lørdag den 4. maj 2013

Tordenvejr




Tekst og foto: Bente Pedersen

Dampen fra badet blev tørret af spejlet med en håndfladekant. Barberskummet blev slået af kosten med et rutineret svirp. Lauge tog dernæst skraberen og nød den kradsende lyd. Mens han barberede sig, øvede han sig. Rømmede sig og smilede:
- Goddag, goddag frue. Mit navn er Lauge Henriksen. Jeg kommer fra LLL-Forsikring. De tre l’er slog stadig kolbøtter hen over hans tunge.

Ind imellem fortrød han, at han ikke var blevet i frisørsalonen. Savnede sine kolleger og den joviale tone, men da børnene kom, havde Gertrud gerne villet flytte i noget større. Tilbuddet om højere løn og provision som assurandør havde været sidste brik i puslespillet om egen bolig.

Han gik ind i soveværelset, slog et vindue op og tog netundertrøjen på. Ventede på, at en kølig brise skulle stryge hen over hans ryg, men den udeblev. Endnu en varm dag ventede, men uanset hvad bar man undertrøje under de nye banlonskjorter. Den lysegule hang pænt på bøjle sammen med det smalle rødbrune slips. Det hele matchede farvespillet i den ternede jakke. Gertruds farveverden var en hel videnskab for sig. På med de brune bukser, og så manglede der blot snøreskoene, som garanteret stod nypudsede under skamlen. Gertrud havde også sine morgenrutiner.

I garagen lod han først hånden glide hen over den røde lak på den nye anglia, inden han åbnede fordøren og smed mappe, madkasse og termokande ind på forsædet. Han fandt kortet i handskerummet og foldede det ud. I dag gik turen til villaerne i Fuglebakkekvarteret. Uden for garagen flimrede varmen allerede hen over asfalten. Han savnede pludselig den kølige fornemmelse af frisørsaksen mod håndfladen. Måske kunne han nå at slå et smut forbi salonen på vejen hjem. Han kunne jo altid sige, at han trængte til en studsning.

For enden af Mågevej glimtede søen. Han håbede virkelig, at det varslede tordenvejr holdt sig til naboegnen. Han viftede sig lidt med hatten og overvejede at lade den ligge i bilen, men på den anden side så kunne han jo ikke tage den af og hilse på fruerne, hvis ikke han havde den på.

Han gik op ad havegangen til villaen i nummer 10. Bankede på, trak vejret dybt ind og rømmede sig. Kort efter åbnede en frodig kvinde døren. En vildfaren hårlok blev hurtigt sat på plads under tørklædet og panden tørret med bagsiden af hånden.
– Goddag, goddag frue. Mit navn er Lauge Henriksen. Jeg kommer fra LLL-forsikring. Må jeg komme ind et øjeblik? På dette tidspunkt skyndte han sig at lette lidt på hatten, præsterede så sit bedste Bogartsmil og rakte visitkortet fra LLL-Forsikring frem. Hun tog kortet, mønstrede ham fra top til tå og smilede så stort.
- Ja, hva’ pokker! Det kan vel aldrig skade med lidt selskab til kaffen. Den er lige sat over. Kom med ud i køkkenet. Hendes kittel stod så meget åben, at han kunne se blondekanten på den lyserøde underkjole.
- Det er jo rengøringsdag i dag, fortsatte hun, som om hun havde kunnet læse hans tanker. Det tegnede lovende.
- Måske har Deres mand hørt om LLL-forsikring? Inden hun fik svaret, havde han bredt brochurerne ud i vifteform på voksdugen.
Efter en god halv time, hvor Lauges salgstale havde fyldt rummet ud, havde fruen pludselig rejst sig. Hun åbenbarede så, at hun skam var Fru Olsen, husets rengøringshjælp, og at hun og Frede havde de forsikringer, de skulle bruge. Og nu skulle hun i øvrigt videre med rengøringen.

Inden han gik op ad perlegruset til nummer 12, stod han lidt i skygge og overvejede, om det mon var på sin plads at droppe jakken. Firmaets koncept lød på ”passende påklædning”, så mon ikke skjorte med slips kunne gøre det?

