Debat-lørdag.

Administratoren har rimelig travlt (gammelt dansk: urimeligt travlt) i juni, men Jørn har sendt mig et nyhedsbrev, som handler om sprog, så det kan jeg jo passende dele med Skrive-bloggen i dag.

Nyhedsbrev fra elkan.dk

Elkan Tv

Så har jeg startet elkantv. Det foregår på youtube. Det er nemt, det er enkelt og det skal sikre at der kommer nyt. Jeg giver min udlægning ord, teorier og sprogting. Ønsker du noget forklaret, så skriv til info@elkan.dk eller send en sms til 23 96 10 30, så laver jeg en lille film via mobilen og sender den direkte til kanalen.

http://www.youtube.com/user/elkantv

Elkans ordbog

"Vidste du at..." blev lukket i 2009 til fordel for en ordbog. Den er nu åben. Jeg opdaterer løbende med ord, men som en wiki er alle velkomne til at bidrage - både med forklaringer og ord I ønsker forklaret. Det er frit og åbent, så skriv gerne ord, som I mener burde være optaget, fx adde (en fordanskning af "to add", fx man adder nogen til sin facebookprofil"). Håber på at se det vokse.

www.elkan.dk/ordbog

ElkanLab

ElkanLab er mit netværk med 60 tilmeldte p.t. og 4 møder hvert år. Her tester og diskuterer vi metoder, modeller og teorier. Vi mødes minimum 6 hver gang, og vi er ca. 8-12 pr. gang.

Du kan tilmelde dig via linkedin.com - http://www.linkedin.com/groups?about=&gid=70220&trk=anet_ug_grppro

Eller læs mere på www.elkanlab.dk

Hvad mere...?

Jeg har desværre meget travlt for tiden, så det der sker er på bloggen, twitter og youtube = de kanaler jeg har adgang til via min mobil. Der kommer ikke længere artikler resten af året, da jeg arbejder på en bog om storytelling - det kommer den nok ikke til at hedde, da emnet tegner mere bredt, men det er udgangspunktet. Om den bliver udgivet...? Det må tiden vise. Jeg har materiale nok til den.

Mvh.

Mikael Elkan

Debat-lørdag: forslag.

Sommeren er over os, og det er forståeligt, at medlemmerne af Skrive-bloggen hellere vil nyde solen end sidde indendørs og skrive tekster.

Administratorerne foreslår, at vi nu alle sammen skriver en rigtig god maj-opgave, og bagefter holder vi sommerferie indtil 1. august.

Og så et spørgsmål til alle medlemmer:
Er det for ambitiøst at lægge en tekst ud hver dag? Er det bedre at nøjes med tekster mandag, onsdag, fredag, plus et debatoplæg til weekenden?

/Dorte

PS: inspireret af Polys dejlige, optimistiske kommentar, har jeg endnu et forslag. Vi kunne supplere med Sommer-Bloggen: har du lyst til at skrive et lille blogindlæg om din ferie - et lille glimt af sejlturen til Spanien, Frankrig, Fanø, nørder mødt i New York, mariehønens farefulde færd gennem din baghave - meget gerne med et foto eller to?
.

Debat-lørdag: miljø

Er du til byer – eller til åbne vidder?

Personligt kan jeg bedst lide at læse romaner, som foregår på landet eller ved havet. Jo længere ude, jo bedre. Men jeg skriver som regel krimier, som foregår i byen, for det er jo altså der, de fleste voldsomme forbrydelser foregår.

Da jeg ikke selv bor i en større by, er jeg nødt til at støtte mig til hukommelsen, samt bruge nettet til at finde konkrete oplysninger om, hvor biblioteket ligger, hvad statuen midt på torvet hedder, hvem der tegnede rådhuset og den slags.

I det hele taget er research jo blevet meget lettere for sofa-skribenten de senere år.

Da mine romaner er ren fiktion, er mit bymiljø til dels korrekt (kendte bygninger, veje mm), men handling og personer er absolut fri fantasi, så jeg bruger kun nogle få dage på at sikre mig, at de brede strøg er i orden. Desuden forsøger jeg at tilsætte en smule lokalkolorit, når jeg tilfældigvis har de rigtige oplysninger på hånden.

