Viser opslag med etiketten lejlighedsdigt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lejlighedsdigt. Vis alle opslag

lørdag den 9. juni 2012

Min mor ─ in memoriam * 21.08.1926 - † 22.01.2011



Tekst og foto: Poly Schmidt

Det er så svært du mig har forladt
Mine tanker kredser i slumrende stund
I stedet for at holde dig fysisk nær
Vrides mit hjerte med dødstille skær

Hinsides gror taknemlighedens øjne
Alle til hobe af omsorg du gav
Ej blot til mig og min søn så vellidt
Endogså dem langs din vej gik forbi

Alle tilbageblevne minder fra dig
Kan aldrig dø fuldstændig hen
Selvom ingen varme end ikke en hånd
Aner jeg stadig dit betryggende strøg

Længsel er udslukkelig beklemt
Den sniger sig sekundløst afsted
Drømmen tynger mit hjertes vægt
Afsides jeg kalder den uopnåelige gæst

∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞ ∞


lørdag den 2. juni 2012

Tidsbegrænsning



Tekst og illustration: Jørn E.

Vi har fartbegrænsning på
vejene.
Hva' mæ' tidsbegrænsning på
dagene?
Jeg oplever hensynsløse dage
som fræser forbi
Jeg kræver dem tilbage!

Det bør der straks
gøre noget ved
EN TIME I TIMEN
må være det MAX.
det er tilladt tiden at
bevæge sig med.

Jørn E. 21. april 2012
Alle rettigheder forbeholdes


lørdag den 26. maj 2012

Sebastians konfirmation



Tekst og foto: Randi Abel

Melodi: Søren Banjomus

Nu har vi spist og drukket næsten hele dagen lang.
Gad vide, om Sebastians knap i bukserne mon sprang?
For nogle uger siden da han pøvede dem på,
var de minsandten gået hen og blevet alt for små.
Hos Vertings lærte han i mellemtiden, heldigvis,
at frugt er bedre for figuren end lakrids og is.
Han tabte et par kilo – ku’ igen få tøjet på.
Der ser du, sådan kan det gå.

Sebastian elsker tv, og han glor på det non stop.
Om morg’nen har han derfor meget svært ved at stå op.
Han ser det hele – sport og film og dengerøvskomik.
Da han var syv, en overraskelse jeg virk’lig fik.
I DRs Pengemagasin han ivrigt fulgte med.
Desværre hængte denne interesse ikke ved.
Han burde ta’ den op igen, som I vil få at se,
når vi nu synge skal vers tre.

Reklamebud det er han – det har Mamadulf bestemt.
At få ham til at acceptere det var ikke nemt.
Han gider ikke, og så er det ikke særligt cool
at blive set i byen trækkende en vogn med hjul.
Hvad brug af penge angår leger han den store mand,
men hel’re end at tjene dem han låner, hvor han kan.
Vi håber, du i voksenjobbet bliver godt betalt,
for ellers går det gru’lig galt.

Det er en velkendt sag, at Randi er en dårlig kok.
Det andre spiser, kendte Seb som lille dårligt nok.
En juleaften holdt vi helt alene her hos os
med andesteg og rødkål, og Sebastian spiste los.
han guffed’ i sig, og da sidste bid var gledet ned,
affyrede han hurtigt nedenstående besked:
Kartofler skal vi ha’ igen til næste år til jul.
Det er mit yndlings julesul.

Sebastian gik i skole i et år i Singapore,
men det er helt forfærdeligt, hvor langsomt tiden går.
Når skammekrogen hurtigt bli’r den faste siddeplads,
så savner man sin folkeskole og lidt tant og fjas.
Han kom på fodboldholdet men røg af med fynd og klem,
fordi han kyssede en pige - tog med hende hjem.
Den slags er strengt forbudt, i skoleuniform især.
Jeg håber, pigen var det værd.

Sebastian sætter komma, som om en orkan har blæst.
Så inden aflevering bli’r hans stile gennemlæst.
Jeg spurgte, om hans komma var det gamle eller ny,
men dette spørgsmål var for ham en form for russisk by.
Han svared’ med forundret mine – og af grin jeg skreg -
jeg bruger da den der normale lillebitte streg.
I skolen er der ingen, der har informeret mig
om et nyt tegn, som var på vej.

Nu vil jeg ikke torturere konfirmanden mer’
med pinlige historier, selvom der er mange fler’.
Nyd kagen fra Modin. Sebs ansigt er i sukker støbt,
og det kan derfor spises – er hos Kagefoto købt.
Men inden vi i disse lækkerier går ombord,
så vil jeg lige sige disse afsluttende ord.
Tre gange højt hurra og held og lykke på din vej,
det vil vi alle ønske dig.

lørdag den 19. maj 2012

Til min mor



Tekst og foto: Ragnhild Jakobsen

Melodi: Når egene knoppes

Når bøge står grønne
og æbletræ’r skønne
med blussende blomster på mangen en gren;
når dufte så søde
os bølger i møde
fra hegn og fra havers buskads af syren,
da ved vi, nu kommer
den danske skærsommer,
den skifter med forår en midnat så sen.

Når børn bliver brune
og nætterne lune,
og væksterne grønnes i mark og på vang;
når gøgene kalder
og du skifter alder,
og fuglene jubler før gry livets sang,
da dages, da kommer
den danske skærsommer;
at årstider skifter, det er livets gang.

Og dette er livet:
at omsorg blev givet
af dig i så rigeligt mål til os fem,
at favnes med varme
af kærlige arme
og mærke din hånd omkring min i et klem.
Min tak skal du have
for barndommens gave
fordi du med kærlighed bygged’ vort hjem.

Et hjem giver pligter,
men aldrig du svigter,
du støtter og hjælper som hustru og mor;
din kærlighed favner,
opmuntrer og gavner,
en styrke det giver, når du på mig tror.
En ven uden lige
er du for din pige,
jeg sætter dig højest blandt kvinder på jord.

Og hos dig som kvinde
kan visdom jeg finde
om mangt og om meget, som du kan mig gi’,
erfaring om livet bli’r videregivet
beskedent og stille og inderligt thi:
Du er som en sommer,
med varme du kommer,
at være med dig giver livet værdi.

Og derfor du kære
skal takken STOR være,
fordi du i livet mig følger på vej.
Du må gerne vide,
at jeg kan dig lide,
at væsentlig er din betydning for mig.
Må tiden, der kommer,
bli’ god som en sommer
så varm og så rig – ja, det ønsker jeg dig.