lørdag den 18. august 2012

Det hemmelige rum



Tekst og foto: Jørn E.

Jeg hedder Poul Madsen og bor i en dejlig lille villa i byens udkant. Villakvarteres er af ældre dato og de fleste huse er opført i slutningen af trediverne. Jeg er lige blevet 60 år og lever et stille liv sammen med min elskede kone gennem snart 50 år, Birte, som passer og plejer vores dejlige have.

Det var d. 12. februar 2010 og vores nye naboer, som var flyttet ind i august 2009 var flinke folk på vores alder og vi havde allerede fået et rigtig godt naboskab.

Manden, Jens fortalte, at han og konen tog fire uger til Tenarifa hvert år ved denne tid. På den måde følte de ikke vinteren blev så lang, som den ellers godt kunne føles.

”Jamen det lyder da dejligt, udbrød jeg. Skal jeg rydde fortovet og havegangen for sne mens I er væk”
”Åh, vil du det? Det var da et dejligt tilbud”
”Ja, du kan også gi' mig en nøgle, så kan min kone vande blomster. Vi kan da også tømme postkassen for jer”.

Nu var der igen faldet et ordentligt lag sne, så jeg gik ud for at rydde vores og naboens fortov og havegang. Da jeg kom til naboens havegang bemærkede jeg, at der var friske fodspor i den nyfaldne sne op mod huset og også den modsatte vej. Jeg så også, til min forskrækkelse, at hoveddøren stod på klem. Jeg spurgte min kone, om hun muligvis ikke havde fået lukket naboens hoveddør ordentligt da hun var inde og vande blomster dagen før. Men hun bedyrede, at hun havde sikret sig at døren var låst, inden hun gik derfra.

Frem for, at lege detektiv og gå ind i huset, foretrak jeg at ringe til politiet.

Ooo0O0ooo


Mit navn er Karl Wims. Jeg er kriminalinspektør Her i Skovby, som er en mellemstor provinsby på Midtsjælland.
Op ad formiddagen, blev jeg kontaktet af en af vores patruljevogne. De var blevet sendt ud for at kigge på et muligt indbrud, som var anmeldt af en nabo. Hoveddøren havde stået på klem, og de gik en runde i huset. Det så imidlertid ikke ud til, at der var stjålet noget. Selv det store fladskærms-TV stod urørt. De to betjente var dog enige om, at der var et eller andet mystisk over dette indbrud, som de ikke rigtig kunne definere.

De spurgte om ikke krimi-afdelingen lige for en sikkerheds skyld ville se på stedet. Det sagde jeg ja til og bad dem vente udenfor, til vi kom. Jeg bad min assistent, Krista om at ta' med og også ta' fingeraftryksudstyret med.

Da vi kom frem, bad jeg betjentene fra patruljevognen om at hjælpe med at gå en runde mere og bare bruge øjnene bedst muligt og evt. også kaste et blik ud i haven, for at se om der var nogle spor derude.
Jeg og Krista gik ned i kælderen og gennemgik den rum for rum. et af rummene var der lagt et trægulv ovenpå betonen, som man ofte gjorde i huse der var bygget i den periode.

Mit blik blev omgående fanget af, at gulvet var brækket op i et ene hjørne. Jeg gik hen for at undersøge det nærmere. Det viste sig, at der var et hul i betonlaget og at der var et lille rum på ca. en halv meter på alle leder. Siderne var bygget op med mursten og i bunden var der igen lagt et betonlag. Jeg lyste rundt i rummet, som i første omgang virkede somom det var tomt. Men så så jeg i det ene hjørne af rummet noget der for mig bestemt lignede knoglerne af det yderste led af en barnefinger. Jeg for ud af rummet og råbte på Krista. ”Krista ring efter teknikerne. Jeg tror, der er meget mere i denne sag end bare et indbrud.”

Fortsættelse følger

Jørn E.
25. oktober 2011

7 kommentarer:

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn!

Som jeg jo kan se på din afsluttende signatur er teksten knapt et år gammel, og jeg erindrer mig, at du arbejdede med den som en Saxo-føljeton i sidste runde. Jeg husker også, at jeg vist kun fik lagt kommentar til denne første runde af følgetonen, fordi jeg derefter gik død i at kommentere alle de mange tekster på Saxo i ugerne efter. Du havde heldigvis så mange "gæster", at der var liv og glade dage i kommentarfeltet.

Nu kan det så være, at jeg får fulgt lidt nøjere med, når jeg nu får muligheden igen.

Dette indledningsafsnit er jo beregnet på dels at få præsenteret tid, sted,personer, og dels skal der også gerne være start på et plot og i den forbindelse også gerne en krog, der fastholder læserens nysgerrighed frem til næste afsnit. Der var vist også et Saxokrav om to synsvinkler.Alt dette kan jeg nemt sætte flueben ved.

Og så kan det ellers være, at jeg begyndte at undres lidt, for inde på Saxo havde jeg skrevet følgende:
"Kære skriveven...Jeg har nævnt det før for dig, men trutter det gerne i dit øre igen. Forkortelser som ta' og ha' hører hjemme i talesproget og ikke midt i dit nydelige skriftsprog. Vil du være sød at rette det til tage i stedet for? Det er i andet afsnit under Wims!"
Dernæst gik jeg op i Saxoteksten, og der var det så blevet rettet...Fint, fint...men dælen duleme om den nævnte talesprogsforkortelse så ikke dukker op i teksten her på bloggen igen sammen med et par andre småfejl... Så jeg tror ikke, at du har fået kopieret den tilrettede Saxotekst, men har sendt den oprindelige til Randi, og så kan det hele jo starte forfra.

