lørdag den 27. juli 2013

Hyggetid



Tekst og foto: Lisbeth Henni Mortensen

Agnethe og hendes barnebarn, Malene på fire år, stod ved hvert sit staffeli i den lille have. De arbejdede meget koncentrerede, Malene med sin lille tungespids i en lystig dans ved hvert penselstrøg.

Det var sommer, ikke for varmt, lige tilpas til at male i.

Hendes maleri var næsten færdigt og hun var godt tilfreds med det. Hendes udstilling var om 14 dage, og dette var det sidste maleri hun manglede.

-Bedste, hvorfor maler du kun med blåt? Spurgte Malene pludselig og afbrød Agnethes tanker.
-Det kan jeg godt lide, svarede Agnethe.
-Jamen, hvorfor?
Ja, hvorfor gjorde hun egentlig det? Hun havde intet svar. Vidste bare at når hun malede med den dybe ultramarine farve, så var der ro i hendes sind. Alle tanker var overflødige og hun forsvandt ind i maleriet. Var i situationen hun malede, klatrede i bjerge og fløj i universet, fri som en fugl og hun var lykkelig og nyforelsket.

Hun kiggede på Malenes maleri og spurgte:
-Malene, hvorfor maler du kun med gult?
-Jamen, det har jeg lyst til i dag, svarede Malene.
Det var et flot maleri, Malene havde malet. Lag på lag, kun gult, men med dybde og struktur. Hun er virkelig kreativ, den lille, tænkte Agnethe.
-Har du lyst til en lille pause? Vi kunne sætte os og spise en is.
-Ja, det vil jeg gerne. Malene lagde penslen pænt på hylden ved staffeliet.

De hentede to isbåde i fryseren og satte sig ud i haven.
Malene nød at se fuglene, der landede på foderbrættet, der var solsorte, finker, gråspurve og musvitter. Ind i mellem kom to duer og ville ind i foderbrættet samtidig, men der var slet ikke plads til dem begge. Det så sjovt ud. De lo begge. Malene fortalte duerne at der slet ikke var plads til dem begge. De reagerede ikke, så Malene sagde det igen, lidt højere. Duerne blev forskrækkede og fløj op på lygtepælen.

Agnethe sad og dagdrømte, mens hun mærkede duften af sine krydderuret, jordbærrene, de mørkerøde roser og jasminen, der stod i fuld blomst. Hun var lykkelig. Elskede når hendes barnebarn kom på besøg.
Hendes hverdage var så travle, fuldtidsarbejde, udstillingerne, en dement mor, som havde brug for hende, en del frivilligt arbejde og så de to børnebørn, som hun så alt for sjældent.
Familien var stor og hun nød, når de samledes, men der var ikke så megen tid til overs til hende selv. Det kunne hun godt savne.
Men nu var Malene hos hende i en uge, og det var virkelig skønt med al den hyggetid. De skulle lave kryddersalt og krydder-pesto. Sidste år havde de lavet så meget at der blev delt ud til hele familien. De plejede også at lave rabarber-is og Malene elskede hendes pandekager. Hun deltog i alt, sad på køkkenbordet og arbejdede, mens de snakkede om alt og intet. Ind i mellem var der pauser og Malene trængte til at se en film og slappe af på sofaen.

I går havde Malene været lidt længe om at falde i søvn, så Agnethe havde spurgt hende: Malene hvorfor sover du ikke?
-Jamen, jamen, jeg skal jo lige tænke mine tanker.
Det udtryk var Agnethe meget glad for. Selvfølgelig skal tankerne på plads inden man lægger sig til at sove.

I morges da de var i bad, spurgte Malene. Hvorfor har du så mange krykker der? Og pegede på rynkerne på overlæben.

Jo, pigebarnet kom med mange guldkommentarer, hun havde sin helt egen logiske sans. Agnethe nød hvert sekund, de havde sammen.

-Skal vi gå ud at male videre?
Jo, det kan vi da godt, svarede Malene.

1 kommentar:

Anne Lilleager sagde ...

Kære Lisbeth Henni

Det er en rigtig fin og varm lille historie om hyggetid med barnebarnet!
Gode små guldkorn fra Malene.

Der er et par steder, hvor jeg ville skrive det en anelse anderledes, men det er jo ikke sikkert, jeg har ret.
I 3. afsnit skriver du:
"Hendes maleri var næsten færdigt osv." Jeg blev i tvivl om, hvorvidt det var Marlenes eller Agnethes maleri, der var tale om.
Hvad med:
AGNETHES maleri var næsten færdigt, og hun var godt tilfreds med det. UDSTILLINGEN var om 14 dage, og dette var det sidste maleri hun manglede. Så får du også udraderet gentagelsen af 'hendes'.
7. afsnit:
1. linje sidste ord krydderurTER. Måske skulle du også have punktum efter 'frivilligt arbejde'.De to børnebørn, hun ser for sjældent, er jo ikke med i en for travl hverdag.

Jeg kan især godt lide det afsnit, hvor de sidder og spise is og nyder fuglene.

Tak for hyggelig fortælling!

Hilsner fra Anne