- Er det virkelig den kedelige, lille kirke der? Der er jo ikke engang nogen kirkegård. Anna blev lidt lang i ansigtet; hun havde været så sikker på, at når bare hun kom til Fredriksdal, skulle hun nok finde ud af noget mere om sin farmor.
- De må have haft en engelsk arkitekt på, mente Lars. – Murene ligner det, de kalder pebbledashed over there.
- Mm. Jeg er ikke så godt inde i nyere arkitektur, men jeg tror heller ikke, den er gammel nok, til at farmor kan være blevet konfirmeret i den i 1914. Et halvt hundrede år måske, men så heller ikke mere. Anna kneb øjnene sammen og gloede på den noprede, gråhvide puds. Hun forsøgte at se kirken, som et barn kunne have set den.

Hvilke miljøer foretrækker du at skrive om?
Hvordan finder du oplysninger? Bruger du nettet, biblioteket, gode forbindelser eller hvad?
Hvor vigtigt er det for dig, at detaljerne er korrekte?

PS: jeg har gjort det endnu lettere at kommentere nu ved at tillade anonyme kommentarer. Men hvis jeg ser, at bloggæster misbruger det til spam, reklame eller ondskabsfulde kommentarer, vil jeg ændre det igen øjeblikkelig.

Hjælp! Det er debat-lørdag!

Uha, en ny debat-lørdag truer, og jeg er helt tom for ideer.

1. Jeg zapper lidt rundt på forskellige forfatterblogs og prøver at ´stjæle´ en god idé, men jeg kan ikke finde noget der egner sig til bloggen.

2. Jeg overvejer, om jeg kan genbruge nogle af de taleøvelser, jeg har brugt i mine klasser denne uge.
”Beskriv en giraf for en person, som aldrig har set én.”
”Hvordan ville du sælge en bil til præsident Obama?”
Nej vel?

3. Jeg zapper lidt mere, falder over et par dejlige, inspirerende tillægsord i et blogindlæg – og pling, så er ideen der.

Som bekendt er tillægsord umoderne, og biord er omtrent lige så slemme. Beskrivelser er yt, og prologer er kedelige. Og overflødige ord er … nå ja, overflødige.

Så her er et perfekt lille eventyr til Skrive-bloggens læsere:

Jørgen mødte en prinsesse. De forelskede sig, men for at få prinsessen måtte Jørgen dræbe en drage. Jørgen dræbte uhyret. Han og prinsessen giftede sig, og de levede.

PS: et link til et af de mere nuancerede indlæg om ´show, don´t tell´. Desværre på engelsk.

Hvordan man IKKE skriver dialog

1. Brug inquit hele tiden (han sagde, hun sagde osv).

Det sænker også tempoet og underholdningsværdien af en samtale, hvis man hele tiden bruger varianter, som f.eks. ´lo hun´, ´råbte Danny´ og ´kvidrede Sanne´.
Når det er nødvendigt at gøre læseren opmærksom på, hvem den talende er, kan man fortælle, hvad personen foretager sig imens.

”Hvad laver du?” Han lagde hovedet på skrå og gloede op og ned ad mig, samtidig med at hans pegefinger gravede efter et eller andet oppe i næsen.

2. Overdriv beskrivelsen.

”Hvor er det skønt, at du inviterede mig ud til middag, Alexander. Jeg elsker at spise ude med en flot, mørkhåret læge, selv om du måske fylder lidt rigeligt midt på.”

I det virkelige liv har Alexander ikke brug for at blive gjort opmærksom på, at han er læge, eller hvordan han ser ud. Den anden sætning er primært ´plantet´ for at give læseren information, som forfatteren burde give videre på anden måde.

3. Belærende dialog.

Forfatteren har været flittig med sin research eller er ekspert på et område, og nu skal hans personer med vold og magt have det ud mellem sidebenene, så det ikke skal være spildt.

4. Ensartet eller opstyltet dialog.

Alle personer taler ens, eller deres sætninger lyder formelle og uægte.

5. Perfekt eller overformel dialog.

Gør altid sætningerne færdige, og lad hver person få lov at tale ud, før den næste får ordet.

