lørdag den 26. maj 2012

Sebastians konfirmation



Tekst og foto: Randi Abel

Melodi: Søren Banjomus

Nu har vi spist og drukket næsten hele dagen lang.
Gad vide, om Sebastians knap i bukserne mon sprang?
For nogle uger siden da han pøvede dem på,
var de minsandten gået hen og blevet alt for små.
Hos Vertings lærte han i mellemtiden, heldigvis,
at frugt er bedre for figuren end lakrids og is.
Han tabte et par kilo – ku’ igen få tøjet på.
Der ser du, sådan kan det gå.

Sebastian elsker tv, og han glor på det non stop.
Om morg’nen har han derfor meget svært ved at stå op.
Han ser det hele – sport og film og dengerøvskomik.
Da han var syv, en overraskelse jeg virk’lig fik.
I DRs Pengemagasin han ivrigt fulgte med.
Desværre hængte denne interesse ikke ved.
Han burde ta’ den op igen, som I vil få at se,
når vi nu synge skal vers tre.

Reklamebud det er han – det har Mamadulf bestemt.
At få ham til at acceptere det var ikke nemt.
Han gider ikke, og så er det ikke særligt cool
at blive set i byen trækkende en vogn med hjul.
Hvad brug af penge angår leger han den store mand,
men hel’re end at tjene dem han låner, hvor han kan.
Vi håber, du i voksenjobbet bliver godt betalt,
for ellers går det gru’lig galt.

Det er en velkendt sag, at Randi er en dårlig kok.
Det andre spiser, kendte Seb som lille dårligt nok.
En juleaften holdt vi helt alene her hos os
med andesteg og rødkål, og Sebastian spiste los.
han guffed’ i sig, og da sidste bid var gledet ned,
affyrede han hurtigt nedenstående besked:
Kartofler skal vi ha’ igen til næste år til jul.
Det er mit yndlings julesul.

Sebastian gik i skole i et år i Singapore,
men det er helt forfærdeligt, hvor langsomt tiden går.
Når skammekrogen hurtigt bli’r den faste siddeplads,
så savner man sin folkeskole og lidt tant og fjas.
Han kom på fodboldholdet men røg af med fynd og klem,
fordi han kyssede en pige - tog med hende hjem.
Den slags er strengt forbudt, i skoleuniform især.
Jeg håber, pigen var det værd.

Sebastian sætter komma, som om en orkan har blæst.
Så inden aflevering bli’r hans stile gennemlæst.
Jeg spurgte, om hans komma var det gamle eller ny,
men dette spørgsmål var for ham en form for russisk by.
Han svared’ med forundret mine – og af grin jeg skreg -
jeg bruger da den der normale lillebitte streg.
I skolen er der ingen, der har informeret mig
om et nyt tegn, som var på vej.

Nu vil jeg ikke torturere konfirmanden mer’
med pinlige historier, selvom der er mange fler’.
Nyd kagen fra Modin. Sebs ansigt er i sukker støbt,
og det kan derfor spises – er hos Kagefoto købt.
Men inden vi i disse lækkerier går ombord,
så vil jeg lige sige disse afsluttende ord.
Tre gange højt hurra og held og lykke på din vej,
det vil vi alle ønske dig.

lørdag den 19. maj 2012

Til min mor



Tekst og foto: Ragnhild Jakobsen

Melodi: Når egene knoppes

Når bøge står grønne
og æbletræ’r skønne
med blussende blomster på mangen en gren;
når dufte så søde
os bølger i møde
fra hegn og fra havers buskads af syren,
da ved vi, nu kommer
den danske skærsommer,
den skifter med forår en midnat så sen.

Når børn bliver brune
og nætterne lune,
og væksterne grønnes i mark og på vang;
når gøgene kalder
og du skifter alder,
og fuglene jubler før gry livets sang,
da dages, da kommer
den danske skærsommer;
at årstider skifter, det er livets gang.

Og dette er livet:
at omsorg blev givet
af dig i så rigeligt mål til os fem,
at favnes med varme
af kærlige arme
og mærke din hånd omkring min i et klem.
Min tak skal du have
for barndommens gave
fordi du med kærlighed bygged’ vort hjem.

Et hjem giver pligter,
men aldrig du svigter,
du støtter og hjælper som hustru og mor;
din kærlighed favner,
opmuntrer og gavner,
en styrke det giver, når du på mig tror.
En ven uden lige
er du for din pige,
jeg sætter dig højest blandt kvinder på jord.

Og hos dig som kvinde
kan visdom jeg finde
om mangt og om meget, som du kan mig gi’,
erfaring om livet bli’r videregivet
beskedent og stille og inderligt thi:
Du er som en sommer,
med varme du kommer,
at være med dig giver livet værdi.

Og derfor du kære
skal takken STOR være,
fordi du i livet mig følger på vej.
Du må gerne vide,
at jeg kan dig lide,
at væsentlig er din betydning for mig.
Må tiden, der kommer,
bli’ god som en sommer
så varm og så rig – ja, det ønsker jeg dig.

lørdag den 12. maj 2012

3+



Tekst Anita Kastrup Østerberg
Foto: Jørn E.


Jeg tog et fast greb om armlænet og lettede nervøst min siddestilling.
- Øh, hvad præcist betyder det? Jeg kikkede over mod Kirsten, hun var lidt bleg, men fattet! Min venstre hånd fandt hendes og gav den et klem.

Lægen så op på mig. Var det beklagelse eller medfølelse, jeg så over brillekanten?
Ligegyldigt hvad det var, så gav det mig mod til at rykke mig frem på stolen og slippe mit krampagtige tag i stolens hårde armlæn.
Min håndflade var fugtig og jeg tørrede den hurtigt af i mine jeans. Jeg ville ikke slippe Kirstens hånd, ikke nu.

