lørdag den 9. februar 2013

M/S Ocean Explorer



Tekst og foto: Jørn E.

Der var krisemøde på værftskontoret. Der foregik voldsomme skænderier mellem værftets ingeniører og rederiets repræsentanter. Først havde der været brand i saunaen. Antageligt på grund af en fejl i elinstallationerne. Men nu var der opstået endnu et problem. Den første tekniske prøvesejlads var gennemført. For at det ikke skulle være løgn, viste det sig, at der var voldsomme rystelser fra skruen. Det skyldtes formodentligt ubalance i hovedakslen fra motoren ud til skruen. En fejl det nemt kunne komme til at ta' lang tid at finde og forbedre. Og det ville koste. Så længe skibet ikke kunne leveres, skulle der betales for værftets arbejde i D-mark. Indtægterne skulle komme fra velhavende amerikanere – i U.S.-dollars. Det altoverskyggende problem var imidlertid af langt større dimensioner.

Året var 1974. Der var oliekrise. Det havde den virkning, at den tyske mark steg og steg og dollaren faldt tilsvarende. Det underminerede krydstogtskibets indtjeningsmuligheder. Faktisk var projektets overlevelsesmuligheder nærmest lig nul.

Rederisekretær m.m. Kell Eriksen, som havde koncentreret sig om at gøre notater om de få konstruktive ting der var kommet ud af mødet, stod udenfor værftets kontorbygning. Det var forår og luften var mild. Værftet var lukket. Arbejderne var gået hjem for i dag. Hans skridt førte ham langsomt, nærmest ubevidst, ned mod skibet. Han så på det på afstand. ”Ocean Explorer”. Prætentiøst navn, ligesom projektet. Togter langs Grønlands vestkyst i sommerhalvåret og langs Sydamerikas østkyst i vinterhalvåret. Udforske de store floder. Desuden togter langs Antarktis nordligste kystområder.

Nu stod han foran skibet. Stod lidt og kiggede. Gik så ombord. Han endte helt oppe øverst i ”Skyloungen” hvor der var udsigt over hele skibet og området omkring det. Ambitioner havde det ikke skortet på tænkte han, da han så agterud over helikopterdækket. Han satte sig og åbnede sin mappe, for at gennemgå sine notater. Der lå også et eksemplar af det første katalog over skibets rejser. I stedet for at læse notater begyndte han at bladre i kataloget.

”Fly til Godthåb/Nuuk. Herfra med helikopter fra Greenland Air til Sukkertoppen/Maniitsoq, hvor vi møder ”Ocean Explorer”. Kaptajn Henriksen vil byde velkommen. Kaptajn Henriksen er pensioneret kommandørkaptajn fra den danske flåde, og har flere års erfaring som kaptajn på flådens inspektionsskibe. Han kender derfor både kysten og dens befolkning.”

Kell Eriksen drømte sig tilbage til sine planlægningsrejser sammen med Kaptajn Henriksen. Han var nærmest grædefærdig ved tanken om de vidunderlige oplevelser passagererne på ”Ocean Explorer ville gå glip af. Han tænkte på turen med hundeslæde ind på indlandsisen oppe ved Diskobugten, hvor de havde set en isbjørnemor med sin unge, og huskede, hvordan deres guide og slædefører havde været meget anspændt, fordi: ”Isbjørnemor med unge, meget, meget farlig. Angriber uden varsel”, advarede han hviskende.

De havde også været på en helikoptertur op langs kysten, og set de kælvende isbjerge og de fantastiske farver fra dyb mørkeblå til den lyseste azur i de flydende isflager med deres flokke af sæler, som kastede sig i vandet, skræmt af helikopterens motorstøj.

Han så sig selv på disse ture, sammen med turister, som var på deres livs drømmerejse.
Han drømte sig til den planlagte ekspedition med det formål at opspore de vilde grønlandske rensdyr.

Med en isforstærkning af skroget i Lloyds klasse 1A, samme som isbrydere, ville skibet kunne arbejde sig langt mod nord. Afhængigt af hvor hurtigt de var i stand til at bevæge sig, ville man forsøge at nå så langt som til Thule.

En skrigende havmåge, som strøg forbi lige udenfor vinduerne i skyloungen, vækkede ham af hans dagdrømme. Det var ved at blive mørkt.

Som en slags symbol på projektets og skibets ustandselige uheld, endte det efter flere ejerskift som afskrevet vrag efter en grundstødning ved Salomon øerne.

Du kan læse om modellen til denne histories ”hovedperson”, hvis bygning og forberedelse til togter jeg deltog i på dette link.