Da han bankede på, kunne han høre en hund gø hidsigt på den anden side. En spinkel kvindestemme tyssede på den. Så blev der åbnet ganske forsigtigt. Sikkerhedskæden blev dog på. Han så noget af et ansigt, hvor mørke rande skyggede under flakkende øjne.
- Goddag, goddag frue. Mit navn er Lauge Henriksen. Jeg kommer fra LLL- forsikring. Hun rystede usikkert på hovedet, da han rakte hende visitkortet og spurgte, om han måtte komme indenfor.
- Nej, jeg tror nu ikke… Ansigtet var nu fremme i lyset, og han kunne ane et stort blåt mærke under tykke lag af pudder på den ene kind.

I det samme svingede en volvo op foran huset. Gruset fløj til alle sidder. En hærdebred mand steg ud og stirrede på Lauge og dernæst op på ansigtet i dørsprækken.
- Nå, så du har nok fået gæster, Lilly! Sagde jeg ikke, at du ikke måtte åbne for nogen? Stemmen smældede op ad trappen mod hende. Lauge bakkede skyndsomt ned ad trappen, da han så manden knytte næven.
- Undskyld, jeg hedder Lauge Henriksen og kommer fra LLL-forsikring, forsøgte Lauge. Han tabte mappen med forsikringspapirer, da manden skubbede til ham med et højt: ”Kan du så komme væk!” Lauge nåede knapt at komme udenfor havelågen og hen til angliaen, da han så en rottweiler flænse hans mappe i stykker. Fandens også!

Ingen mappe, ingen forsikringer at sælge.Lauge kørte ned for enden af vejen og parkerede bilen ved et lille grønt område ved søbredden. Han fandt et bord med bænke under et skyggende elmetræ. Han tog termoflasken og kiggede lidt på den kønne negerkvindes profil. Så åbnede han madkassen. I den lå to stykker sandkage pakket fint ind i en hvid serviet. Da han skulle til at hælde kaffen op i kruset, kom en ung mand og satte sig lige ved siden af ham på bænken.

- Halløjsa! lød den ungdommelige hilsen og et nik mod kaffe og kage fulgte. - Nå der er nok nogen, der har tid til at drikke kaffe midt på arbejdsdagen! Et smil bredte sig helt op til fregnerne på kinden. Lauge fik øje på en trillebør med rive lagt henover et stykke derfra.
- Ja det styrer jeg jo selv, bare jeg får tegnet forsikringer nok, brummede Lauge og kiggede ud over søen.
- Hvilken forsikring er det så?
- LLL-Forsikring, svarede Lauge og tørrede en sveddråbe af, der var på vej ud over næsetippen og videre ned i kaffen.
- LLL-forsikring? Læg lorten langsomt plejer min far at sige. Den unge mand fnisede først, men kunne så ikke holde latteren tilbage.
- Det er nu faktisk ”Lev Livet Længere”, der er vores slogan, svarede Lauge køligt. Den unge mand så ærgerligt på Lauge.
- Nå, så må du sørme meget undskylde. Ved du for resten godt, at det er privat område, du sidder på? Det er grundejerforeningens bænke og græsplæne. Løvet på elmetræet raslede. Himlen var blevet mørk hen over søen. Lauge kunne mærke irritationen koge op indvendig. Hvad var det med folk i dag? Pludselig fandt han også kaffen for besk. Han svingede kaffekruset for at smide resten ud i græsset, og hans albuen ramte den unge mands næse.
Det blev heldigvis kun til et mindre håndgemæng, der stoppede da Lauge fik næseblod. Han satte sig lettere svimmel og bukkede lidt forover. Dråber af blod dryppede ned på de brune snøresko. Han gned lidt på pletten med en tot græs, men det blev det kun værre af. Sådan kunne han jo ikke se ud. Han kiggede træt ned mod søen og badebroen. Tog skoene af, strømperne fulgte efter. Dernæst af med skjorten, og bukserne blev smøget op til under knæene.