”Kæreste Alexander. Nu må du ikke tro, det betyder det fjerneste, at jeg tog en enkelt kop kaffe med Hans Jørgen, min gamle skolekammerat, som nu er blevet en stor, blond mekaniker, selv om han har de dejligste stærke hænder og en flot, muskuløs krop og en hel måtte af hår på brystet. Duften af motorolie har selvfølgelig også en vis tiltrækning. Men du ved jo, at det er dig, den smarte læge med den høje lønramme, jeg elsker.”


Men hvordan gør man det så rigtigt?
Et rigtig godt råd er at læse din dialog højt nogle gange. Er det sådan, folk taler?

Er der forskel på dine personer, så teenageren lyder ung, oldemor lyder gammel, politikeren har en kliché klar på tungen osv?

Er der bid i din dialog? Lærer vi noget nyt om dine personer og bærer den handlingen videre?

Misforstår dine personer af og til hinanden, og opstår der spændinger mellem dem undervejs?

Husker du at lægge ufærdige sætninger, talefejl og grammatikfejl ind af og til?

Og i kommentarfeltet er der nu plads til DINE bedste råd om at skrive en god, troværdig dialog.

Debat-lørdag: at skabe personer

Er dine personer todimensionelle papdukker, eller har de liv og personlighed?

Hvordan skaber man som forfatter troværdige og overbevisende personer, som får læserne til at vende side efter side, fordi de brænder efter at læse mere?

Et morsomt eksempel fra TV-seriens verden er Matador, hvor mange af personerne var så livagtige, at mange seere beskyldte Lise Nørgaard for at have udleveret deres gamle tante Agathe mm.

Et råd fra Saxo forfatterskole:
Lav en liste over din persons egenskaber, gode som dårlige.
Hvad er personens største frygt, største ønske? Skriv alt hvad du kan ned om personen.


Et råd fra Theodor (introduktion til at skrive føljeton):
”Man bygger (respektfuldt) videre på eksisterende materiale. ”

Her tænker Theodor naturligvis på den forfatter, som skal fortsætte andres historie, men det gælder jo også, når man skriver en længere historie eller en roman selv. Hvis Maude er nervøs og uselvstændig i første afsnit, kan det ikke nytte noget at lade hende chokere borgerskabet ved at drikke tæt og ryge cigarer i næste afsnit.

Med en gennemgående figur kan tillade sig langsomt at tegne personligheden, men hvis man kun skal bruge Lærer Andersen i nogle få afsnit, må man straks gøre ham tvær, urimelig og påholdende. Eller man etablerer fru murermester Jessens grovæderi med nogle hurtige strøg: ”det er ikke fordi jeg har lyst, men jeg trænger.”

Med gennemgående figurer vil læseren (seeren) forvente, at personen udvikler sig i flere retninger med tiden. Så efter mere end ti år i Korsbæk kan sarte Maude vokse op og lære af de kriser, hun kommer ud for i livet, indtil hun er i stand til at starte grisehandlerens bil for at køre en forfulgt jøde i sikkerhed.

Generelle råd:
De fleste læsere foretrækker at læse om interessante, aktive personer. Især hovedpersonerne i et længere værk må være nuancerede mennesker, som ikke er sort-hvide skabeloner, men besidder en troværdig blanding af gode og dårlige sider. I det store og hele opfatter vi vel Hans Christian Varnæs som en dygtig bankdirektør og en solid familieforsørger, men han roder sig alligevel ud i en affære med sin beundrende unge bankassistent.

Og i kommentarfeltet her under er der masser af plads til dine gode råd og erfaringer om at skabe og udvikle personer:

Opfølgning på 1. debat-lørdag

Som I måske husker, kom der den allerførste debat-lørdag forslag på bordet om en udvidelse af bloggen til også at omfatte en anden type forum, hvor vi kan lægge forskellig information. Det kan være artikler om at skrive og links til andre sider om dette emne (en del links af denne art er allerede tilgængelige på bloggen). Det kan også være links til software, bøger, blade osv., man kan have gavn af, når man skriver.

Vi kan desuden bruge det pågældende forum til forslag og diskussion om forbedringer og ønsker om ny funktionalitet, en såkaldt idébank (idéerne fra 1. debat-lørdag er indtil videre samlet i et Google dokument, som jeg tidligere har sendt jer linket til).

