lørdag den 8. juni 2013

Gummistøvlekøb og vrøvledigt i regnvejr



Tekst og foto: Anne Lilleager

Med paraply og gummestøvler
går min lille hund og vrøvler
for hun ved at katten sover
når det regner,
og hun lover
benspænd
hvis den ud sig vover

Synes støvlerne var mange,
hun sku købe dobbelt gange

Ser på mig og tager noter
et par ben og to par poter

Mener at vi hver især
skal betale tre til hver

Hun det diskuterer længe
for hun selv
har ingen penge

Nu vil hun mit regntøj købe
ellers vil hun fra mig løbe
efter katten
der som tyv om natten
lister rundt
på trods

Siger derpå:
"Se nu mis i træet
ryster og er godt bevæget,
men beskyttet
det er kræet."

Moralen er og lad det skrive:
lad din hund derhjemme blive
når det regner,
før hun vrøvler
om for mange gummistøvler

6 kommentarer:

Anne Lilleager sagde ...

Hej alle

Dette er bare et lille solstrejf fra da det regnede eller til hvis det skulle begynde at regne igen. Jeg ved godt, der ikke er så meget at kommenter på.

Hilsner og god og forhåbentlig nogenlunde tør sommer
fra Anne!

Bente Pedersen sagde ...

Kære Lilleager!

Så er jeg hjemvendt fra en uge i ferielandet på Holmsland Klit,som endnu er frisk og næsten uberørt af de mange gummistøvletramp, der givetvis venter forude. Vi så ikke skyggen af en byge, fraregnet havgus naturligvis, men en vandvogn kørte på grusvejene fredag, for at det ikke skal støve for meget på de mange fine biler, tænker jeg. ;-)

Hunderefleksionerne i dit digt genkender jeg så tydeligt fra mit liv sammen med én af slagsen. Hun mener absolut heller ikke, at heldagsregn kunne være acceptabelt at bevæge sig ud i. Ej heller kraftige byger, men stille støvregn kan gå an, hvis forhandlingen går i hårdknude. Og ja, der er mange tricks på bedding, når den to benede mener, at alt slags vejr er gå-vejr. Hun har sat sig mangen en gang på rumpen i en tilfældigt passeret carport og har kigget spørgende op på mig: "Kan det nu passe, at jeg skal bydes dette?"

Så jo, Lilleager, jeg glædes over at læse dit lille, sjove digt, og finder også din morale passende, for er lufteturen ikke for hundens skyld? Det glemmer vi nok nogen gange, selv om vore firbenede venner forsøger at kommunikere alt, hvad de kan.

Det er en fin lille collage, du har strikket sammen, og er det, det dér blik, du mødes af, så ville jeg overgive mig prompte. Hun er da godt nok dejlig :-)

KH Bente

Anne Lilleager sagde ...

Kære Bente

Velkomme hjem! Skønt når vejret arter sig, som man gerne vil have det, især på ens ferie! Nu er der yderligere to gode dage, som I/vi kan nyde.

Tusinde tak for de positive ord om min lille vrøvle-digt! Og for din forståelse for 'hundediskussionerne'. :-)

Jo - Pippi Langøre er dejlig. Somme tider har hun bare sin egen afgjorte mening. På andre punkter indretter hun sig - nødtørftigt:-) Men det er jo også det, der er det fascinerende ved en hund.

Bedste hilsner fra Anne

Ragnhild sagde ...

Kære Anne

Jeg trækker på smilebåndet over hundens vrøvlerier, lader hånden glide hen over det lille kræs bløde pels, ser den i øjnene og forstår, at den ikke forlanger mere :-)

Din vovse og vrøvlerierne er da et lille solstrejf mellem de hjemlige sommerbyger. Jeg nyder dog trods vandet far oven "mit eget" sommervejr efter de mange dage under en stærk, varm og nådesløs tyrkisk sol.

Kh Ragnhild

Anne Lilleager sagde ...

Kære Ragnhild

Velkommen hjem fra det store udland! Det er vist en god måde at holde ferie på gennem en højskole(?) Heldigvis er det et dejligt om end omskifteligt sommervejr,(som sommervejr i Danmark er), du kommer hjem til.

Næ - min lille hund er meget venligsindet og forlanger faktisk ikke ret meget andet, end at man leger og går lidt med den - og så at den får lov til at protestere engang imellem. Ha ha. Rigtig mange tak for din kommentar!

De bedste hilsner fra Anne

Ida Krüger Rodding sagde ...

Jeg er vild med de billeder dine omhyggeligt velvalgte ord maler. Ingen tvivl om at du har talent indenfor digtning.

Hvis du skulle få lyst til at tjekke den ud, har jeg også selv en skrive-blog.

Bedste hilsner

Ida

https://roddingsreflektioner.wordpress.com/2016/10/02/at-skrive-er-at-leve/