18 kommentarer:

Randi Abel sagde ...

Kære alle,

Jeg nåede dårligt at smide gipsen, før jeg måtte lægge mig med influenza. Igennem febertågerne slog det mig pludselig, at det var lørdag, så en tekst kom på omend sent på døgnet.

Kh
Randi

Susanne Marie sagde ...

Kære Jørn
Jeg måtte læse din tekst 4 gange og til sidst gå ind på det meget nyttefulde link for at forstå denne historie fuldt ud. Det slog mig ved 4. gennemlæsning at din indledning hægter mig af i resten af historien, som flyder let og frit. Men indledningen er meget tung. Jeg havde det på samme måde, da jeg skulle læse brugsvejledningen til min smartphone. Men tekniske detaljer hægter mig altid af, så det siger nok mere om mig end om dig.
Når det så er sagt vil jeg sige at rederisekretærens vemod ved at sige farvel til denne prægtige cruiser, kommer fint frem i historien. Jeg kan sagtens og bedre læse den uden den tunge indledning.
Kærlig hilsen
Susanne Marie

Leonius sagde ...

Hej Jørn,

du har denne gang leveret et velskrevet levnedesforløb for et skib, og selvom det vil være svært at beskrive et skibs følelser, kan de involveredes følelser for skibet godt beskrives, og det har du gjort godt.

Anne Lilleager sagde ...

Hej Jørn
Tak for en god beskrivelse af det storslåede ”Ocean Explorer”, dets heltegerninger og fald. Drømme der vil noget! Et krydstogtskib, der ville noget.

Som sædvanlig fra din hånd godt og velformuleret! Og stemningen, drømmene med nye og evigt gemte oplevelser set fra havet rammer du fint!

Det tog mig lidt tid at blive fænget af historien, men så gled den afsted adstadigt og velsmurt som skibet i dets fordums tid :-).
Måske kunne du gøre en lille smule mere ud af 'show' frem for 'tell'. men det er ok.

Hilsner fra Anne (lilleager på Perfiktion og Saxo)

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn!

Hvor er jeg glad for, at din hovedperson i teksten fik lov at opleve noget ganske fantastisk på planlægningsrejsen, når nu det aldrig rigtig blev til noget andet en række af uheld med selve skibet.

I starten troede jeg, at jeg skulle tages med ud på en moderne udgave af Titanics forlis eller Estonia for den sags skyld, idet jeg blev præsenteret for uheld med skibet,og specielt oplysningen om forholdet mellem skrue og hovedaksel fik dannet en speciel forventning hos mig.
Men denne forspænding om ulykke forude får ikke ny næring i resten af teksten, da der kommer et tilbageblik på en fantastisk planlægningsrejse, som Kell har været på. At han er grædefærdig over at de andre rejsende og herunder ham selv ikke får lov at opleve det grønlandske eventyr igen, forstår jeg jo godt, men trods alt så fik han turen, og det kan give næring til mange dagdrømme, hvilket det også gør for Kell efterfølgende i teksten.

Jeg synes, at teksten lever bedst fra 3. afsnit og frem. De første to afsnit kunne jeg godt undvære, og de fik mig så også lidt på vildspor i forhold til resten af tekstens indhold. Når det så er sagt, så ved jeg jo, at du er en meget grundig historiefortæller, der gerne vil fordre din læser med mange detaljer. Måske kunnes de puttes ind på en anden måde undervejs. Måske var det nok at få at vide, at skibet havde været ramt af en del uheld fra start.Bare en tanke ;-)

Skal Karl Wims i øvrigt med på krimikursusforløb på Saxo i næste uge?
Kh Bente

Kh Bente

Jørn E. sagde ...

KÆRE ALLE!

Jeg beder jer undskylde min lange tavshed, og bliver yderligere flov, når jeg ser jeres lange og seriøse kommentaqrer.
Jeg har været stærkt optaget af et par opgaver, som har krævet meget af min tid.
Men nu skal I få jeres velforjente svar en efter en :o)

Kærlig hilsen
Jørn

Jørn E. sagde ...

Kære Randi!

Stakkels dig. Er det, det der med at en ulykke sjældent kommer alene?
Jeg håber at du er frisk igen. Du er jo Skrive-Bloggens krumtap!

Kærlig hilsen

Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Susanne Marie!

Ja, jeg kan godt forstå, at du synes, at den første del af historien er lidt tung.
Når det som her selvoplevet, krydret lidt med fantasien, kommer der nemt for mange detaljer med. Det kan jeg godt se det bliver lidt tungt.
Sammenligningen med brugsanvisningen til din I-Phone er god.
Jeg er glad for, at du ellers synes godt om historien.

