Skrive-bloggen: Marts-opgave: Enlig svale

onsdag den 31. marts 2010

Marts-opgave: Enlig svale

forfatter: Jannie Hvilsted foto: Jørn E

Enlig svale dør

jeg ser det her, hvor jeg står

stilheden larmer

11 kommentarer:

Dorte H sagde ...: Kære Jannie.

Jeg beskæftiger mig ikke selv med Haiku og vil derfor ikke kommentere formen som sådan.

Men jeg vil meget gerne byde dig velkommen til Skrive-bloggen! Håber du kommer til at trives her.

Kh Dorte.; 31. marts 2010 kl. 12.02
Randi Abel sagde ...: Kære Jannie,

Også velkommen fra mig :)

Mit kendskab til haiku er yderst begrænset, og for mig ville det være meget besværligt - nærmest umuligt - at fortælle noget fornuftigt på den måde.

Det, jeg får ud af dit haiku, er en person, som er vidne til en ulykkelig begivenhed uden at kunne gøre noget. Det ødelægger det lidt for mig, at den enlige fugl er en svale, fordi jeg automatisk tænker på begrebet "enlig svale." ...Hov, så betyder det måske, at personen vil sørge for aldrig mere at komme i den situation?

Kh,
Randi; 31. marts 2010 kl. 13.56
Ragnhild sagde ...: Kære Jannie
Et varmt velkommen til bloggen som digter og kommentator. Her er liv, oplevelser og udfordringer.
Haiku-digteren Matsuo Basho (1644-1694) sagde blandt meget andet følgende om et haiku, at det er det der "sker på dette sted, i det øjeblik." Dit - og dagens haiku - lever fint op til den fordring. Det er netop en handling i et nu udtrykt på 17 stavelser. At jeg med den enlige svale får assosiationer til det gamle ordsprogsagtige udsagn om forudsigelse af vejret "En svale gør ingen sommer" ved jeg ikke lige, hvad jeg skal bruge til her. men så kom den svale da med :-). Sammenstødet mellem stilhed og stilhedens larmen skaber eftertænksomhed. Hvis man i sjælne øjeblikke oplever den absolutte stilhed, opdager man jo stilhedens lyde - om ikke andet ens eget pulserende hjerteslag. Jeg sidder og tænker på, om du kunne undgå at bruge "jeg" to gange. Mit bud lige nu kunne være "ser det herfra, hvor jeg står". Mit forslag sker på basis af en intuitiv fornemmelse.
Kh Ragnhild; 31. marts 2010 kl. 16.19
Robert sagde ...: Hej Jannie
Velkommen til.
Jeg kan godt lide dit haiku, det fortæller mig hvordan tiden bare kan gå i stå, med en larmende stilhed til følge, når sådan noget sker.
Men det fungerer ikke rigtig som haiku, fordi det stiller en masse spørgsmål- Hva' sker der? Hvorfor? Hvor er det "jeg" står? osv.
Et haiku skal bare beskrive en stemning/føelse, her og nu, men dit lille digt er jo næsten en krimi..
Jeg læser det som et kort digt, og kan som sagt godt lide det.
KH. Robert; 31. marts 2010 kl. 22.29
Marie sagde ...: Kære Jannie
Velkommen på skrivebloggen!

Dit haiku passer fint med stavelserne, og alt foregår i nuet. jeg ser en person stå og iagttage en døende/eller død svale. Der opstår den slags stilhed, som der gør, når man er tilstede i nuet. Men jeg synes det er synd, at du bruger klichéen 'larmende stilhed'. Det bringer, netop fordi det er en kliché mine tanker i for mange retninger, til alle de gange, hvor jeg har hørt det brugt i overfladiske bemærkninger. Måske kan man finde et mere præcist udtryk for den stilhed, der optræder.
'Enlig svale' forstyrrer mig ikke:)

Men du bestemmer selv
Kærlig hilsen
Marie; 1. april 2010 kl. 00.36
Leonius sagde ...: Hej Jannie,

jeg vil også byde dig velkommen.
Dit Heiko ser jeg som en kommentar til rigtig mange aktuelle begivenheder.
Selvom jeg ikke bryder mig om det, var det første der faldt mig ind, det der foregår i min kirke (Den Katolske) i disse dage.
En enlig svale, viste sig at være mange flere, altså er den enlige svale død.
Den manglende vished fra kirken mangler, derfor er stilheden larmende.

Jeg tror der er mange andre ting der matscher dit Haiku, så jeg syntes det er rigtig flot.

Leonius.; 1. april 2010 kl. 00.50
Leonius sagde ...: Rettelser til foregående:

Heiko skal være Haiku, naturligvis.
Den manglende vished mangler jo ikke, den er der.
Undskyld.; 1. april 2010 kl. 01.00
Bente Pedersen sagde ...: Kære Jannie!

Også jeg vil gerne byde dig velkommen her på bloggen. Jeg håber, at det må blive dig til glæde og fornøjelse!

Og så skal du starte med at hoppe ud i haiku- digtning, som kan synes så enkelt og ligetil, men som jeg personligt synes er svært!

Du har opfyldt krav til både formen, til at levere et øjebliksbillede, og til at have en reference til naturen. Som Randi giver et forslag til, kan der også overføres erfaring fra øjeblikket til livet generelt, så også det punkt mener jeg, at du har opfyldt.

Jeg kan godt mærke en følelse af chok i dit haiku via den larmende stilhed.

Et eller andet sted har jeg læst, at man helst ikke må anvende personlige stedord i haiku, så Ragnhilds forslag om at fjerne jegèt i verselinie 2 vil jeg gerne bakke op uden lige at have et andet forslag!

Pludselig mens jeg skriver dette til dig, dukker et lille erindringsbillede op fra min barndom. En svaleunge var fløjet mod vores terrassedør og kunne ikke flyve bagefter. Jeg husker, at jeg sad med dens lille krop med det vildt bankende hjerte i min hånd om aftenen, indtil den faldt til ro. Vi fangede små larver til den, min søster og jeg. Den blev lagt til hvile i en skotøjsæske foret med stof og vat for natten.

Næste morgen var den død. Da larmede stilheden også!

KH Bente; 1. april 2010 kl. 14.20
theodor sagde ...: Hej Jannie,

Velkommen til :-)

Godt at se du har lyst til at være med; jeg ser frem til at læse mere af dit og møde dine kommentarer rundt omkring.

Mange hilsener,
Theodor; 1. april 2010 kl. 22.46
Poly sagde ...: Kære Jannie

Også et velkommen til fra mig, der selv er temmelig ny.
Jeg kan godt lide dit Haiku digt, der for mig beskriver stilhededen "når tiden går i stå" og man ser ALT uden lyd.
Med hilsner Poly; 2. april 2010 kl. 04.14
Unknown sagde ...: Kære Jannie!

Velkommen! Det er en glæde hver gang der kommer et nyt medlem - og en berigelse.

Jeg oplever at dit digt udtrykker den afmægtighed jeg tror vi alle føler, når vi er vidner til at døden kræver sit offer. Vi er bare tilskuere og kan kun protestere, eller finde trøst, gennem et lyrisk udtryk.

Kærlig hilsen

Jørn E; 17. april 2010 kl. 17.59