lørdag den 11. august 2012

Alle gode gange tre



Tekst Anita Kastrup Østerberg
Foto: Jørn E.


Kvinden fra jobcenteret lænede sig veltilfreds tilbage på den dyre kontorstol:
-Den klarer du som en mis, du kan jo både tysk og engelsk...
Hun må have set panikken i mine øjne, for hun fortsatte med en beroligende stemme:
-Kenneth, alle turisterne har jo hver deres øresnegl med en guides stemme i, det eneste du skal er at holde paraplyen højt, om jeg så må sige.

Hun grinede lidt af sin egen vittighed og så overbærende på mig:
-Detaljerne har vi jo talt om!

PARAPLY: Bare tanken fik sveden frem på min pande.

Tre år gammel fik jeg min første paraply. Efter flere dages øvelse i at slå den op og i, kom den store dag hvor regnen silede ned.
Min mor og jeg begav os af sted med hver vores paraply i hånden. Nøj hvor jeg glædede mig.
Håndtaget var svært at holde på og begyndte hurtigt at drille, min hånd gled og jeg tabte paraplyen flere gange – det var svært det her!

Da vi kom ud til den store vej, kom der voldsomme vindstød og min fine paraply blev pludselig uregerlig og svær at styre.
Der kom et kraftigt vindstød og SVUSJ, paraplyen blev revet ud af min hånd. Det eneste jeg kunne gøre, mens min mor holdt mig fast, var at se paraplyen hvirvle højt op i luften og i næste nu, ligge kvast på vejen efter en bils tunge vægt...

Hverken trøstende ord eller erstatningsparaplyer, kunne få mig til at bruge en paraply de næste mange år.

Indtil jeg mødte Maja...

Mit femten år gamle hjerte sprang flere slag over, Maja ville godt med i biffen. Jubiii!
Øsende plaskende regn: Der var dømt uheld forude!
-Nej nej, du tager da bare en paraply med, foreslog min mor.
En paraply? Jeg måbede:
Det kan jeg da ikke. Kan du ikke huske, hvordan det gik sidst?
-Pjat med dig, du var jo kun tre år – tag den sorte, den er så maskulin, fniste mor.

Jeg hentede Maja, slog galant paraplyen op og holdt den noget kejtet over hendes hoved. Jeg gik yderst, bilerne susede forbi, jeg kikkede på Maja.
En sø af beskidt vand fra gaden blev sprøjtet over mine bukser. Det var iskoldt og i forskrækkelse slap jeg paraplyen.
Pludselig var det hele kaos.
Maja hylede op med paraplyen på hovedet som en kæmpe kalot.

Forbipasserende kom Maja til hjælp. Jeg var ikke meget bevendt i virvaret, så hverken Maja, der forsvandt, eller de lysglimt der kom fra en blitz…

Jeg troede ikke at det kunne blive værre, men der måtte jeg tro om igen.
”Ugens pletskudskud” i den lokale sprøjte har været min følgesvend siden...

Dagpenge, dagpenge, dagpenge, lyder det i takt med mine pulsslag der presser i øerne.

Jeg bider tænderne sammen og smiler til sagsbehandlerne:
-Detaljerne, jo dem har jeg fat på.

"Alle gode gange tre".

7 kommentarer:

Bente Pedersen sagde ...

Kære Anita!

Jeg håber sandelig, at den tredje oplevelse med paraplyen som rekvisit, bliver en positiv succesoplevelse for Kenneth. Man forstår virkelig hans modstand efter barndommens og teenageårenes nederlag, men hvordan forklarer man hende på den anden side af skrivebordet, at det faktisk er en kæmpeudfordring, hun sender ham ud i.

Din fine lille tekst minder mig om, hvor meget vi slæber fortiden med os på godt og ondt, og ligeledes at hvad andre kan synes er latterlige petitesser, for andre kan repræsentere kæmpe udfordringer.

Du formår på meget få linjer med udvalgte detaljer at få mig med tilbage til barnets verden, hvor alene det at bære en paraply er en udfordring. Og Kenneths udfordring bliver ikke mindre, da han i teenageårene både skal styre paraply, beskytte sin udkårne og klare vandkaskader samtidig.

På den baggrund bliver det troværdigt, at en hel flok ustyrlige turister, der netop skal styres med noget endnu mere ustyrligt, paraplyen, kan få panikken aktiveret i ham.

