lørdag den 16. februar 2013

En hinde brister



Tekst og illustration: Anne Lilleager

En hinde brister.
Hjælpeløs og nøgen trækker den nyfødte vejret i en ny verden.
Voksne forstår.

Træer og blomster vokser mod himlen
og afgrunden skjules i græsset.

Snart formes en anden hinde
beskyttende omkring hjælpeløsheden
og skjulende nøgenheden,
som et smidighedens mirakel er den et værn
mod de videndes oversete faldgrupper.

Voksne bliver vidende,
men lader ofte deres viden sidde i hinden,
omformer dennes fine smidighed til et skjold,
til et værn mod ægte viden fra det virkelige liv,
hvor ægte værdier vokser og virkelighed er styrke.

Skjoldet formes mellem mig og de andre
og mellem dulgte verdner af indre og ydre form.

Vil jeg ud i naturen og se livet
må jeg knække skjoldet.

Når skjoldet i æggeskalsform knækker
kommer jeg ud i en ny verden
hjælpeløs og nøgen.
Og voksne forstår ikke.

12 kommentarer:

Anne Lilleager sagde ...

Hej Anne
Digtet er skrevet i 1982. Jeg skrev det, efter en person havde fortalt mig om sit psykiske sammenbrud og om hvordan, han under og efter helbredelsen blev meget sårbar.
Det var min hensigt at skrive digtet om til et mere nutidigt, da jeg læste om vores februaropgave. Det kunne jeg bare ikke, og jeg tror, det er fordi, det netop er skrevet over en bestemt samtale med en bestemt person.
Billedet har jeg malet separat og på et helt andet tidspunkt, men jeg syntes, det var det, jeg kunne finde, der passede bedst til digtet.
Håber begge dele kan bruges :-)

De bedste hilsner fra Anne.

Anne Lilleager sagde ...

Der skulle stå 'Hej alle' og ikke 'Hej Anne'. Altså :-)

Jørn E. sagde ...

Kære Anne!

Det er et meget dejligt digt du har skrevet her. Jeg føler, at det er skrevet til "nogen".
At vi først overværer en fødsel er jo helt klart.
Men så begynder det at blive sværere.

Jeg forstår den anden hinde, som alle de små "sandheder" og "facts" som vi opbygger og bruger af når vi skal forsvare os og forklare os blandt andre, hvis hinder indeholder andre "sandheder" og "fact". Men hinden er fleksibel og kan formes og påvirkes af andre. Den er nemlig transparant.
Hvis du ikke bryder dig om de andres "facts" og "sandheder", bliver du inde i din "æggeskalsformede" hinde. Lukker det ubehagelig og utiltalende ude.
Hvis man af en eller anden grund er modig eller nysgerrig nok, bryder man ud. Men så er du ude i "naturen" unden beskyttelse og konfronteret med "voksne som ikke forstår" som en Eremitkrebs der lerder efter et nyt sneglehus at skjule sin nøgne og sårbare krop i.

Tak for et digt som "fodrer" min hjerne. Sætter de små grå på arbejde. Måske kan det hjælpe mig ud i naturen.

Tak for det dejlige billede. Jeg ser det som en fin illustration af
"naturen".

Kærlig hilsen
Jørn E.

Anne Lilleager sagde ...

Hej Jørn

Du skal have tusinde tak for din fine fortolkning af mit digt og for ros! Du fortolker digtet, helt som jeg havde tænkt det, da det blev skrevet!
Også tak fordi, du mener, det sætter de små grå på arbejde :-)

Jeg er meget glad for, at du kan lide mit maleri! Det er 120 x 160 cm. og hænger sammen med et sammenhørende på Borupgårdskolen i Helsingør - hvis det ikke er taget ned.

Bedste hilsner fra Anne

Bente Pedersen sagde ...

Kære Anne!

Nu har jeg læst dit fine prosadigt ad flere omgange, og jeg var fra start helt med dig i din anvendelse af hinde-skjold- æggeskals-metaforen.

Jeg har selv i en periode af livet oplevet, at beskyttelseslaget mellem den ydre verden og mit indre blev mere og mere gennemtrængeligt og jeg selv det, man kalder "sårbar" på grund af mange voldsomme og samtidige belastninger. Det giver den gevinst, at sanseindtryk bliver desto stærkere, som du også beskriver så fint i digtet. Det kan både være meget smukt, hvis man f.eks. befinder sig i naturen, hvor jeg ofte har søgt hen, men omvendt kan det være meget voldsomt, hvis omgivelserne er stressende.Så kan lyde,lugte og andre sanseindtryk ligefrem blive smertefulde. Jeg har også oplevet det umiddelbart efter en chokerende oplevelse og efter at have mistet en nær person.Meget af egne oplevelser synes jeg udtrykkes så fint i dit digt, og det er fornemt, at man føler genkendelse. Det fortæller også meget om din indlevelsesevne.

Du har to "statements" i digtet,som ramte direkte plet hos mig. Det er de to linjer "Voksne forstår" i første strofe, der om handler den nyfødte, og så allersidste verselinje "Og voksne forstår ikke". Begge verselinjer danner en ramme om digtet, og lige præcis det sidste udsagn forværrer den sårbare tilstand for en "ikke-nyfødt". Det er så hårdt ikke at blive set og forstået, når man allermest har brug for det. Det menneske, du talte med, har været heldig i at have et empatisk lyttende medmenneske overfor sig.