Lauge gik ud på badebroen. Satte sig yderst og stak fødderne ned i det kølige vand. Han vippede med tæerne, da tordenvejret for alvor gav lyd fra sig. Ingen kunne høre, hvad han råbte, men man kunne se ham række armene mod himlen, da de første regndråber faldt.

16 kommentarer:

Bente Pedersen sagde ...

Kære alle!

Denne besvarelse af aprilopgaven er fremkommet ved, at jeg har fulgt en opskrift i Mikkel Hvids bog "Skriv! - Gode tekster er lette at skrive".
Her deles skrivefasen op i fire dele: Idéudvikling, organisering med udvikling af et skriveark, skriv løs og ret til.

Hans metode er fremkommet ud fra en erfaring( Han er oprindelig journalist)gående på, hvornår og hvorfor skriveblokeringer fremkommer. Han fandt frem til, at hver skrivefase styres af de forskellige hjernehalvdele, så derfor er det gavnligt at systematisere arbejdet efter, hvilken halvdel, der nu har "ordren", der skal udføres.

Da jeg var færdig med fase et og to, mente jeg at have 5 scener, så det kunne jo lige passe til en lille tekst til Skrivebloggen.

Det var ordet "sko", der havde dannet basis for brainstormingen i første færd. Men se nu så, hvilken lang tekst det blev til, da jeg begyndte at skrive løs efter fase et og to... og det er selv om jeg bagefter rettede til og smed en masse ud.

Jeg håber ikke, at I finder den for lang. Det var jo bare en formiddag i Lauge Henriksens liv!

Kh Bente

Anne Lilleager sagde ...

Kære Bente

Jeg har kopieret dine skrivetips over. De er altid gode at have:-)!

Måske er det lidt sent på aftenen, jeg kommenterer; jeg forsøger alligevel.

Det er en dejlig tekst med masser af humor også af den tragisk-komiske! Du bruger meget show, og det virker rigtig godt!

Den stakkels Lauge har en uheldig dag. Man må gå ud fra, at han har dage, der går bedre, når hans økonomi i almindelighed er forbedret med forsikrings salg.

En lille petitesse. Du har glemt at slette et 'har' i "Måske har deres mand ..."

'Det var først efter en god halv times tid...' Overgangen virker brat, så man ikke lige med det samme ser det komisk-uheldige i situationen - synes jeg. Måske skulle der være en pause eller en lidt anden ordstilling.

Det er godt gjort. Her sidder æblet og prøver at belære dansklæreren. Det er bare som jeg umiddelbart opfatter det som læser.

Tak for en rigtig hyggelig godnathistorie! Forhåbentlig kan Lauge gå hjem til sin kone og få lidt trøst og god aftensmad.

Bedste hilsner fra Anne

Bente Pedersen sagde ...

Kære Anne!

Tak for din kommentar! Jeg føler mig skam ikke belært...bare hjulpet ;-)Så tak for dine indspark. Jeg vil rette begge dele.

Jeg håber også, at Lauge kan beskrive den "satans dag" for konen, når den er kommet lidt på afstand, og at han så kan grine lidt af det hele ;-)

KH Bente

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Det er jo en lille bitter-sød historie. Jeg er sikker på, at han skulle være blevet i frisørsalonen. Surt show for stakkels Lauge.

Godt fundet på. Jeg føler mig hensat til slutningen af 60'erne?

Jeg oplevede næsten det samme som Lauge. Jeg var faldet for en annonce om dørsalg af leksika og skulle dække et område i Hørsholm.
Efter at være blevet afvist, jeg ved ikke hvor mange gange, begyndte det at styrte ned. Jeg stod ved hoveddøren til en villa og blev modtaget af en noget forbavset, midaldrende dame, som forsikrede, at de ikke behøvede noget leksikon. Men hun syntes da jeg skulle komme indenfor og få varmen. Det blev ern meget hyggelig afslutning på en rædselsfuld dag og min karriære som dørsælger.
Men der, hvor Lauge har sat sig ved rastepladsbordet med kaffe og madkasse, skriver du at han ser på den smukke negerdame. Hvor kommer hun fra. Hvis det er side 9 i et medbragt EkstraBlad, har du glemt at nævne det. ;o)
Det er så den eneste tekniske anke jeg har til din historie, som til syneladende glider frit og ubesværet fra din "pen".