Hvad fanden skulle jeg spørge om?
Hvad forventedes der af mig?
Puha, det var ikke lige det jeg havde regnet med, 3+?
Hvorfor svarede han ikke, lægen?

Kirsten havde ikke sagt en lyd, hendes venstre hånd lå på maven.
Jeg prøvede at fange hendes øjne; hjælp mig Kirsten!
Fremtiden! Vores studier. Hvordan skulle vi klare det?
Lægen sad bare og udfyldte nogle papirer, stadigvæk uden et ord.
Jeg rømmede mig, holdt stramt om Kirstens hånd og rømmede mig igen.

Lægen så imødekommende på mig med et lille smil.
- Jaa? Lægens hænder lå roligt på skrivebordet og jeg fik fremstammet:
- Er det farligt, jeg mener - altså for Kirsten?
Lægen lænede sig afslappet tilbage i stolen, gav brillerne et skub op på næsen, og sagde med et lille smil:
- Næ, nej farligt er det ikke, ikke her på afdelingen, vi har det bedste udstyr.
Vi er såmænd vandt til flerfoldsfødsler.
Når jeg siger tre plus så er det jo kun fordi I, eller rettere Kirsten er blevet scannet så tidligt, så vi kun med sikkerhed kan sige at vi har set tre levende fostre. Men det skulle ikke undre mig at der var en til der gemte sig derinde.
Lægen foldede sine rolige hænder foran sig på maven og kikkede endnu engang på os.

Fire!!
Var det nu fire, jeg anede ikke mine levende råd!
Var det nu jeg skulle være stolt?
Vi ville jo bare have et lille barn, Kirsten og mig. Nu var det både tre og fire!

Kirsten vrikkede sin hånd løs fra min, og lagde den oven på mit lår. Hun lænede sig frem mod lægen og sagde forbavsende roligt:
- Efter den mundfuld har vi brug for lidt tid alene sammen, måske vi kunne aftale en ny tid snarest?

lørdag den 5. maj 2012

En lavpraktisk flysikkerhedsvideo



Tekst og foto: Jørn E.

Af hensyn til de af vore medlemmer, som eventuelt skal ud at flyve i påskeferien, har ”forfattergruppen” indgået en eksklusiv aftale med Brian Air, som har valgt at lægge kortene på flybordet”, om at bringe nedenstående på vores Fjælbog-side.

Ding-dong

” Mine damer og Herrer. I stedet for at stå og fægte med iltmasker og redningsveste og plapre en hel masse af, som De alligevel ikke kan huske en skid af, hvis De får brug for det.
Hvis De alligevel skulle få brug for det, kan De jo prøve og se, hvor meget De kan nå og læse i den fedtede plastikovertrukne sikkerhedsplanche, som muligvis ligger i tidsskriftnettet foran Dem. Hvis ikke, kan det sandsynligvis også være lige meget.

Vi har derfor valgt, at vise Dem en lille lavpraktisk video om hvordan De kommer uplettet og ren (clean) igennem et flymåltid. Vi er ret sikre på, at De vil have meget mere glæde af den.

Videoen er fremstillet i samarbejde med ”Tåbeligt Knald” (Silly Bang), ”Ren Sex” (Klenex) og Google oversættelses service. (Produkterne vises på skærmen, ligesom på ”tossen” derhjemme.)

Når stewardessen har meddelt, at ”vi vil nu servere et varmt måltid for Dem,” bør De have spændt sikkerhedsbæltet slået bordet foran Dem ned og holde hænderne roligt i skødet, som vist her.
”ROLIGT sagde vi.” (På videoen ses en herrehånd diskret snige sig over mod et lækkert damelår ved siden af, skjult af flybordene). Hvis ikke de nøje følger vores instruktioner, kan det få katastrofale følger.
Vi ved, at herrer kan have særligt svært ved at koncentrere sig om opgaven og vi opfordrer derfor særligt vore mandlige gæster til at fokusere på det serverede måltid og ikke stirre på stewardessens bagparti efter at den lille bakke med herlighederne er anbragt på flybordet. Vi har overvejet, at iføre stewardesserne en kittel under uddeling af flymad. Ideen blev dog skrinlagt, da vi synes at det er ”bad branding” og iøvrigt møj upraktisk.

Inden De påbegynder udpakningen af herlighederne, anbefaler vi at De tager brækposen fra tidsskriftslommen foran Dem og anbringer den mellem lårene. Og lige til herrerne: Deres egne lår.

Studer omhyggeligt indholdet af hver enkelt pakke på bakken inden de lukker dem op. De som indeholder fødevarer, kontrolleres for evt. datomærkning. De pakker De ikke skal bruge endnu, anbringer de i tidsskriftnettet. f.eks. kaffekoppen, en knastør kage eller en stenhård og iskold morgenbolle. Det De straks kan se, at De ikke vil sætte tænder i anbringes i brækposen. De har nu skaffet dem lidt ekstra ”lebensraum” på bakken og kan påbegynde udpakningen af de udvalgte fødevarer.
Udpak nu plastbestikket. Undgå for store armbevægelser.(Vi ved af erfaring, at bestikposen er særligt svær at åbne). Anbring derefter eventuelle låg og overflødigt bestik i brækposen efterhånden som de enkelte retter udpakkes. Inden næste ret åbnes anbringes affald fra det overståede måltid i brækposen Mas affaldet mest muligt, da pladsen i brækposen er begrænset, og en revnet brækpose kan medføre et ”royalistisk svineri.” Vi ønsker Dem god appetit (bøvs). Hi-hi-hi-hi. Undskyld.

Jørn E. Kelter,
2. april 2012

Alle rettigheder forbeholdes.