Dit flotte maleri udtrykker med sine farver og former i specielt mellemgrundens højre side for mig den ydre verdens "trusler", men det solide fundament i forgrunden, "Moder Jord" - naturen, skaber en balance at tage afsæt i. Sådan som det kan opleves, når man er i en form for balance. Jeg bemærker dog også de fine kanaler mellem de to elementer, så der er forbindelse. Fint, så længe det ikke bliver en afgrund at falde i.

Tak for to bidrag, der begge talte til mig og rørte nogle strenge i mit indre.

Kh Bente

Susanne Marie sagde ...

Kære Anne. Det er rigtig flot beskrevet, den hudløshed der optræder efter et sammenbrud. Man er som en nyfø'dt, men de andre voksne forstår det ikke på samme måde som de forstår et nyfødt barn. Man er nøjagtig lige så sårbar. Flo. Flot. Siger jeg bare:-)
Kærlig hilsen
Susanne Marie

Anne Lilleager sagde ...

Kære Bente

Du skal have tusinde tak for den uddybende og fine fortolkning af mit digt! Jeg er meget glad for, at du indlever og forstår det så 100% og mere til, idet du sætter nogle ord på, der uddyber digtet og gør, at også jeg forstår det på et ekstra plan :-)!
Du skriver, digtet rører dig og hvordan. Det er vist den højeste ros, man overhovedet kan få. Jeg er virkelig taknemmelig og bliver jo helt stolt :-)! Du har, kan jeg forstå, også været igennem nogle hårde skub.

Det glæder mig usigeligt, at du skriver, at vedkommende var heldig at have mig som tilhører. Han fik nemlig senere en ikke særlig god skæbne. Med dine ord føler jeg, at jeg i det mindste måske har gjort lidt i den rigtige retning.

Din tolkning af mit billede er én af de bedste! Verdens ydre trusler mod det solide, og så de små kanaler med forbindelse!
Også tusinde tak for den!

Jeg var lidt nervøs for at sætte digtet ind, idet det, som skrevet, er en del år gammelt. Det kunne måske opfattes lidt informativt, hvilket ikke var min mening. Derfor et jeg ekstra glad for at det gik an.

De bedste hilsner fra Anne

Anne Lilleager sagde ...

Kære Susanne Marie

Jeg sidder og bliver helt rød i hovedet af al den ros! Du skal have tusinde tak!
Dejligt at du forstår prosadigtet!

Bedste hilsner fra Anne

Anita sagde ...

Kære Anne.
Jeg er desværre igen kommet håbløst bagud i mine kommentarer, så jeg er lidt hurtig.
Det var jeg til gængæld ikke da jeg læste dit fine digt og meget smukke illustration.
Tak
Anita

Anne Lilleager sagde ...

Kære Anita
Du skal have tusinde tak for de meget smukke ord om mit digt og illustration!
De bedste hilsner fra Anne

Ragnhild sagde ...

Kære Anne

Velkommen til skrive-bloggen.

Dit sarte digt og dit fascinerende billede understreger så fint, hvad det er, bloggen kan gøre ved vore tekster og billeder: Den kan præsentere begge dele i et flot lay out for læseren.

Bente og Jørn har lavet fine nærlæsninger af dit digt. Parallelliteten i den nyfødtes og den voksen-skrøbeliges ankomst til livet er digtets omdrejningspunkt. Det hjælpeløse og det sarte er fælles livsvilkår. Det ser omverdenen umiddelbart, når hinden brister ved fødselen, men det er straks sværere at se og at håndterer, når en sart voksen er parat til at vove sig ud i livet igen.

Rent formelt tror jeg, dit digt ville vinde, hvis det sprogligt selv var lidt mere sart. At det måske antyder, i stedet for at formulere så mange omstændelige sætninger, som f.eks i tredje strofe. Der er mange lange tillægsformer i digtet, og for mange af dem gør efter min opfattelse et digt tungt.

Dit billede er spændende at "vandre" rundt i. Jeg vil ikke sætte analyseord derpå, men blot sige, at mit øje umiddelbart leger med forskellige beskæringer, og ser en mangfoldighed af billeder deri.

Jeg har været i Kbh, har fulgt med på sidelinjen via min ipad, men ikke haft ro til at lægge en kommentar før nu, hvor jeg er hjemme ved min pc igen.

Kh Ragnhild

Anne Lilleager sagde ...

Kære Ragnhild

Du skal have rigtig mange tak for din meget positive kommentar til både digt og billede. Og også for konstruktiv kritik!

Med sidst nævnte rammer du netop det, jeg selv følte, da jeg tog digtet frem igen efter en del år. Det er lidt tungt - synes jeg også. Men som jeg skrev i indlednings kommentaren, så formår jeg ikke at lave det om. Derfor bilder jeg mig ind, at digtet ligesom har fået sit eget liv fra den situation, jeg dengang skrev ud fra.
Digtet er måske mere prosa som det er poesi.

De bedste hilsner fra Anne