Kærlig hilsen
Jørn E.

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn!

Der var du jo! Jeg har været en anelse bekymret over dit fravær de sidste uger, som du kan se i diskussionsforum, så tak for at ringe på min dør i form af din kommentar.

Tænk sig, at du har stået der i Lauges situation! Det gør da min glæde over, at du kan lide teksten endnu større. Nu foregår det hele jo via telefonsalg, og det er sørme også længe siden, at Jehovas Vidner har været forbi min dør for at sælge deres tro. Det må da kræve en speciel psyke at modtage så mange afvisninger i løbet af en dag.

Og ja jeg har tænkt sidst i 60'erne rent tidsmæssigt. Jeg har hygget mig med at tjekke op på klædedragt,bilmodel(min far havde en blå anglia)og sørme også på termokanden. Det er én model fra Cirkel kaffe med brune cirkler og den karakteristiske profil af en negerkvinde på. Men det er måske for indforstået i teksten? Var der allerede folde ud piger i EB dengang?

I dag skal jeg en tur på et fint lille museum, vi har i Odense, der hedder Tidens Samling. Sammen med en veninde skal jeg dykke ned i en special udstilling om Dahls Varehus. Det glæder jeg mig til, for der vil givet vis bringe mange genkendelser og minder frem.

Kh Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Bente

Allerførst: Jeg kan slet ikke stå for dit flotte billede af et lyn. Tyngden i billedets venstre side kan slet ikke fastholde blikket. Det trækkes automatisk mod de voldsomme aktive bevægelse i lynet for så at standse kort ved spejlingen i det rolige vand. Og så flakker blikket ellers som et lyn rundt i billedet igen. Hvordan fangede du det lyn?

Jeg poster lige dette og vender tilbage.

Dejligt at "se" dig igen Jørn

Kh Ragnhild

Ragnhild sagde ...

Kære Bente

Nå, så er jeg her igen!

Dernæst: Det lyder meget spændende med din inspiration fra Mikkel Hvid.

Du havde fokus på skoene fortæller du, men de bliver ikke det bærende element i historien. Eller gør de? Der bliver sat spot på dem to gange i teksten. De står nypudsede under skammelen og er på en måde symbolet på Gertruds magt over manden helt ned til de enkelte detaljer. Det er ikke blot hans valg af erhverv, hun afgør suverænt, men også påklædning og boligvalg - og sikkert også indretningen af boligen. Med et lille skævt smil må jeg konstatere, at den gode Gertrud vist nok er ret så repræsentativ for kvindekønnet. Den gang så vel som nu, sikkert.

Anden gang skoene optræder forsøger Lauge med en tot græs at gnide fatale blodpletter af dem. "Det bliver det kun værre af" - og det vil nu nok ikke fremkalde den højglanseffekt som Grant "Wood's Old Shoes" har. Men det er jo heller ikke vigtigt. For mig som læser, er det derimod vigtigt, at de brune sko der tages af kan symbolisere, at Lauge nu efter dagens mange nederlag er parat til at tage sin jobsituation i egen hånd.

Din tekst er som sædvanligt gennemarbejdet helt ned i alle detaljer. Omhyggelig som du jo er :-)

Mange gode detaljer som f eks barberkosten, skjorte i banlon, tidstypiske bilmærker samt termoflaske med Cirkelpigen på peger på et tidsmæssigt miljø fra 1960-erne.

Jeg tror på episoderne fra salgsforsøgene, den unge friske fyr i parken tror jeg også på, men jeg tror ikke på hans og Lauges håndgemæng. Det forstyrre mig - og tekstens troværdighed. Kunne Lauge dog ikke få pletter på skoene på en anden måde? Men jeg kan da godt se, at den sidste episode er en tredelt optrapning af Lauges uheldige sammenstød den arbejdsformiddag, som måske endelig bliver den sidste i det erhverv.

