lørdag den 15. december 2012

Kriminelle detaljer!



Tekst og foto: Leonius

Ok – er vi så samlet alle?
Var det ikke fjorten vi skulle være?
Vi er kun tretten.
Hvem er det der mangler?

Kriminalinspektør Johannes Gavlesen kigger ud over forsamlingen, og gentager sit sidste spørgsmål.
Unge Ditlevsen stikker en hånd i vejret.
Ja Ditlev?
Det er Bruno Jensen, han er midt i en sag han ikke kan forlade. Jeg skulle undskylde fra ham.
Nå – det er der ikke noget at gøre ved. Vil den der sidder tættest på døren – lukke den, så vi kan få fred herinde.

I har forhåbentlig arbejdet med den tekst I fik med i sidste uge. Jeg skal indrømme, at jeg er meget spændt på at høre hvad I har at sige om den.
Som jeg fortalte Jer sidst, er teksten en fiktiv vidneerklæring som gerne skulle få Jeres små grå hjerneceller til at arbejde på højtryk for at finde frem til den eller de detaljer der kan forvandle en kriminalsag fra fiasko til succes.
De små grå skal jo være aktive i alle de timer I er på jobbet når og hvis i kommer igennem dette forløb og avancerer til kriminalbetjente.

Hvem vil være den første til at brilleirer?

Lille Svend rakte hånden i vejret.

Ja – Svend, hvad har du så fundet ud af?

Jeg mener, at det ikke er efterår når grenene står helt nøgne, det må være vinter, så jeg tror ikke på det vidne.

Tak Svend, er der andre bud fra forsamlingen.

Orla – en lidt overfrisk betjent gav tegn.
Jeg mener at det er hende der er morderen, hun bedyrer hele tiden at hun ikke har været derinde, selvom hun har nøgler til lejligheden.

Tak Orla.
Er der andre gode ideer?
De elleve resterende havde ikke lyst at gøre sig til grin, så de undlod at komme med bud på noget som helst.

Man kunne godt se på Kriminalinspektør Johannes Gavlesen at han var skuffet.

Jeg forklarede Jer alle sidst, at det var detaljerne vi skulle fokuserer på, og det gjorde såmænd ikke noget at I læste vidneerklæringen grundigt og gerne flere gange.

Lad mig så fortælle Jer hvad vi kan udlede af dette vidneudsagn:

Kvinden har aldrig været inde i den opgang, og som følge af det altså heller ikke inde i lejligheden. Hvis der i den lejlighed er begået et drab, ja så er det ikke hende der er den skyldige.
Hvordan kan jeg så komme frem til denne konklusion?
Ja – det står i vidneudsagnet, og det burde I have set.
Kvinden siger jo:

”Det lykkes til sidst at få nøglen i låsen. Husker det lille specielle løft af den før hun drejer de to omgange mod højre.”

En opgangsdør har slet ikke sådan en lås, der skal drejes to gange, og I har aldrig mødt sådan en.
En opgangsdør skal altid være til at komme ud af uden nøgle, i tilfælde af brand eller lignende. Det er ganske enkelt ulovligt at aflåse sådan en dør med en riglelås, der må kun være en smæklås på sådan en dør, og der skal altid være vrider eller et simpelt håndtag indvendigt.
Vidnet har altså aldrig overvundet frygten for at gå ind af den dør, selvom hun skulle være i besiddelse af en nøgle til den.

Jeg vil indskærpe for Jer alle sammen, at det er detaljer vi arbejder med, og den eneste formildende omstændighed der taler til Jeres fordel er, at det var Jeres første vidneudsagn.
Den tekst jeg deler ud nu, forlanger jeg I arbejder seriøst med, så I næste gang kan bevise for mig, at I virkelig ønsker og har evner til denne uddannelse.

15 kommentarer:

Jørn E. sagde ...

Kære Leonius!

Du beskriver briefingen af kriminaleleverne udmærket. En noget sløv og uinteresseret forsamling og kriminalinspektøren er sur.

Hvis jeg tager udgangspunkt i Ragnhilds "Efterår", læser jeg, at kvinden både kommer ind i opgangen og også op til den lejlighed hun åbenbart har et ærinde i. Der sætter hun igen nøglen, eller en anden nøgle i låsen, men tøver med at lukke op.
Som jeg ser det, er der noget inspektør Gavlesen ikke har styr på.

Kærlig hilsen
Jørn E.

Jørn E. sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Bente Pedersen sagde ...

Kære Leonius!

Det var en sjov idé at lade oplægsteksten være et fiktivt vidneudsagn, som disse kriminalbetjentaspiranter på skolebænken arbejder med.