I næste uge er jeg gravet ned i klitterne ved Vesterhavet, så der er der givetvis ingen netforbindelse og dermed ingen kommentar fra mig, men det kan så da være, at jeg til gengæld får skrevet min augustopgave færdig, hvis jeg ikke når det inden!

På gensyn til jer mine medbloggere og på gensyn til den hyggelige og skarpsindige Wims!

Det var meget pudsigt at se et foto med sne her midt i tropevarmen, men jeg synes, at motivet passer fint med tekstens indhold. Man kan ikke lade være med at tænke: "Ja, hvad mon der dukker frem, når sneen smelter eller blivet ryddet væk?"

Tilbuddet om nabohjælp i form af at rydde sne,vande blomster og tømme postkasse fik også straks mine tanker over på den lydbog, jeg hører pt. Det er en krimi af Anna Grue: "Noget for noget". Her er det viceværtens kone, som har en lille nebengeschæft i form af at passe dyr og blomster for beboere i opgangene. Mens de er af sted på ferie, endevender hun det hele for sidenhen at anvende det hun snuser sig frem til i pengeafpresning.

Kh Bente

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Jeg tager skideballen til mig m.h.t.
ta' og ha'. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sendte teksten til Randi.
Det må være ret længe siden. Jeg blev overrasket over at den pludselig dukkede op her i Skrive-bloggen. Jeg skal omgående gå ind og rette min originaltekst til.

Ja, Saxo's klasser er en hektisk tid, hvor man får skrevet og læst en masse. Men det er inspirerende og sjovt.

Glæder mig at høre, at du er med på august-opgaven. Spændende at se hvad du har fundet på. Jeg er også i gang med den.

Kærlig hilsen
Jørn E.

Bente Pedersen sagde ...

Hej igen!

Jeg tror såmænd, at din tekst/føljeton dukker op nu, fordi der sandsynligvis er lavvande i kassen hos Randi med hensyn til nyere tekster, og så plejer hun jo at gribe ned i beholdningen.

Og så var min kommentar om "ta'og ha'" sørme ikke ment som en skideballe, Jørn, for hvis det føles sådan, har jeg formuleret mig forkert.

Kh Bente

Poly sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Poly sagde ...

Kære Jørn

Aha, kriminalinspektør Wims er på spil igen. Det blive spændende med en gensyn.

For mig er denne fortælling ny, for jeg fik aldrig tid til at læse de første par afsnit på Saxo.

Og tid, ja, du må meget undskylde, jeg er så sent ude med min kommentar. Der kom andre ting og spændte ben for min kommentar-tid.

Som tidligere, når Wims er sluppet løs i en sag, er der serveret dejlige detaljeret omgivelser og med spænding i forventning.

Og for mig blev det lidt af et øv-øv! Kunne vi ikke havde fået to afsnit samlet. Dette afsnit stopper jo lige som jeg er inde i historien. Men det gør selvfølgelig ikke din velskrevne tekst mindre god. Jeg er bare grådig og vil have mere serveret Jeg kunne naturligvis smutte ind på nettet og læse videre, men det er jo at snyde lidt!

Dit billed afspejler et rigtigt dejligt landligt vinter idyl, i skarp modsætning til den forventede krimi-sag.

Med mange hilsner
Poly

Poly sagde ...


Kære Jørn og Bente

Fik lige læst kommentarene. Og jeg kunne ikke undgå at sidde og småklukke over "ta'og ha' skideballen! Som jeg selv er storsynder af, gylp!

Selvom jeg synes, det måtte være lidt ærgeligt, det ikke var den sidste editerede tekst, vi havde fået på Skrive-bloggen. Men det kan jo ske Jørn, især hvis det var den oprindelige tekst, du havde sendt ind til Randi.

Jeg er også startet på august-opgaven, men gik i stå efter de første indledende afsnit. Men jeg har trods alt ikke givet op på den endnu.

Og rigtig god ferie til dig Bente, det lyder skønt med ferie ved Vesterhavet. Nu ikke noget med at blive gravet for dybt ned i klitterne, så du forsvinder, vel! :-))

Med mange hilsner
Poly

Ragnhild sagde ...

Kære Jørn

Jeg er hjemme igen efter dejlige dage i Grønland. Denne gang gjaldt det Nuuk og det fascinerende landbrugsland mod syd.

Og du har serveret krimi imens med vores ven Wims. Spændende. Jeg husker ikke dette afsnit fra Saxo, men jeg mener at have læst og kommenteret nogle af de følgende. Jeg var på højskole/højskolerejse de første uger af sidste saxo-sæson.

Men, men .... det er dog en fremmelig Poul Madsen, allerede gift som 10-årig. Den går vist ikke.

Min nysgerrighed bliver pirret, for jeg husker ikke, hvordan du gennemfører din krimi-fortælling. Jeg glæder mig til at få den genopfrisket.

Kh Ragnhild