Titlen "Tordenvejr" går på vejret, men symbolsk også på fustrationsudladningerne fra Lauge, som sidder med de bare fødder i søens kølige vand. Alt virker nyt og friskt efter et tordenvejr oven på en lummer periode inden. Det kunne ligge i den alvidende betragter kommentar som tekstens afslutning, at noget lignende måske ville/kunne ske for Lauge. Men, men mon konen har forståelse for det?

Den lange tillægsform "skyggende" forstyrrer mig også. Lange tillægsformer virker så tunge. Jeg ville nok bare smide det væk, som læser ved jeg, at et stort elmetræ giver skygge. Ellers kan "i skyggen af" måske gøre det. Ak ja, det med skyggen af et stort elmetræ var før elmesygens indtog i landet.

Nå, det må blive ved dette nu - og undskyld jeg dukkede lidt sent op :-)

Kh Ragnhild

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Jeg har været bundet op på andre sysler og har arbejdet med at få afsluttet min Saxo-krimi novelle. Den hænger lidt i fingrene. Men den skal nok komme.
Ja, "side 9" pigen har vist rundet de 50 efterhånden. ;o)
Jeg har en ide til afvigte månedsopgave, men mangler tid til at få den skrevet.

Kærlig hilsen
Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Pardon, jeg har glemt at komplimentere dig for det flotte lynbillded. Det er en af mine ambitioner at tage sådan et.

Kærlig hilsen
Jørn E.

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Jeg har ikke modtaget nogen mail fra dig.
Min mailadresse er: jekelter@gmail.com (ikke længere hotmail).

Jørn E. sagde ...

Kære Bente!

Jeg har ikke modtaget nogen mail fra dig.
Min mailadresse er: jekelter@gmail.com (ikke længere hotmail).

Bente Pedersen sagde ...

Kære Ragnhild og Jørn!

Det smukke foto kan jeg bestemt eller nærmere desværre ikke krediteres for. Det er blot fundet ved at google på lyn, men jeg udvalgte det blandt mange, da jeg synes, at det var meget meget smukt.

Jeg har ofte forsøgt mig med at fange et lyn, når det har været bragende tordenvejr over huset, men kommer altid den brøkdel for sent på udløseren.

Som barn har jeg ofte siddet på terrassetrappen i ly under udhænget,varmet af et tæppe , og så nydt tordenvejr og lynnedslag nede over søen, som der var udsigt til. Jeg fascineres stadig af tordenvejr.

Kh Bente

Bente Pedersen sagde ...

Kære Ragnhild!
Dejligt, at du er her igen. Håber, at det var en dejlig tur til London!

Ordet sko dannede basis for den første idéudviklingsfase, der blot bestod af en traditionel brainstorm.
Under denne dukkede assurandøren Lauge op som ejer af disse sko, og så formede teksten sig dernæst ud fra, hvor Lauges sko nu bar ham hen denne formiddag.
Jeg havde fokus på, at de skulle danne ramme...være nypudsede i starten og lettere ødelagte og kasserede i slutningen som symbol på Lauges indre udvikling. Og den pointe har du jo opmærksomt fanget. Også, at Lauges ønske om et nyt jobskifte, evt. tilbage til det gamle erhverv som frisør, vil kollidere med Gertruds ønsker for de materielle rammer.

Og ja, jeg havde helt klart tresserne i tanken som tidsmæssigt billede. Det var hyggeligt at dykke lidt ned i noget research på herremoden. Jeg kendte f.eks. ikke noget til skjortestoffet banlon.

Jeg kan godt følge dig i, at det lettere håndgemæng, som ikke får meget plads i teksten, kan være lidt forstyrrende, men jeg ser det som en pludselig lynudladning, der er ovre før det får begyndt. Og ja jeg havde brug for et udløsende faktor for næseblodet.
Måske skal jeg finde et andet ord en håndgemæng. Det er ellers et dejligt beskrivende ord ;-)

Jeg havde brugt udtrykket "i skyggen af" lidt før i teksten, så for at variere lidt brugte jeg så her den lange tillægsform, som jeg ellers ikke benytter så meget. Jeg vil kigge på, om jeg bare kan smide det helt væk, som du foreslår. Tak for din nærlæsning! Som altid en gave!

