søndag den 21. april 2013

Yassars hænder



Tekst og foto: Ragnhild Jakobsen

Yassar leder os hurtigt uden om flokke af andre turister på pladsen foran Abu Simbel Templet i Den nubiske ørken. Hans højre arm rækker mod himlen. Hånden er nat og dag. Håndryggens mørke hud med de krusede hår vender mod os. I kløften mellem tommel-og pegefinger hviler A-4 blokken. Grænsen mellem de to fingres farver står skarpt som et lyst V ved blokkens blå papyrus-kopi. Himmelguden Nut strækker sig hen over Nilen fra livets land i øst til dødens sted i vest. Hun er Yassars følg-mig-skilt. Fire strakte fingre helt tæt mod hinanden når op under himmelgudens vandrette legeme. Fire lyse negle ligger som små paralle linjer under gudens gyldne krop. En enkel gul elastik markerer overgangen til armen. For få minutter siden sad den omkring vore billetter.

Yassar placerer blokken mellem fødderne, mens han hurtigt, smilende og med små forklarende nik og spørgende "ja?"-er repeterer skabelsen. Det hele begynder med guden Atom. Hænderne understreger, hvordan guden uden krop og form stiger op af urhavet, og hvordan en jordynge skabes i samme proces. Venstre hånd holdes for munden, mens et behersket villet nys illustrerer, at noget bliver til. En mimet spytklat sendes mod sandet fulgt af en hurtig håndbevægelse fra mund mod jord. Således genskaber Yassar guderne for luft og vand for en flok interesserede seniorer.

En mørk pegefinger banker rytmisk ind i en lys håndflades netværk af brune linjer, mens facts bliver slået fast om det mere end 3000 år gamle tempel bygget ind i et bjerg. På en frise over indgangspartiet stråler solguden Ra over de fire enorme siddende statuer af Ramses den 2. Der peges og forklares inden Nut ryger til vejrs. Nu i venstre hånd. Vi må videre. Helt hen til templet.

Ringfingerens to sølvringe reflekterer solen. Den nederste er præget med hieroglyffer. Den øverste med et enkelt mønster. "Den er en gave" fortalte Yassar mig i går om ringen med mønsteret, mens han tegnede og tolkede sølvringens hieroglyffer i min notesbog. En urskive i brun læderrem lyser i solen som en lille mini Ra. Den slukkes, da vi går ind i søjlehallen.

"Nu skal vi se sammen en tegneserie på væggen. Ok?" siger Yassar i et af de otte kamre, som er forbundet med hallen. Han sætter sin vandflaske på gulvet, bruger begge hænder til at vise billeder, mens han henter vore bud på betydninger deraf. Fortællingen bliver samlet. Yassar er egyptolog. Han kan sit stof og går videre til en flade med megen skrift. "Når man ser her på væggen så skal man kigge efter skriften. Det er skriften, der bekræfter handlingen." Og så læser Yassar med ord og hænder teksten, som bekræfter tegneseriens historie.

Uden for templet flokkes de egyptiske sælgere omkring os med deres "special price for you, madam."
Yassar strækker afværgende sine hænder frem, før han med et smil løfter den blå papyrus med himmelguden. Vi skal videre til det lidt mindre tempel i bjerget bygget for faraoens yndlingsdronning Nefertari. Yassars hånd under himmelguden leder os mod templet.

5 kommentarer:

Ragnhild sagde ...

Kære alle

I skulle have mødt Yassar! Han er en fantastisk egyptolog som formidlede sin enorme historiske viden med referencer til Egypten før og efter "Det arabiske forår" på et utroligt velformuleret dansk med forståelse for sprogets nuancer - der var glimt i øjet og også visualiseret dramatisk fortællen som antydet i min tekst.

Vi var med Jaruplund Højskole i Egypten i november, da saxo kørte sin efterårsskole. Vi nåede hjem til højskolen, så jeg kunne lægge begyndelsen af denne tekst på inden midnat. Men den er tænkt og fotograferet undervejs. Det lykkedes mig heldigvis at komme på nette, så jeg havde opgaveformuleringen med mig de sidste dage.

Maybritt og Susan "opdagede" min sene besvarelse. Måske får teksten om Yassars hånd/hænder nu et par læsere mere!

Tirsdag rejser vi på 6 dages ophold i London sammen med 3 andre par (familie på min side). Det er desværre ikke lykkedes for mig at kunne være aktiv på bloggen via min iPad. Men jeg vender "stærkt" tilbage, når jeg er hjemme igen.

Jeg ville ønske for vores fælles blog, at der med foråret også kommer mere liv på bloggen, gerne rigtig meget mere liv :-)

Nyd nu det sene foråret.

Kh Ragnhild

Anne Lilleager sagde ...

Kære Ragnhild

Jeg er fascineret af din fortælling!

Jeg kunne have tænkt mig den endnu mere uddybet. Du har dog lagt mulighed i den til, at man selv kan gå videre og søge mere viden.

Din beskrivelse af Yassar er skarp og dejlig! Trods historien nok må betragtes som en rejsebeskrivelse, er der billeder med kontrasten i det sort/hvide, som giver anledning til undren og henfører til, at vi alle er så forskellige i hudfarve - og natur. Det er spændende kolorit på naturenbilledet.