Så jo, Anita:Detaljerne har du sørme styr på. Det er en fornøjelse at læse en tekst, der bare fungerer.

Kh Bente

Bente Pedersen sagde ...

Hej hej igen...

Jeg fik lige lyst til at fremhæve tre af dine sætninger for at eksemplificere, hvad jeg mener med en tekst, der fungerer:

"Efter flere dages øvelse i at slå den op og i, kom den store dag hvor regnen silede ned." Det er så overraskende fint, når tingene vendes på hovedet som her. Normalt er en regnvejrsdag ikke et gode, men når man bare venter på at kunne bruge sin fine, nye paraply, så er regnvejr det bedste, der kan ske.

"Der kom et kraftigt vindstød og SVUSJ, paraplyen blev revet ud af min hånd." Her vil jeg gerne fremhæve brugen af lydordet SVUSJ. Det er meget elegant og med stor virkning placeret midt i en sætning. Ingen er længere i tvivl om det voldsomme og overraskende i situationen for drengen.

"Mit femten år gamle hjerte sprang flere slag over" Her tager du en kliché- mit hjerte slog et slag over- pynter den op med en angivelse af alder, og så får klichéen en drejning fra noget forslidt til noget rørende. I alle tilfælde for mig.

Og sådan kunne jeg sagtens have fundet mange flere eksempler i din tekst.

KH Bente







Poly sagde ...

Kære Anita

Nej, nu skal jeg kommenter din tekst, har jeg tænkt flere gange i løbet af de sidste par dage. Og endelig fik jeg grebet fat i kommentarfeltet.

Det er en yderst fin tekst, du har serveret Som altid får du nogle dejlige detailjer med, som får mig ind i din tekst, og lyst til at læse mere, når du så slutter.

Jeg kan helhjertet slutte op om Bentes distingverede og detailjerede kommentar til din historie.
Begge dele en fornøjelse at læse.

Med hilsner Poly

Jørn E. sagde ...

Kære Anita!

Jeg har føjet et nyt ord til mit ditto forråd: Paraplyfobi. For det må man da vist kunne kalde det Kenneth lider under. Gode situationsbeskrivelser. Jeg ser Kenneth som tre år miste sin første paraply, med deraf følgende sorg og paranoia, som forfølger ham og som ender i endnu en katastrofe, da han skal give den som "galant pindsvin" sammen med Maja, ak - ak.
Jeg beder for godt vejr til Kenneth i hans nye job som guide, for så behøver han ikke slå paraplyen op!
Hyggelig og velskrevet lille hverdagshistorie.

Kærlig hilsen
Jørn E.

Anita sagde ...

Tusind tak Bente <3
Og det samme til
Poly og
Jørn

Er lidt fortravlet og en del tekster af jeres til gode!

Kh
Anita

Randi Abel sagde ...

Kære Anita,

År herregud, den stakkels fyr. Jeg håber virkelig, 3. gang er lykkens gang for ham.

Det er en sjov tekst. Jeg kan f.eks. så levende se Maja for mig med den opslåede paraply vippende ovenpå hovedet :)

Kh
Randi

Ragnhild sagde ...

Kære Anita

Ja, alle gode gange tre! Det skulle jo gerne lykkes for Kenneth at få foden om ikke under egen paraply så inden for på arbejdsmarkedet.

Det en en ganske skøn og humoristisk rekvisit-tekst du har skrevet - og med en fin underliggende alvor bag.

Som Bente hæfter jeg mig også ved dine skarpt sansede detaljer og med dit SVUSJ letter læseren sammen med paraplyen. Dejligt lydord! Erstatningsparaply er et fint kreativt ord. Barnescenen er så troværdig - og billedskabende.

Det falder mig lidt sværere at acceptere en 15-årig med paraply holdt over en mulig kæreste. Ville de ikke bare have taget regntøj på? Regntøj af den gode vandtætte slags? Nå pyt nu med det, for uden paraplyscene to ville der jo ikke være tale om "alle gode gange tre". Også denne scene er billedskabende. Fint.

Skøn tekst :-) Da den kom på var jeg i Grønland. Efter hjemkomsten har der været så meget andet, men nu må jeg se at få lagt nogle kommentarer - og følge med igen.

Kh Ragnhild