lørdag den 19. januar 2013

Et sprællevende drengebarn i krybben



Tekst: Ragnhild Jakobsen
Foto: Randi Abel


For en nittenhundredeogotteoghalvfemssindstyvende gang
var der en tom krybbe, som stod i en stald, og den var tom
fordi alle dyrene var ude på marken sammen med hyrderne.
Ved nattetid puslede det, og en stille klagen brød staldens
tavshed. Pludselig lagde nogen noget i krybben, og så var
den ikke længere tom. Et lille sprællevende drengebarn lå i
krybben, og tænk, han var så dejlig, at han var lige til at
spise. Og det er der faktisk nogen, der gør endnu.

11 kommentarer:

Jørn E. sagde ...

Kære Ragnhild!

Jeg fornemmer, ganske svagt, at du er i dit humoristiske hjørne. Det er nyt.
Der ligger vist en underfundighed i den korte historie. Jeg må indrømme, at den fanger jeg ikke.
Er barnet af marcipan?

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Ragnhild!

Jeg fornemmer, ganske svagt, at du er i dit humoristiske hjørne. Det er nyt.
Der ligger vist en underfundighed i den korte historie. Jeg må indrømme, at den fanger jeg ikke.
Er barnet af marcipan?

Kærlig hilsen

Jørn E.

Ragnhild sagde ...

Kære Jørn

Tusind tak for en hurtig læsning og kommentar - af den dobbelte slags :-) Jeg vil gerne hjælpe dig med at fange den - altså teksten :-)og du har helt ret, der er underfundig humor med i den.

I december 2009 lagde jeg teksten på Perfiktion. Dengang var jeg helt nyt medlem både der og på Skrive-bloggen. En af mine egne kommentarer på Perfiktion fra de decemberdage kopierer jeg lige her over.

"Teksten er et kalenderlågebidrag til en femte klasses julekalender
med elevernes egne tekster og tegninger fra sidst i 90-erne.
Inspirationen kom fra en af Louis Jensens bøger
med hundrede historier af en eller anden slags.
Han var den gang endnu ikke nået til de firkantede historier!
Læreren ville så gerne lege med, så det gjorde hun.
Fandt tilfældigt mine to bidrag forleden, da jeg stødte på en
stak "et eller andet" fra et langt lærerliv.
Husker, at vi alle skrev anonymt. Der blev gættet ivrigt,
når dagens kalenderåbner havde læst.
Måske dur den stadig i disse decemberdage?
Kalenderhilsener fra Ragnhild"

Se nu er det jo ikke decemberdage længere, men kolde vinterlige januardage. Men .... julen varer jo som bekendt lige til påske ... !
Den konstatering kan måske også hjælpe dig.

Teksten er fra 1998. Den gang i skolen lavede vi 24 tekster, men læreren havde åbenbart behov for at lave en ekstra, foruden den der indgik i kalenderen, og som også ligger som en decembertekst på bloggen i 2011.

Kh Ragnhild

Bente Pedersen sagde ...

Kære Ragnhild!

Jeg husker godt "En rigtig ledestjerne" fra december 2011 og konteksten omkring den.

Skulle jeg læse denne tekst uden denne viden, så leder både din titel, årene der er gået siden, den tomme krybbe, de klagende lyde i stalden efterfulgt af det sprællende spædbarn i krybben alt sammen hen til en nyfortolket udgave af et afsnit fra juleevangeliet. Det må have givet nogle gode diskussioner i din klasse...og det håber jeg, at I nåede, selv om det var afsnit 25 i julekalenderen.

Slutningen: "og han var lige til at spise. Og det er der faktisk nogen, der gør endnu" må have givet anledning til en god snak om sprogbilleder, for det er jo god metaforik.

Også MÅ jeg altså lige nævne, at jeg følte mig en anelse skuffet over, at det ikke var din fortsættelse af dit eget tekstoplæg "Efterår", som lå på Skrivebloggen nu, for det vil jeg virkelig gerne læse. Men det kommer nok senere ;-)

Jeg har i øvrigt til alles orientering sendt et forslag til ny opgave til Randi.

Kh Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Bente

Til det sidste først :-)
Jeg er også rigtig godt skuffet, over at jeg ikke har fået skrevet min fortsættelse færdig. Jeg har ideen om, hvor jeg vil hen, men jeg har intet skrevet på denne side af jul. Og det til trods for alle gode nytårsfortsætter! Øv!

Til gengæld har jeg fået læst en del. Bl.a "Profeterne i Evighedsfjorden" Den brugte vi i torsdags i vores relativt nye "Læsekredsen" i Vrensted.