Theodor oprettede på et tidspunkt http://skrive.ning.com/, og jeg har oprettet en wiki på Google Sites, som jeg også har givet jer adgang til. Har I haft tid til at kigge på disse muligheder, og hvad mener I om dem? Hvad er jeres holdning til at udvide butikken?

...Og så til min sorte samvittighed, e-magasinet. Jeg lovede for længe siden at lave et layout. Jeg gik i gang med det, men nåede desværre ikke så langt pga. travlhed. E-magasinet er altså ikke glemt, kun forsinket. Når forslaget til layout er klart, vil jeg sende det til jer, så I kan give jeres besyv med. Når vi kommer så vidt, skal vi også have det juridiske vedr. ophavsrettigheder på plads. Jeg skal have lov af jer til at uploade jeres tekster til Issue.com, ligesom I vil modtage skriftlig dokumentation fra mig på, at I har ophavsretten til jeres tekster.

Holder I i øvrigt øje med bloggens besøgsstatistik? Som I kan se på billedet nedenfor, har vi mange besøgende hver dag. Og 44 fans er det blevet til :)

/Randi

At planlægge eller ej

To plan or not to plan.

Jeg har i den forgangne uge deltaget i en miniworkshop om, hvordan man strukturerer og planlægger sin fortælling. I korte træk argumenterede læreren (Larry Brooks) for, at jo bedre forberedt man var, jo bedre var historien. Han går skridtet videre og siger, at en god og succesrig historie følger en bestemt struktur, som han så beskriver. Det er op til forfatteren at udnytte denne struktur kreativt.

Jo mindre man planlægger sin historie og hvad hvert enkelt scene har af funktion i den, jo større risiko er der for, at man skal skrive om igen. Og igen. Og igen. Modargumentet siger, at det er gennem skriveprocessen man opdager, hvad figurerne vil og hvor historien vil hen. Men det mener Larry Brooks, at forfatteren (og historien) er bedre tjent med at gøre på forhånd.

Hvad siger du? Planlægning eller skrivning af karsken bælg?

Læs eventuelt om hans model på hans blog: Struktur på 1 side eller se en oversigt over alle hans indlæg om struktur og planlægning her: Story structure

Hvad sælger?

Illustration: Påske-haiku v/Jørn E.

Som I nok ved, læser jeg en hel del krimier. Både nye og gamle. Hvis jeg skal sige meget kort, hvad forskellen er på ældre krimier og det sidste nye (sat lidt på spidsen):

Mere drama end tidligere. Ikke nødvendigvis mere blod og vold, men det betyder tilsyneladende ikke så meget, om handlingen er sandsynlig eller ej. Og i de sidste to kapitler får den lige en ekstra tand: mindst ét, gerne to-tre mord eller voldsomme voldshandlinger i filmiske scener, som ligger meget langt fra den virkelighed jeg kender.

Og samtidig stilles der jo en lang række andre krav til nutidige forfattere:

Show, don´t tell – lad være med at bruge en alvidende fortæller – lad være med at springe rundt mellem fortællestemmer - Skriv helst i nutid - undgå tillægsord og biord – beskrivelser er gammeldags men dialog er in.


Kommer det så os ved, eller skal vi bare skrive, som vi har lyst? Er der grænser for, hvor vidt du vil gå for at ´sælge´ din tekst?

1 god bog

Fortæl om 1 god bog. Kun 1 ;-)

Jeg har stillet et par spørgsmål, som du kan bruge til at fortælle om bogen, hvis du har lyst:

• Hvad har den betydet for dig?
• Hvad ville være anderledes, hvis du ikke havde læst den?
• Hvem ville du ikke anbefale den til? Hvorfor ikke?
• Hvorfor valgte du at fortælle om netop denne og ikke en af de andre gode bøger, du har læst?
• Hvis du havde skrevet den, hvilken ny bog ville du så skrive bagefter?
• Hvordan ville det lyde, hvis bogen blev kogt ned til 2 sætninger? Eller til et haiku?

Glæder mig til at høre, og må vist hellere til selv at overveje, hvilken bog jeg selv vil berette om.

Theodor

Debat-lørdag: Tomme Pladser.