Yassar er ægyptolog og kan sit stof, ved alt om tiden både før og efter det arabiske forår. Til sidst i din kommentar, fortæller du, at Yassar taler perfekt dansk med alle nuancer.

En sådan historie kan man jo ikke lave kritik på. Jeg har bare ét spørgsmål: Hvordan møder man sådan en Yassar med så stor en viden, og på dansk, så man som dansker kan få alt, selv de bitte små nuancer, med?

Sikke et eventyr, du har oplevet. Du skal have tusinde tak for at dele det med os!
Rigtig god tur til England!

De bedste hilsner fra Anne

Ragnhild sagde ...

Kære Anne

En stor tak for din meget hurtige kommentar, den blev jeg glad for. Ja, teksten om Yassars hænder er en rejsebeskrivelse, med fokus på personen bag de fortællende hænder.

Det er dejligt at vide, at selv min lille rejsebeskrivelse kan fascinere dig. Den kunne ikke uddybes den gang på Saxos forfatterskole, for der var max et eller andet antal ord, at gøre godt med. Så derfor ...

Yassar var "hyret" til at være vores guide, mens vi var i Egypten. Vores rejseleder på turene med Jaruplund Højskole, lærer og billedhugger Ole Præstkær Jørgensen var i Egypten på en forberedelsestur. Han fik efter første dag en dårlig og ukvalificeret guide udskiftet med Yassar. Yassar var alt det, den anden ikke var og ville være uundværlig på efterårets rejse med os (og vi er mange rejsegengangere med store forventninger til turenes kvalitative niveau) så Ole hyrede ham på stedet, til at gøre turene med os. Det var præcis sådan, det måtte gøres. Og det blev godt!

Yassars flotte og nuancerede dansk var imponerende. Han kunne også alt det praktiske med at snakke sig fri af de obligatoriske guider. Lidt bestikkelse i sådanne situationer er altid godt, og var prisen værd.

Jeg sidder ved en lånt pc hos min bror i Himmelev. Vi kom hertil i går. Min ipad kan desværre ikke med bloggen, men jeg kan godt bruge den på Perfiktion. Der er jeg så ikke så meget med for tiden.

Tak for de gode ønsker for vores tur til London.

Kh Ragnhild

Bente Pedersen sagde ...

Kære Ragnhild!

Jeg læser lige, at du nu er draget mod London og ønsker dig en dejlig tur.

I teksten kommer vi også med på guidet rundtur, men jeg må nok indrømme, at jeg fordybede mig mere i detaljer om Yassars måde at dele sit egyptologi-engagement på.

Hele beskrivelsen af, hvordan Yassar levendegør skabelsesberetningen med fagter og lyde fortæller mig, hvor vigtigt dette stof er for ham. I skal lytte og forstå med ham. Det er hans stolte fortid. Der er også megen værdighed i den måde, han leder gruppen rundt. Intet er tilfældigt.

Det er altid en fornøjelse at møde mennesker, der brænder for et emne, og når de så endvidere formår at dele deres store viden med smittende glæde, så føler man, at man får en gave oveni den viden, de deler med én. Det bliver vedkommende og vigtigt på en hel anden måde. Der er ingen tvivl om, at tekstens fortæller har nydt at være tilstede sammen med dette engagerede og vidende menneske, og jeg tror, at det har været det primære budskab med denne tekst.

Nærværet hos fortælleren giver sig tilkende i de mange detaljer, som fortælleren præsenterer for os, og her tænker jeg ikke på den eksakte viden om templet og Egyptens historie.Jeg for mit vedkommende, mor til et barn med brun hud, fandt glæde i at finde stor genkendelse i disse eksempler: "Hånden er nat og dag", "Fire lyse negle ligger som små paralle linjer under gudens gyldne krop" og "En mørk pegefinger banker rytmisk ind i en lys håndflades netværk af brune linjer".

En anden lille detalje, jeg bed mærke i, var elastikken om Yassars håndled. Vi er i en del af verden, hvor "Brug og smid væk- kulturen" ikke er fremherskende, så selvfølgelig skal elastikken da genbruges. Tillige kan det vise, at Yassar er ordensmenneske. Det passer meget fint med hans stillige fremtræden.

Jeg har nydt at drage med dig til Egypten sådan en tirsdag formiddag.

Kh Bente



Ragnhild sagde ...

Kære Bente

Tak for din omhyggelige kommentar til min tekst og for dine refleksioner i forbindelse med den. Ja, Yassar var en gave som guide. Han gjorde vores tur til Egypten til noget helt særligt.

Jeg er så glad for, at du med din erfaring med glæde genkender - og hæfter dig ved kontrasten mellem det lyse og mørke. Netop det var jeg meget opmærksom på at få skrevet frem. Det var den største udfordring. Og helt ærligt, der var flere kluntede forsøg, før jeg selv syntes, at "en lys håndflades netværk af brune linjer" kunne bære. Aldrig har jeg som i de dage haft så megen fokus på et andet menneskes hænder, vel at mærke et fremmed menneskes hænder.

Tak for dit følgeskab med mig på turen hin tirsdag formiddag :-)

Kh Ragnhild

PS Jeg husket nok din stærke løsning på opgaven med en telefon - og jeg kan se det helt vidunderlige billede for mig, når jeg tænker derpå. Jeg fik aldrig kommenteret, for da var vi også på rejse.