Kære Maybritt

Det er et afsindigt flot billed du har sat på af rododendronerne Du nærmest forsvinder i hækken af blomster.

Jeg kan rigtig godt lide din historie, som jeg synes er fuld af er underfundige vendinger. Der er også noget poetisk og tidsløs over din beskrivelse af denne evindelige og påtrængende længsel.

Det ene øjeblik læser jeg om den forunderlige natur, det næste sekund læser jeg om en person. Der er mange tvetydige spor. Især ved denne sætning som passer flot med selve billedet:
"Men du vil helst være jordnær. Ikke anvende store ord eller armbevægelser.
Tænk, hvis nogen fik øje på dig."

Jeg nød dit billed lige så meget som din fortælling.

Med hilsner
Poly

Jørn E. sagde ...

Kære Maybritt!

Ja, naturen skal nydes frisk-serveret, her og nu. Udløbsdatoen er idag. I morgen er der en ny frisk natur, lidt anderledes end den lige nu. Naturen accepterer ikke at jeg ikke har tid til den. "Bare ærgerligt."
Når man overvældes af naturens særligt iøjnefaldende skønhed, som f.eks. rohdodrondroner som dem på dit dejlige billede skal man være mere end almindeligt forblændet af livets stress og det kan endda være, at man opdager at man lægger for lidt mærke til livets skønhed ved sådant et syn.
Din lille historie sætter tankerne igang.
Jeg "ber" hver dag Piet Heins evigtgyldige lille bøn:

Husk at leve
mens du gør det
husk at elske
mens du tør det.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Jørn E. sagde ...

Kære Maybritt!

Ja, naturen skal nydes frisk-serveret, her og nu. Udløbsdatoen er idag. I morgen er der en ny frisk natur, lidt anderledes end den lige nu. Naturen accepterer ikke at jeg ikke har tid til den. "Bare ærgerligt."
Når man overvældes af naturens særligt iøjnefaldende skønhed, som f.eks. rohdodrondroner som dem på dit dejlige billede skal man være mere end almindeligt forblændet af livets stress og det kan endda være, at man opdager at man lægger for lidt mærke til livets skønhed ved sådant et syn.
Din lille historie sætter tankerne igang.
Jeg "ber" hver dag Piet Heins evigtgyldige lille bøn:

Husk at leve
mens du gør det
husk at elske
mens du tør det.

Kærlig hilsen

Jørn E.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Maybritt!

For mig er den centrale sætning i din fine tekst sætningen: "Du kan let komme til at glemme midt i længslen." Øjeblikket, det magiske, hvor tingene folder sig ud,som din tekst omhandler, er så flygtigt. og Glemmer vi at være tilstede i det, glemmer vi at leve...
Tak for at minde os om det...

Havde det smukke foto ikke givet spor og forventninger, så skal jeg læse til midt i teksten, før det generelle skifter til det specifikke, og det oplever jeg som en styrke. Det giver teksten et spændingsmoment, og kan give anledning til mange reflektioner, inden forårets rododendroner folder sig ud til slut i teksten. På den måde danner fotoet også ramme sammen med sidste del af teksten.
Kh Bente

Randi Abel sagde ...

Kære Maybritt,

Du passer perfekt til blomsterhavet :)

Det gør din fine og poetiske tekst også.

Kh
Randi