Da der ikke er kommet spørgsmål eller forslag til denne uge, vil jeg komme lidt ind på begrebet ”show, don´t tell”, som vi også kender fra Saxo.

Det svarer nogenlunde til det danske begreb ”tomme pladser”: at man lader sin tekst være så tilpas åben, at læseren tvinges til at bruge sin egen fantasi og indlevelsesevne.

Eksempler:

Forfatteren viser, hvad hovedpersonen føler i stedet for at sætte ord på følelsen:

”I den silende regn skrår jeg tværs over torvet mod den grå middelalderkolos, mens jeg ønsker, der i det mindste var en enkelt due, jeg kunne sparke til. Eller endnu bedre, kradse øjnene ud på hans grønøjede monster. Spurvene flakser uden for min rækkevidde for en sikkerheds skyld.”

Et andet kneb er at bruge dialog til at vise følelser og forhold mellem personer:

Jeg har planlagt mit angreb i månedsvis. Hun sidder ned over for mig og har lige løftet gaflen op til munden, da jeg begynder. ”Jeg har bestemt mig for at gå fra dig.”

Hendes barbiefjæs stirrer på mig. ”Gør du bare som det passer dig.”

”Du mister huset.”

Hun trækker på skulderen.

“Og jeg tager selvfølgelig Jimmy fra dig.”

”Hvem skulle hjælpe dig med det,” vrænger hun.

”Tja, når jeg viser dommeren nogle af de interessante fotos af dig fra din tidligere karriere …”

”Du kan bare vove på at tage Jimmy fra mig. Det bliver over mit lig!” Hendes middelklasseaccent begynder at skurre.

En nyttig, engelsk artikel om show, don't tell

Men som alle andre begreber, kan det overdrives. De senere år har nogle forfattere udviklet ´show, don´t tell´ til at betyde: brug aldrig tillægsord og biord.

”Han er så smuk og stærk,” sagde hun lykkeligt.

Men selv om synderne i dette tilfælde er to tillægsord og et biord, kan det sagtens lade sig gøre at bruge dem fornuftigt.

Han var vred og ville væk -> Den blå Honda accelererede kraftigt.

Så fordi Ernest Hemingway (en dygtig, mandlig kyniker) var fåmælt og syntes, isbjergmetoden var den eneste acceptable måde at skrive på, betyder det ikke, at moderne forfattere for altid skal føle sig bundet af hans ideer.

Find din egen stil og stemme, og hvis du og dine læsere synes om den, er der i virkeligheden ikke noget, som er forbudt.

Den gode idé

Hvad kendetegner den gode idé?
Hvor kommer den fra?
Skal man opsøge den, eller kommer den til én? Og hvornår?
I badet?
I Brugsen?
I bussen?
I søvne?
Er den første idé også den bedste?

Dorte Nielsen skriver i sin bog, Idébogen, om inspiration:

”Inspiration er som en magisk kraft, der har en forunderlig indflydelse på os. Inspiration kan komme over os og få os til at skabe ting, som vi ikke troede muligt.

Når inspirationen kommer over os, opleves det gerne på én af følgende to måder:
Enten ved aha-oplevelsen: ”Eureka!” ”Jeg har en idé!” Hvor inspirationskilden har ledt dig direkte til idéen.
Eller ved at du tænker: ”Jeg føler mig inspireret.” ”Jeg er i idé-humør.” Hvor inspirationskilden sætter dig i den rette stemning, så du har lyst og er parat til at skabe.

Når du har brug for en idé og leder efter inspiration, kan alt bruges. Ikke før det øjeblik, hvor du har fået idéen, ved du, hvad der inspirerede den, så indtil da ligger hele verden åben foran dig. Hold øjne og ører åbne, du ved aldrig, hvad der kan føre til en god idé.”

Fortæl, hvordan du får den gode idé, så vi kan inspirere hinanden.

Jeg kan i øvrigt anbefale Idébogen, som du kan læse mere om på SAXOs hjemmeside. Den er udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket. Indtil du får tid til at gå derhen, kan du læse om jagten på den gode idé, også skrevet af Dorte Nielsen.

v/Randi

Debat-lørdag. Tema: fortællesynsvinkler.

I fiktion er der en første- eller en tredjepersons-fortæller. I længere værker, hvor der skiftes mellem flere fortællestemmer, kan der være begge dele.