Læreren Gravesen er gnaven over de lidt sløve "elever", som omvendt ikke har lyst til at blamere sig overfor ham, så resultatet er, at kun to elever tør melde sig på banen med et bud. Og så slutter seancen af med, at Gravesen må deducere og holde sit sikkert velforberedte indlæg...eller også har han været igennem dette kursusoplæg tusind gange før og kan det på rygmarven.

Nu ved jeg ikke så meget om låse, som den tidligere låsesmed, der er ophavsmanden til teksten. ;-) Jeg har dog boet i opgange, hvor indgangsdøren til gaden var låst,men om nøglen lige skulle drejes til højre eller venstre og én eller to omgange, det har jeg aldrig hæftet mig ved. Det bliver jo bare rutine at låse døren op.

Jeg tror, at Ragnhild har villet vise os, at kvinden bestemt er på hjemmebane. At alt virker genkendeligt helt ned i detaljen, men vi må jo høre, hvad hun siger senere. Og for en god ordens skyld så læser jeg teksten således, at hun både skal låse sig ind i opgangen og i lejligheden.

Din tekst bliver et udsagn om, hvor vigtige detaljerne er.

Kh Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Leonius

Mit oplæg er i din besvarelse blevet til "en fiktiv vidneerklæring". Se, det er da en interessant vinkel, du har valgt. Det ville jeg slet ikke selv kunne have forestillet mig.

De 13 kriminalbetjent-elever skulle i deres forberedelse være opmærksomme på detaljen og/eller detaljerne.

Detaljer er vigtige over alt i kunsten så vel som i opklaringsarbejde. Djævelen ligger (ligefrem) i detaljen, som et fast udtryk siger.

Hvis jeg husker ret, har du bl.a været låsesmed, så du (og kriminalinspektøren) ved virkelig noget om låse og nøgler. Jeg kommer som forfatter til kort der. Jeg har ikke lavet research, men trukket på egne erfaringer med hensyn til låsen i gadedøren i den murmestervilla, jeg boede i som barn og ung. Der kunne nøglen drejes rundt og "dobbelt"låse. Det ville min mor helst have, at der blev gjort. Det har jeg uden at tænke over blot overført til gadedøren i en mindre boligblok. Den skarpsindige Johannes Gavlesen har afsløret mig - eller har lånt min forkerte detalje til en undervisningssituation. Det synes jeg er rigtig morsomt, at blive "anholdt" for manglende viden på den måde.

"Kriminalinspektøren er sur" siger Jørn i sin kommentar. Det vil jeg give ham ret i. Det virker i hvert fald sådan. Eller måske er det bare hans "alvidende" facon, eller måske hans mulige mangel på pædagogiske evner. Jeg oplever ham som et karikeret billede på en kriminalinspektør. I vore dage ville det nok ikke gå, at undervise på så nedladende en måde. Måske er han morsom, men det viser han så med ansigtsudtryk, som læseren ikke "ser".

Jeg tror, det ville være en hjælp for læseren, at vise direkte replikker med en lille streg (-) foran. Rent grafisk ser det også bedre ud. Blot til overvejelse. det er din tekst.

Tak til dig for at gribe min ide og for at arbejde videre med den.
Og så er det da skønt at læse dig på bloggen igen :-)

Kh Ragnhild

PS Er der mon nogen, der kan forklare mig, hvordan jeg får lagt et billede på?
Min bror arbejdede meget med det i weekenden, hvor vi boede hos dem, mens vi tog afstikkere til KBH og børnebørn. Jeg har også spurgt om råd i vores debat.

Leonius sagde ...

Hej Jørn,

tak for din læsning.
Jeg har jo også taget udgangspunkt i Ragnhilds ”Efterår”, men tilladt mig at lavet den om til et skriftligt vidneudsagn,
hvor eleverne skal koncentrerer sig om de detaljer der kan have betydning for en kriminel sag.
Vidnet er f.eks. blevet spurgt om: Hvor var du, og hvad lavede du på det og det tidspunkt?
Eleverne skal så tage stilling til, om vidnet er troværdigt, specielt i detaljerne.
Under de forudsætninger har Inspektør Gavlesen fuldt styr på opgaven, men det har eleverne altså ikke.


De bedste hilsner

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Bente,

da jeg læste Ragnhilds ”Efterår” faldt jeg over denne detalje, det er jo udelukkende fordi jeg er gammel låsesmed,
og da jeg ikke har kunne kommenterer teksten da den blev sat op, brugte jeg detaljen her.
Naturligvis har den detalje ikke nogen større betydning for historien, som jeg syntes er godt skrevet og tænkt.
Det slog mig, at sådan en detalje kunne bruges på den måde jeg har beskrevet.
I øvrigt har denne historie inspireret mig til måske at fortsætte lidt i det miljø, Inspektør Gavlesen og de unge uerfarne betjente tiltaler mig.

Tak for dine gode ord og specielt den sidste sætning.