Kh Bente

Bente Pedersen sagde ...

Kære Jørn!

Jeg vil se at få rettet din mailadresse ;-)

Jeg har også kun fået skrevet de to første afsnit til min børnekrimi på Saxo, men jeg har heldigvis lavet grundige noter til hele teksten, så jeg kan genoptage "projektet" på et tidspunkt, hvor det kalder på mig.
Det bliver ikke i denne skønne tid, hvor jeg så gerne er ude så meget som muligt.
Der er også noget korrekturlæsning af to romaner, der kalder på mig i den kommende tid. Så kan jeg også få tjekket op på den nye udgave af Retstavningsordbogen og de ændringer, der ligger på det område.
Kh Bente

Ragnhild sagde ...

Kære Bente

Tak for dit uddybende svar :-)

Jeg lod mig forføre af "Tekst og foto: Bente Pedersen". Den linjes faste oplysninger plejer jeg at tro på. Det kan jeg så ikke altid gøre :-)

"Banlon" husker jeg heller ikke som term, men den "lugter" langt væk af datidens moderne syntetiske skjortestoffer. Hvor var de egentlig ulækre alle de syntetiske stoffer. Elektriske så det kunne gnistre. Og svære at få vasket rene for svedlugt. Jeg undgik dem så godt som muligt, både i børnenes og vores eget tøj. Jeg husker en god mandlig kollega, som ikke var rar at være i nærheden af. Svedlugten sad i alle hans syntetiske skjorter, også selv om det var en tilsyneladende nyvasket en af slagsen. Jeg - og andre kvinder med god lugtesans - sagde aldrig noget. Kun til hinanden! I dag ville jeg diskret have gjort ham opmærksom på problemet.

Det er ikke kun "håndgemæng" der er problemet for mig. Det er simpelthen det, at tekstens to voksne mænd, som lige har snakket hyggeligt sammen, kan komme op at slås for så lidt. Et naturligt "undskyld" (det er jo en høflig karakter) og der ville ikke komme mere ud af det. For mig er det forfatterens behov for en dramatisk accelerering af teksten der trækker det/den utroværdige håndgemæng/slåskamp af stalden. Kan han ikke "bare" være så frustreret, så han banker hovedet ind i et træ, falder og slår hovedet og får næseblod eller ....

Men lad teksten være i fred og brug kræfterne på en ny opgave. Men tænk over det, hvis teksten skal bruges til andet og mere end bloggen.

I den tekst jeg er ved at skrive om "Old shoes" har jeg brugt et par lange tillægsformer, fordi jeg ikke kunne undgå dem i den givne situation. Og så sidder jeg her og har påtalt din den ene! Uha, sten og glashuse er ikke gode sammen :-)
Det er en tekst, hvor jeg er i gang med at slå to fluer med et smæk! Og så siger jeg ikke mere!

Kh Ragnhild



Bente Pedersen sagde ...

Hej igen Ragnhild!... hyggeligt, hyggeligt, hyggeligt :-)

Jeg kan også selv kun huske min fars og brors nylonskjorter, men jeg læste mig til under herremode fra 60'erne, at der netop var så store problemer med nylon og sved,at man videreudviklede det til balon. Dog anbefalede man stadig brug af undertrøje under ;-)

Og, ja hvad var der så ved, at skjorterne var nemmere at vaske og tørre, når de aldrig blev helt rene.

Skægt nok, så forsøgte jeg faktisk i dialogen, hvor den unge fyr jo gør flabet grin med den forsikring, som Lauge bruger sit hjerteblod på...godt nok under dække af udtalelser stammende fra hans far...at skabe den spænding, som tænder af i det mindre håndgemæng, men ja, det blev en tekst, der blev hurtigt afrundet, mens på grund af at den i forvejen var for lang til en blogtekst. Men det kommer der jo sjældent noget godt ud af... altså vupti vapti at korte teksten af. Jeg bruger ikke mine tekster til andet, men derfor kan det da godt være, at jeg lige arbejder på en længere eller en anden form for intervention de to imellem.

Kh Bente