Tredjepersons-fortæller

Det almindeligste i moderne romaner, og her er fortælletiden næsten altid datid:

”Hun gned fortvivlet hænderne mod sine cowboybukser, samtidig med at hun lyttede efter det mindste tegn på, at der kom nogen.”

I ældre tekster var fortælleren ofte alvidende. Den alvidende fortæller ved, hvad alle (væsentlige) personer i teksten tænker og føler.

Et eksempel: H.C. Andersens ”Store Claus og Lille Claus.”

I moderne tekster er det almindelige en fortæller med begrænset viden.

”Fra sin fine, lille udkigspost så Lærke, hvordan han klemte armene endnu fastere om mors hals. Hun kunne ikke rigtigt forstå, hvorfor de voksne så godt kunne lide at gøre sådan noget. Hun havde prøvet at kysse Morten i børnehaven, men han smagte bare ligesom et stykke agurk.”

Læseren ved, hvad Lærke tænker, men må selv forsøge at vurdere, hvorfor de andre personer opfører sig, som de gør. For den uøvede forfatter kan det være svært hele tiden at huske og holde fast i den ene synsvinkel.

Førstepersons-fortælleren.

”Mens Suzanne Vegas selvtilfredse nynnen trænger ud af højttalerne i loftet, rører jeg en teskefuld sukker ud i kaffen. Jeg rører en anelse for hurtigt, så væsken skvulper ud på det brune cafébord. ”

Jeg-fortælleren er ofte hovedperson, eller i det mindste en vigtig person i historien. Vi oplever historien fra jeg-fortællerens synsvinkel, og ved ikke, hvad de andre personer i teksten tænker eller føler.

Jeg-fortællingen kan være i nutid eller datid, men romaner skrives næsten altid i datid, for noveller er det ikke så ualmindeligt at bruge nutid. For at skabe afveksling kan forfatteren benytte sig af tilbageblik, kaldet et flashback. Det er også muligt at se frem i tiden, men ikke nær så almindeligt.

Troværdig/utroværdig fortæller.

Vi følger som nævnt jeg-personens tanker og følelser, men det er vigtigt at vide, at fortælleren ikke nødvendigvis fortæller alt. Der er bl.a. eksempler på krimier, hvor fortælleren er morder, men uden at røbe det før i sidste kapitel, og det er slet ikke så sjældent, fortælleren er upålidelig.

”Allerede da jeg var helt lille, vidste jeg at min mor og bedstemor var usædvanlige kvinder. De var så uafhængige. Der var ikke noget, de ikke kunne. Hvis jeg kom hjem og havde slået knæet, ville bedste smøre sin hjemmelavede salve på og give mig et knus, og et par minutter efter holdt det op med at gøre ondt.

Jeg elskede dem, selv om de var slemme til at glemme, jeg var der. De var så tæt på hinanden, mor og bedstemor, at jeg somme tider følte mig som en ubuden gæst. Så prøvede jeg at gøre mig så lille som muligt og gemme mig i en mørk krog, så stille som en mus med poterne for ansigtet, så de glemte at sende mig i seng.”

Fortælleren understreger gentagne gange, at hun elsker og beundrer de to kvinder, men efterhånden som man læser hendes beretning om forholdet mellem dem, opstår der tvivl om, hvor godt hendes forhold til dem egentlig er. Måske lyver fortælleren bevidst, eller også er der problemer, hun ikke har set i øjnene.

/Dorte

PS: tak til Poly for det fine link om "Fortælleteknik og synsvinkel" (se links om at skrive).

Debat-lørdag. Tema: digte.

Tak til Jørn, som har sendt en oversigt over forskellige kategorier af digte (beklager, at formatet er meget småt). Men dobbeltklik på oversigterne for at se dem i et større format og brug tilbageknappen for at komme tilbage til bloggen.


Som jeg vist har nævnt tidligere, er det ikke en genre, jeg selv beskæftiger mig med, så jeg håber, de af jer som ved mere og evt skriver digte selv, bidrager med viden og spændende vinkler.

Debat-lørdag: Hvorfor skriver du?