Kærlig hilsen
Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Susanne Marie!

Ja, jeg kan godt forstå, at du synes, at den første del af historien er lidt tung.
Når det som her selvoplevet, krydret lidt med fantasien, kommer der nemt for mange detaljer med. Det kan jeg godt se det bliver lidt tungt.
Sammenligningen med brugsanvisningen til din I-Phone er god.
Jeg er glad for, at du ellers synes godt om historien.

Kærlig hilsen
Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Leonius!

Tak for dine pæne ord. Jeg er glad for, at du kan "læse dig til" Kell Eriksens bedrøvelse over de sorte udsigter for projektet.

Kærlig hilsen
Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Lilleager!

Historien er bragt her første gang for længe siden.
Ligesom Bente, kan jeg se at mit sprog og min fortællemåde har gennemgået forandring og forbedring. Det er egentlig meget sjovt at se.
Du nævner netop "show, don't tell. Netop på det område synes jeg selv, at jeg er blevet bedre.

Tak for din kommentar. Herligt, at se dig her i vores lille klub. :o)

Kærlig hilsen
Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Tak for din grundige kommentar.
Det er altid en fornøjelse at læse dine kommentarer, fordi jeg oftest lærer noget af dem.
Du har ret mht detaljerigdommen. Ideen om at putte uheldene ind, af og til i historien for at gøre det mere til en del af historien, tager jeg helt til mig. God ide.
Historien er nok også præget af, at det er ganske længe siden den optrådte her for første gang.

Ja, Wims skal på kursus ;o)

Kærlig hilsen
Jørn E.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn!

Jeg var faktisk ved at scrolle igennem dine mange indlæg, fordi teksten virkede bekendt på mig, men jeg opgav halvvejs og tænkte, at jeg sikkert huskede forkert ;-)

Jeg håber på at kunne finde et eller andet godt gemt krimi-gen frem i næste uge. Har vist kun skrevet et par tekster i den genre, så der er noget at lære...Til gengæld har jeg læst et hav af krimier ;-)
Kh Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Jørn

Jeg havde i lørdags - på samme måde som Bente - på fornemmelsen, at jeg engang i fjerne tider havde læst denne tekst.

Jeg begyndte at crolle gennem dine 45 opgaver, men min Ipad gav op, og det gjorde jeg så også.

Jeg kan, som andre af dine læsere, også godt undvære de to første afsnit. Det er "krogen" der mangler her. Altså den krog, der som en klo griber fat i læseren. Den krog skal ligge allerede i den første sætning, siger de gode råd.

Men vi ved jo også, at det er nemmere sagt end gjort :-)

Jeg har det sådan, at jeg, når først jeg er kommet i gang, genkender dit "vandmærke" altså din særlige måde at fortælle på, og så lader jeg mig interesseret lede gennem en velfortalt historie på den histories præmisser.

Kh Ragnhild

Jørn E. sagde ...

Kære Ragnhild!

Du har ret. Historien har været bragt her i Skrive-bloggen for længe siden.
Den ligger også på min hjemmeside. Men jeg kan ikke tidfæste den præcist. Hvordan den er forsvundet ud af Skrive-bloggens arkiver ved jeg selvsagt ikke.

Som jeg skriver til alle der kommenterer det første afsnit, er det jo en dårlig start. Men det problem jeg havde med den historie, var jo nok, at den var så tæt på mig selv, at det kneb med at holde distancen.

Tak for "vandmærket". Det er jeg rigtig glad for. Jeg er glad for at have et særpræg, og særligt da, når læserne kan lide skrivestilen.

Kærlig hilsen
Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Jeg var også i arkivet for at se hvornår den havde været på sidste gang. Men til min store overraskelse var den der ikke.

Jeg vil give dig et enkelt lille fif vedr. krimmiskrivning. Det er afgørende nødvendigt, at historien er troværdig. Ingen svinkeærinder der.

På gensyn!

Kærlig hilsen
Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Jeg var også i arkivet for at se hvornår den havde været på sidste gang. Men til min store overraskelse var den der ikke.

Jeg vil give dig et enkelt lille fif vedr. krimmiskrivning. Det er afgørende nødvendigt, at historien er troværdig. Ingen svinkeærinder der.

På gensyn!

Kærlig hilsen
Jørn E.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn!
Ja, det tip har du så meget ret i, og det er nok også der, jeg kommer til kort, for jeg har ikke mange erfaringer på området udover film og bøger altså.
Kh Bente