De bedste hilsner

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Ragnhild,

jeg har ikke kunne kommenterer din tekst før, så jeg vil da lige bruge lejligheden til at rose dig for den.
Jeg syntes du fortæller en fin sprød og indlevende fortælling om en kvinde
der er i vildrede og usikker på dybden af sin egen og den andens kærlighed.

Som meget ung blev jeg elev i et låsefirma, og blev låsesmed. Et par år efter blev jeg selvstændig låsesmed, og har haft låsefirmaer i hele mit voksenliv.
Nu er jeg pensioneret. Deraf er naturligvis interessen for om man drejer én eller to omgange i en lås på en opgangsdør.
Det er helt klart en fejl at dreje to omgange i en opgangsdør, om det er til højre eller venstre er ligegyldigt, det afhænger jo af om døren er venstre eller højre hængt.
Det er helt rigtigt i en hoveddør man låste for natten, men som sagt ikke i en opgangsdør.
Naturligvis er det kun en låsesmed og måske en kriminalinspektør der ser det som et problem, men jeg skal give dig et eksempel fra den virkelige verden.

I Matador har butiksdøren ind til Skjerns magasiner en lås på fra 50-erne, og den sidder der og ridser i en låsesmeds øjne hver gang han ser afsnit fra før og under krigens tid.

Nu til Kriminalinspektør Gavlesen, som jeg har fået et specielt forhold til siden jeg skrev historien. Jeg kan godt lide situationen og vil måske lege lidt med ham.
Jeg syntes ikke han er sur, men alle de støjene unge mennesker, der ikke tager deres opgave alvorlig irriterer ham noget.
I sin undervisning, som han jo ikke er uddannet til, leder han efter, bare én kvik hjerne, som kan bruges i fremtiden, og det ser ikke ud til at den er i denne klasse.
På den anden side er det først anden gang de mødes, så måske er han imellem dem alligevel.

Mange tak Ragnhild for dine flotte ord.

De bedste hilsner

Leonius.

Poly sagde ...

Kære Leonius

Jeg opdagede lige du havde en tekst på. Men det er næsten midnat her, så jeg vender tilbage. Sikket ikke før efter julen.

Mange hilsner
Poly

Leonius sagde ...

Kære Polly,

det er helt ok.
Du må så have en rigtig god jul og et godt Nytår.
Til din oplysning, kan jeg fortælle at vi måske får hvid jul i Danmark.

De bedste julehilsner

Leonius.

Anita sagde ...

Kære Leonius.
...og rigtig glædelig jul.
Tak for en underholdende teksk.
Original ide med en klasse med håbefulde
Aspiranter.
Velskevet, letlæst og lidt belærdt
Om love udi låse.
Kh
Anita

Ragnhild sagde ...

Kære Leonius

En varm tak for din smukke kommentar til min tekst. ".. fin sprød og indlevende fortælling" er virkelig ord som varmer. Tak :-)

Jeg kan jo godt se, at det kan være lidt svært at lægge kommentarer til en tekst, som man selv vil arbejder videre med. Derfor blev jeg rigtig glad for din kommentar.

Du har helt ret, der er noget tekstens hun er i vildrede med og usikker på. Sådan vil det være i min videre version, som dog først bliver til noget, når julens gæster og juledagenes besøg er blevet historie. Så må jeg videre med min kvinde og have hende ind i den lejlighed.

50-er låsen på døren ind til Skjerns Magasin vil jeg være opmærksom på. Sjovt - og interessant med disse detaljer som ikke er i orden, og som kun kendere lægger mærke til - og ærgrer sig over.

Det bliver da spændende, om kriminalinspektør Gavlesen alligevel finder et vordende lyst kriminalbetjenthoved i flokken af tilsyneladende umuliusser. Held og lykke med dine nye fiktive personerer.

God jul til dig og alle andre på vores blog :-)

Kh Ragnhild

Susanne Marie sagde ...

Det var en overraskende løsning på decemberopgaven. Jeg ser godt, hvor læreren vil hen med sin kritik. Han har jo ret i at vidneudsagnet springer af der, hvor brandsikkerheden er overtrådt:-)
Kærlig hilsen
Susanne Marie

Leonius sagde ...

Kære Anita.

mange tak for dine flotte ord, dem er jeg glad for. Det er første gang jeg prøver dette miljø, derfor er jeg ekstra glad.
Og naturligvis Glædelig jul også til dig og dine.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Ragnhild,

jeg tror det lyse hoved bliver fundet.
Naturligvis ønsker også jeg en glædelig jul til alle der læser med.

Leonius.

Leonius sagde ...

Kære Susanne Marie,

jeg kan godt lide at overraske, så tak for dine flotte ord.
Det er altid nemt at finde fejl hos andre, og i virkeligheden er det vel det der er fordelen ved sådanne skriverum som dette.
Du og dine ønskes en rigtig Glædelig Jul.

Leonius.