Nogle tekster skriver jeg, fordi det hjælper mig til at få styr på mine tanker. Nogle tekster, fordi det er en del af mit arbejde. Nogle tekster, fordi jeg vil afprøve en idé. Nogle tekster, fordi jeg har lovet det. Nogle tekster, fordi jeg gerne vil videreformidle et budskab. Nogle tekster, fordi jeg elsker at sætte ord sammen.

Nogle tekster skriver sig selv.

Hvorfor skriver du?

Og hvem skriver du til?

Debat-lørdag: flash fiction

Bygger på artiklen ”Writing Flash Fiction” af B.G.W. Thomas.

Så vidt jeg ved har flash fiction ikke noget rigtig godt navn på dansk endnu. Man kunne kalde det kortprosa, men for mig smager denne genre af noget fint og højlitterært, mens flash er for alle, og indholdsmæssigt kan man skrive om hvad som helst: dagligdagen, kærlighed, krimi, komedie osv.

Flash fiction er blevet umådelig populært i den engelsktalende verden de senere år, fordi formatet egner sig så godt til computerskærmen, og til en moderne (forjaget) dagligdag. Den traditionelle novelle er på 3-5000 ord, mens de fleste elektroniske tidsskrifter har en øvre grænse på 1000, eller endda 500 ord.

Nogle tips:
Hvordan fortæller man så en hel historie på en enkelt side? Kunsten er at gå efter den enkle idé, ikke en hel udviklingsroman. F.eks. barnet som føler sig udelukket af samtalen, eller brylluppet som bliver afbrudt af en telefonopringning.

Drop alt hvad der hedder forhistorie og præsentation af personer, og spring lige ud i handlingen:

”Jeg har planlagt angrebet i månedsvis. Hun sidder over for mig og har lige løftet gaflen mod munden, da jeg begynder: ´jeg går fra dig´”.

Byg din historie op omkring en enkelt scene, og lad dine læsere gætte på, hvad der foregår, lige indtil du serverer klimaks for dem i de sidste linjer. Det er ret udbredt at give historien en overraskende drejning til slut, det såkaldte twist.

Spar plads ved at bruge hentydninger til virkelige begivenheder, f.eks. Titanics forlis eller jordskælvet på Haiti. Et andet kneb er at bygge på kendte historier eller eventyr, så læseren bruger sin forhåndsviden til at forstå, hvad der foregår.

Heksen var såmænd vældig flink, og hun kunne da ikke gøre for, at det var lige her omkring Hans var forsvundet sidste år. ..
”Må jeg godt tage en pandekage mere?”

Som I kan se, peger mange af skriveøvelserne fra Saxo imod flash fiction, og genren egner sig fremragende til udgivelse på en blog. I England og USA er der desuden utallige online tidsskrifter, som køber flash fiction.

Et stort ønske fra min side: at danske forlag ville få øjnene op for flash fiction og begynde at udgive historierne; enten i antologiform eller på nettet.

/Dorte

OBS: husk at selv om dagens tema er flash fiction, er der åbent for kommentarer, debat, spørgsmål og forslag om alt, hvad der vedrører Skrive-bloggen.

Debat-lørdag # 1

Denne lørdagsspalte er tænkt som et åbent forum, hvor medlemmer kan komme med forslag og ideer, diskutere skrivekunsten, det at blogge, og alt hvad I ellers synes kan have interesse for Skrive-bloggens medlemmer.

Så der er altså frit spil hver lørdag, og man kan naturligvis skrive videre de følgende dage, lige så længe man har noget på hjerte.

Alligevel vil jeg gerne åbne ballet med et spørgsmål: er der interesse for indlæg om skrivekunsten?

Det kunne være korte indlæg om genrer: hvordan skriver man digte, haiku, flash fiction, noveller osv. Eller det kunne være indlæg om skriveteknik: fortællestemme, fortælletid, show, don´t tell osv

Baggrunden for mit forslag: mange saxo-elever efterlyste mere undervisning, eller i det mindste lidt grundigere information om de aspekter af skrivekunsten, vi blev kastet ud i.

Tanken er, at alle medlemmer, som har links til gode sider om at skrive, eller som selv har lyst til at skrive en kort artikel, kan byde ind.

MEN sig bare fra, hvis det ikke har nogen interesse.

Ordet er frit – tag det, brug det, og gør det til dit!