forfatter: Mette P
STRESS
Hænder famler panisk gennem dynger af fældede træer.
Faret vild. Snubler. Bander.
Hjertet hamrer i takt. Hurtigt.
Stop.
Venstre kind følelsesløs.
Venstre skulder smerter.
Venstre arm sover.
Hjertet dundrer. Hurtigt.
Stop.
Ligger ned. Leder.
Kalder men får intet svar.
Lydløs!
Kalder igen.
Lydløs...
Hjertet stormer af sted. Endnu
Tak
Ser dig. Du blinker.
Der er du!
Du er i live!
Livet!
Hjertet falder til ro.Igen.
Tak
Mobil.
Lås op.
Indstillinger.
Lydstyrke normal.
Tak!
4 kommentarer:
Hej Mette
Det er dog et herligt lille digt.
Så genkendeligt at jeg følte stressen i dine ord.
Tak for læsning.
Kh.
Hej Mette,
Jeg får hektisk røde kinder. Godt skrevet :)
Kh,
Randi
Hej Mette !
Skønt digt. Jeg griner lidt, fordi min formiddag mest er gået med at tale i mobil... måske skal den bare slukkes x antal timer.
Tankevækkende og godt digt, jeg vil da overveje.
Tak
hilsen Jens
Fedt digt. Kort og både præcist og ikke-entydigt på en gang. Først ude mellem træer, så ligger hovedpersonen vist ned. Et det på et elektronisk medie, at 'dig' blinker og dermed viser at 'dig' er i live. Sidste strofe ender i hvertfald på mobilen.
Kan godt lide hjerte-omkvædet som ændrer sig, suppleres med tak, for til sidst at blive erstattet af tak.
Stress-turen er ovre, for denne gang.
Send en kommentar