Jeg blev selv helt overrasket over at denne tekst dukkede op. Den har ligget på lager hos Randi i et par år, tror jeg. Det er jo en sæson-vare!

Men som jeg skrev til Jørn om julen, der varer lige til påske, så er metaforikken jo netop en hentydning til altergang, oblater Jesu legeme osv. Og til "Hoc est corpus filii". Hokuspokus!

Jeg husker ikke, hvor megen snak, der blev, og ej heller hvor god den blev i forbindelse med teksten.

Der var nok gået juleferie i børnene, og vi skulle klare mere end en tekst den sidste dag. Og det væsentlige var jo elevernes tekster.

En varm tak for din kommentar og din udlægning af teksten.

Jeg er spændt på dit opgaveforslag.

Kh Ragnhild

Bente Pedersen sagde ...

Kære Ragnhild!

Sådan er det jo med det skriveri;-) Nogen gange er der direkte adgang til den kreative åre, og andre gange kan man end ikke finde ud af at få åbnet for hanen, eller også bliver man draget mod noget andet, og sådan skal det så nok også være. Jeg havde bare lagt mærke til, at du undervejs i dine kommentarer udtrykte små hints vedrørende din egen forsættelse, så jeg troede faktisk, at den var skrevet og sendt til Randi.... og jeg glædede mig til at læse den. Måske har den haft det liv i dit hoved, som den kan gøre krav på ;-)

Jeg er også med i en læsekreds og er meget glad for det. Det er så dejligt at dele oplevelsen af litteratur med nogen. Vi skal diskutere "Det syvende barn" på søndag.

Kh Bente

Leonius sagde ...

Kære Ragnhild,

jeg har læst teksten før, men husker ikke hvad jeg skrev dengang, men det har uden tvivl været positive ord.
Denne gang fokuserede jeg på det utrolig lange ord i første linje, og fornemmer at der bliver lagt op til en diskussion i klassen om at lange ord ikke altid er svære.
Ud over det en lille sød historie.

Ragnhild sagde ...

Kære Leonius

Der er da stadig lidt liv i gamle tekster :-) Tak for at komme og holde liv i mit "ekstra" kalenderlågebidrag fra 1998. Elevernes bidrag nåede "kun" til For en fireogtyvende gang. Louis Jensen nåede til den med 100 :-). Den gang. Siden er han vist nået meget længere.

Jeg er sikker på, at vi legede med lange ord og med nye sammensætninger af sammensatte navneord. Min seneste leg med navneord førte mig for et par uger siden til ordet "fuldmånefrostlys".

Tak for din kommentar og for dit "en lille sød historie" :-)

Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Bente

Den tekst bliver altså skrevet en skønne dag, og så dukker den også op på bloggen.

I vores læsekreds skiftes vi til at vælge en bog. Næste gang er det Huset ved kysten af den svenske forfatter Marianne Frederiksson.

Når det bliver min tur vælger jeg Inas/Ravnkildes roman "Stenvenderen" og så skal Ina inviteres til at være sammen med os.

Kh Ragnhild

Anne Lilleager sagde ...

Kære Ragnhild

Dejlig lille underfundig og varm tekst!
Skal 'klagen' være stille?
Måske sukkende eller knagen kan være stille. Eller 'næsten lydløs klagen'? Du ved det nok bedst og har en god forklaring :-)
Der er metaforer i teksten, der vil noget, og som kan være gode til diskussion.
At der faktisk er nogen, der stadig spiser det lille drengebarn, er en metafor/påstand, der vil noget. Det kan være nadveren, men den var jo ikke til, da drengebarnet blev lagt i krybben og var lige til at spise. Er stadig lige til at spise - eller bliver spist? På sjælelig vis?
Eller humoristisk?

Hilsner fra Anne

Ragnhild sagde ...

Kære Anne.

Velkommen til skrive-bloggen :-)

Hvor har du dog været aktiv, siden det endelig lykkedes dig at komme igennem. Jeg kan faktisk godt huske, at jeg selv havde problemer i begyndelsen.

Tak for din kommentar til min "bitte tekst om en bitte dreng". Har du læst kommentarfeltet, vil du også kende historien bag netop denne tekst.

Jeg tror da godt de begyndende veer kunne få Marie til at "klage stille". En lydløs klagen kunne jo ellers ikke bryde staldens tavshed :-)

Du vælger selv sjælelig, humoristisk eller noget helt tredje. Jeg skrev den gang teksten med et glimt i øjet :-)

Kh Ragnhild